Help Print this page 
Title and reference
Fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

I 2013 blev SIS 1+ erstattet af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). SIS II er et stort informationssystem inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det omfatter indberetninger om bestemte kategorier af personer og genstande, og det anses for afgørende for at opretholde et højt sikkerhedsniveau i et område uden kontrol ved de indre grænser (Schengenområdet).

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (se ændringsretsakt(er)).

Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (se ændringsretsakt(er)).

Disse retsakter (omfattende ændringsretsakter) er nu forældede.

RESUMÉ

Schengeninformationssystemet (SIS) blev oprindeligt oprettet under Schengenkonventionens mellemstatslige samarbejde. Efter Amsterdamtraktaten blev det integreret i Den Europæiske Union (EU). Systemet indeholdt oplysninger om personer, som måske havde været involveret i alvorlig kriminalitet eller måske ikke havde ret til at rejse til eller opholde sig i EU. Det omfattede også indberetninger om forsvundne personer, især børn, såvel som oplysninger om køretøjer, våben, pengesedler og identitetspapirer, som måske var blevet stjålet, misbrugt eller mistet.

Hurtige teknologiske ændringer og EU’s geografiske udvidelse gjorde det dog nødvendigt at erstatte dette førstegenerationssystem.

FRA SIS 1+ TIL SIS II

Man planlagde en opdateret version af SIS (SIS1+) for at tage højde for udvidelsen af Schengenområdet med de nye EU-lande. Der var også behov for en forbedring for at erstatte det oprindelige system med et mere moderne system, der havde flere funktioner.

Blandt andet tillader SIS II brugen af biometri, nye typer indberetninger og muligheden for at sammenkæde forskellige indberetninger (såsom en indberetning om en person eller et køretøj).

Udviklingen af det avancerede IT-system, som er et af de største af sin art i hele verden, krævede en større tidsramme på grund af det skiftende juridiske, tekniske og politiske miljø samt grundige testningsfaser for at sikre et højt niveau af ydeevne og sikkerhed.

OVERGANG FRA ET SYSTEM TIL ET ANDET

Teknisk set omfattede overgangstrinnene fra SIS 1+ til SIS II:

  • dataindlæsning fra SIS 1+ til SIS II via en konverter
  • omstilling af de nationale applikationer fra SIS 1+ til SIS II og
  • en overvågningsfase for at sikre at systemet var pålideligt, hvorunder begge systemer skulle sameksistere og forblive synkroniserede via en konverter.

Testningsfase:

For at gøre SIS II fuldt operationelt blev der planlagt en testrække til en lang forberedelsesfase, før systemet skulle aktiveres. Den vigtigste test, den såkaldte samlede test, testede alle nøglekomponenterne i SIS II. Gode resultater af denne test var både en teknisk og juridisk forhåndsbetingelse for SIS II’s ikrafttrædelsestidspunkt.

Alle EU-lande, der deltager i SIS II, afsluttede denne testningsfase i 2013. Derfor kunne førstegenerationssystemet erstattes permanent af SIS II den 9. april 2013. Den 9. maj 2013 overtog Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) ansvaret for den daglige drift af det centrale SIS II-system.

Der er flere oplysninger på:

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1104/2008

11.11.2008

-

EUT L 299 af 8.11.2008, s. 1-8

Afgørelse 2008/839/RIA

11.11.2008

-

EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43-49

Retsakt(er), der ændrer forordning (EF) nr. 1104/2008

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 541/2010

25.6.2010

-

EUT L 155 af 22.6.2010, s. 19-22

Forordning (EU) nr. 1273/2012

30.12.2012

-

EUT L 359 af 29.12.2012, s. 32-44

Retsakt(er), der ændrer afgørelse 2008/839/RIA

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 542/2010

25.6.2010

-

EUT L 155 af 22.6.2010, s. 23-26

Forordning (EU) nr. 1272/2012

30.12.2012

-

EUT L 359 af 29.12.2012, s. 21-31

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (Den Europæiske Unions Tidende L 381 af 28.12.2006).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (Den Europæiske Unions Tidende L 381 af 28.12.2006).

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (Den Europæiske Unions Tidende L 205 af 7.8.2007).

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Sidste statusrapport om udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II). Januar 2013 - Maj 2013 (COM(2013) 777 final af 2.12.2013 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Seneste ajourføring: 03.10.2014

Top