Help Print this page 
Title and reference
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

Oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) har til formål er at styrke innovationsevnen i landene i Den Europæiske Union (EU) ved at integrere højere uddannelse, forskning og innovation samt fremme synergi og samarbejde mellem dem i henhold til de højeste standarder.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

RESUMÉ

EIT fremmer integration, synergi og samarbejde mellem de tre elementer, som vidensamfundet skal bygge på - uddannelse, forskning og innovation - ved at fremme kvalitet baseret på de strategiske netværk, der oprettes på denne måde.

EIT bidrager blandt andet til finansieringen af videns- og innovationsfællesskaber (eller VIF’er), som består af højere læreanstalter, virksomheder, forskningsinstitutter og andre parter, der arbejder sammen på innovationsprojekter.

Hovedformål

Hovedformålene med EIT er at:

  • identificere prioritetsområder og aktiviteter
  • skabe bevidsthed hos potentielle partnerorganisationer
  • udvælge, designe og koordinere VIF’er
  • tilvejebringe de nødvendige midler fra offentlige og private kilder
  • fremme anerkendelse i EU af titler og eksamensbeviser, som er udstedt af højere læreanstalter i partnerskabet, hvis eksamensbeviserne er udstedt af EIT
  • fremme formidling af bedste praksis med henblik på at skabe en fælles innovations- og videnoverførselskultur
  • blive en global målestok som kvalitetsorgan på områderne for højere uddannelse, forskning og innovation
  • støtte anvendelsen af tværfaglige tilgange til innovation
  • sikre komplementaritet og synergi mellem aktiviteterne og andre EU-programmer
  • etablere et forum for interessenter.

Forvaltning

EIT blev oprettet i 2008 og har base i Budapest, Ungarn, som et uafhængigt fællesskabsorgan. Aktiviteterne udføres i overensstemmelse med handlinger på regionalt, nationalt og mellemstatsligt plan. EIT har status som juridisk person. Det har en specifik vedtægt, som fastlægger hovedaktørernes arbejds- og ansvarsområder, herunder forvaltningsudvalget, direktøren og den interne revisionsfunktion.

Videns- og innovationsfællesskaber (VIF’er)

EIT bygger på VIF’er eller uafhængige partnerskaber mellem højere læreanstalter, forskningsinstitutter, virksomheder og andre interessenter i innovationsprocessen i form af strategiske netværk.

VIF’ernes primære ansvarsområder omfatter:

  • innovative aktiviteter og investeringer med merværdi for Europa
  • banebrydende videnskabelig forskning (hi-tech), som sigter mod at arbejde med de væsentligste interesser på områder som fx økonomi (såsom råmaterialer) eller samfundet (såsom sundhed)
  • aktiviteter omhandlende universitetsuddannelse og -undervisning (kandidat- og Ph.d.-niveau) og faglig uddannelse
  • udbredelse af kendskab til og formidling af bedste fremgangsmåder.

VIF’erne finansieres af EIT og udvælges gennem indkaldelser af forslag. De kan i vid udstrækning selv definere deres juridiske form og sammensætning.

I princippet er aktivitetsperioden for et VIF 7 til 15 år med mulighed for forlængelse.

Et VIF skal omfatte mindst tre partnerorganisationer, som hver især skal være uafhængige af hinanden, og som skal være etableret i mindst tre forskellige EU-lande. Mindst to tredjedele af de partnerorganisationer, der udgør et VIF, skal være etableret i EU-lande. Hvert VIF består som minimum af én højere læreanstalt og én privat virksomhed.

EIT’s strategiske innovationsprogram for 2014-2020

De syvårige strategiske innovationsprogrammer (SIP’er) beskriver blandt andet EIT’s prioriteter, langsigtede strategi og finansielle behov. Ud fra disse SIP’er tilpasser EIT et treårigt arbejdsprogram, herunder en vurdering af behov for og kilder til finansiering.

For perioden 2014-2020 er EIT’s mål og resultatindikatorer defineret i programmet Horisont 2020.

For yderligere oplysninger henvises til EIT’s hjemmeside.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 294/2008

29.4.2008

-

EFT L 97, 9.4.2008, s. 1-12

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1292/2013

1.1.2014

-

EFT L 347, 20.12.2013, s.174-184

TILHØRENDE DOKUMENTER

Afgørelse truffet ved fælles overenskomst mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 18. juni 2008 om fastlæggelse af hjemstedet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi /(2008/634/EF) (Den Europæiske Unions Tidende L 206 af 2.8.2008).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (Den Europæiske Unions Tidende L 347 af 20.12.2013).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (Den Europæiske Unions Tidende L 347 af 20.12.2013).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa (Den Europæiske Unions Tidende L 347 af 20.12.2013).

25.11.2014

Top