Help Print this page 
Title and reference
Underholdspligt

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Underholdspligt

Forordningen dækker grænseoverskridende krav vedrørende underholdspligt, der følger af familieforhold. Forordningen fastlægger fælles regler for hele Den Europæiske Union (EU) med henblik på at sikre dækning for underholdsbidrag, også når debitor eller kreditor opholder sig i et andet EU-land.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt.

RESUMÉ

Denne forordning fastsætter en række foranstaltninger, der skal lette betaling af underholdsbidrag i grænseoverskridende situationer. Underholdsbidrag vedrører pligten til at støtte familiemedlemmer. Det kan dreje sig om børnebidrag eller underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle efter skilsmisse.

Forordningen gælder for underholdspligt, der følger af:

  • familieforhold
  • slægtskab
  • ægteskab eller svogerskab.

Retskompetence

Den kompetente domstol i sager vedrørende underholdspligt er:

  • domstolen, hvor den sagsøgte eller kreditor har sin normale bopæl
  • domstolen, som har retskompetence til at undersøge sager vedrørende en persons retlige status (for eksempel ved skilsmisse) eller forældreansvar, når en sag vedrørende underholdsbidrag er relateret hertil (under forudsætning af, at denne kompetence ikke udelukkende dækker den ene parts nationalitet).

Med mindre tvisten vedrører underholdsbidrag til et barn under 18 år, kan parterne under visse betingelser aftale den eller de kompetente domstole i et EU-land til at afgøre tvisten.

Når den sagsøgte giver møde for en domstol i et EU-land, har denne domstol retskompetence, med mindre den sagsøgte bestrider denne retskompetence.

Hvis ingen af ovenstående betingelser er opfyldt, kan tvisten under visse betingelser indbringes foran en domstol i et EU-land, hvor de to parter kommer fra.

Når ingen af ovenstående betingelser er opfyldt, kan kravet bringes for en domstol i et EU-land, som tvisten har en tilstrækkelig forbindelse til, hvis sagen ikke med rimelighed kan føres i et land, som tvisten er tæt knyttet til.

Hvis kreditor fortsat er bosiddende i det EU-land, hvor kendelse vedrørende underholdspligt blev afsagt, kan debitor kun i undtagelsestilfælde indbringe en sag vedrørende ændring heraf i et andet EU-land. Kreditor kan dog indvilge i, at tvisten kan pådømmes af en anden domstol.

Hvis et sagsanlæg, som angår de samme parter og har samme genstand og hviler på samme grundlag, indbringes for forskellige EU-landes domstole, skal den domstol, hvor sagen først behandles, have retskompetencen.

Uanset hvilken domstol, der har retskompetencen til at påkende sagens realitet, kan anmodninger om foreløbige og sikrende retsmidler forelægges enhver domstol i ethvert EU-land.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

En afgørelse om underholdsforpligtelser truffet i et EU-land skal anerkendes af et andet EU-land uden nogen særlig procedure.

Flertallet af EU-landene er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om loven om bidragspligt.

Når en afgørelsen er truffet i en stat, der er bundet af 2007 Haagerprotokollen, kan anerkendelsen heraf ikke bestrides.

Hvis beslutningen blev truffet af en stat, som ikke er bundet af 2007 Haagerprotokollen, kan dens anerkendelse nægtes i visse tilfælde, den kan bringes til fuldbyrdelse i en anden stat, hvis der indhentes en erklæring, der dokumenterer eksigibiliteten i den stat.

I alle tilfælde kan den oprindelige domstol erklære en afgørelse for foreløbigt eksigibel. Når en afgørelse skal fuldbyrdes i et andet EU-land end den, hvor den oprindeligt blev taget, er sagen underlagt lovgivningen i det EU-land, hvor fuldbyrdelsen finder sted.

En afgørelse taget i et EU-land kan ikke underlægges vurdering af sagens substans i et EU-land, hvor dens anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse ønskes.

Gratis retshjælp kan ydes i tilfælde af krav om bidragspligt mod personer under 21 år hidrørende fra forældre/barn forhold, forudsat at denne anmodning er indgivet via de centrale myndigheder.

Centrale myndigheder

Hvert EU-land skal udpege en central myndighed, som skal bistå parterne i fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag. De overfører og modtager navnlig krav ifølge denne forordning og træffer alle passende foranstaltninger til at anlægge eller lette anlæggelsen af sager.

De centrale myndigheder samarbejder med hinanden, fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres land og løser de problemer, som måtte opstå som følge af forordningen. Til dette formål benytter de det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning erstatter bestemmelserne om underholdsforpligtelse i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område . Den erstatter også forordning nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, undtagen for ordrer vedrørende underholdsforpligtelser udstedt af EU-lande, der ikke er bundet af 2007 Haagerprotokollen.

Denne forordning gælder fra og med den 18. juni 2011.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Frist for gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 4/2009

30.1.2009

-

EUT L 7 af 10.1.2009

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse 2006/325/EF af 27. april 2006 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område [Den Europæiske Unions Tidende L 120 af 5.5.2006].

Kommissionens beslutning 2009/451/EF af 8. juni 2009 om Det Forenede Kongeriges ønske om at acceptere Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt [Den Europæiske Unions Tidende L 149 af 12.6.2009].

Rådets afgørelse 2011/220/EU af 31. marts 2011 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer [Den Europæiske Unions Tidende L 93 af 7.4.2011].

Under denne afgørelse underskrev EU den 6. april 2011 Haagerkonventionen af 23. november 2007, der for de kontraherende parter fastlægger et globalt system til inddrivelse af underholdsbidrag.

Rådets afgørelse 2011/432/EU af 9. juni 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag [Den Europæiske Unions Tidende L 192 af 22.7.2011].

Rådets afgørelse 2014/218/EU af 9. april 2014 om ændring af bilag I, II og III til afgørelse 2011/432/EU om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag [Den Europæiske Unions Tidende L 113 af 16.4.2014].

Under disse afgørelser deponerede Unionen sit instrument til godkendelse af Konventionen den 9. april 2014. Konventionen træder i kraft i alle EU-lande, undtagen Danmark, den 1. august 2014. Konventionen leverer et omfattende regelsæt til behandling af problemer vedrørende underholdspligt med andre tredjelande, som har tiltrådt den.

Seneste ajourføring: 25.09.2014

Top