Help Print this page 
Title and reference
Særprogrammet Idéer

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Særprogrammet Idéer

Formålet med dette særprogram, der er en del af Syvende rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) - det 7. rammeprogram - er at udvikle en frontlinjeforskning foreslået af forskerne selv med henblik på at hæve kvalitetsniveauet i europæisk forskning. Oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd (EFR), hvis vigtigste opgave er at gennemføre programmet Idéer, udgør et af de centrale elementer i programmet

DOKUMENT

Rådets beslutning 2006/972/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Idéer til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) [Den Europæiske Unions Tidende L 54 af 22.2.2007].

RESUMÉ

Hovedformålet med særprogrammet Idéer er at højne forskningens niveau i Europa på de områder, der er i hastig udvikling, for at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og øge velfærden. Det gælder med andre ord om at sætte gang i såkaldt frontlinjeforskning, der sigter mod afgørende gennembrud inden for videnskab, teknologi og det akademiske område uden hensyn til fag- og landegrænser. Programmets metode tager udgangspunkt i forskerinitiativer. Programmet skal med andre ord understøtte banebrydende forskning inden for emner, som forskerne udpeger.

Programmet etableres ifølge principperne om videnskabelig ekspertise, uafhængighed og effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed, der håndhæves af et Europæisk Forskningsråd (EFR).

Særprogrammet råder over et budget på 7,51 milliarder EUR i perioden 2007-13.

Særtræk og overordnede mål

Særprogrammet Idéer sigter mod en række mål for øget konkurrenceevne og velfærd i Europa:

  • at styrke kvaliteten, dynamikken og kreativiteten i europæisk forskning
  • at gøre Europa attraktiv for de bedste forskere i både europæiske lande og tredjelande, men også for investeringer fra forskningsvirksomheder
  • at placere europæisk forskning i spidsen for det videnskabelige fremskridt
  • at bane vej for nye videnskabelige og teknologiske fremstød
  • at stimulere formidlingen af idéer
  • at muliggøre en bedre udnyttelse af det europæiske vidensamfunds stærke sider.

Der opstilles præstationsindikatorer på tre niveauer for at optimere gennemførelsen af programmet:

  • kvantitative indikatorer, der viser, i hvilken retning videnskaben og teknikken udvikler sig (publikationer, citatindekser, patenter osv.)
  • forvaltningsindikatorer, der viser de interne præstationer og letter beslutningsprocessen i den øvre ledelse (budgetgennemførelse, sætter tidsfrister forunderskrivelsen af kontrakter, sætter tidsfrister for betalinger osv.)
  • kvalitative indikatorer, der tjener til at bedømme forskningens samlede effektivitet i forhold til Den Europæiske Unions (EU's) overordnede mål.

Gennemførelsen af det 7. rammeprogram (med dets forskellige særprogrammer og alle de forskningsaktiviteter, der sættes i gang herunder), styres af de grundlæggende etiske principper, men også af sociale, juridiske, socioøkonomiske, kulturelle og kønsligestillingsmæssige hensyn.

Det Europæiske Forskningsråd (EFR)

Det Europæiske Forskningsråd, der blev oprettet ved Kommissionens afgørelse 2007/134/EF, har som sin væsentligste opgave at gennemføre særprogrammet Ideer.

Det består af et uafhængigt videnskabeligt råd, der arbejder på grundlag af en særlig gennemførelsesstruktur.

Det Videnskabelige Råd har følgende opgaver:

  • at tilrettelægge den overordnede strategi for særprogrammet,
  • regelmæssigt at udarbejde arbejdsprogrammet og at ændre det, hvor det er hensigtsmæssigt,
  • at have ansvaret for den videnskabelige styring og føre tilsyn med kvaliteten af programgennemførelsen,
  • at varetage kommunikationen med forskersamfundet og de vigtigste berørte parter.

Det Videnskabelige Råd er sammensat af repræsentanter det bedste af det europæiske forskersamfund. Det består af 22 velrennomerede forskere, ingeniører og akademikere, der er udpeget af Kommissionen . Dets opgave er at fastlægge EFR's videnskabelige strategi og særligt at udarbejde det årlige arbejdsprogram for særprogrammet Idéer.

Den særlige gennemførelsesstruktur (EFR-DIS) i form af en styrende instans under Kommissionen står for den administrative forvaltning og for programgennemførelsen. Det Europæiske Forskningsråds forvaltningsorgan fik gennem et en delegationsretsakt, som Kommissionen vedtog i 2008, ansvaret for gennemførelsen af særprogrammet Idéer og at bistå Det Videnskabelige Råd. Det har været uafhængigt siden juli 2009. Det har ansvaret for evaluering, peer-review og udvælgelse af projekter efter principper fastsat af Det Videnskabelige Råd. Det står også for den finansielle og videnskabelige forvaltning af støtten.Kommissionens rolle består i:

  • at garantere Det Europæiske Forskningsråds uafhængighed og integritet
  • at føre tilsyn med, at de principper og mål, Det Videnskabelige Råd har fastlagt, forfølges
  • at sørge for oprettelsen af den særlige gennemførelsesstruktur og fordele dens opgaver og ansvarsområder
  • at vedtage arbejdsprogrammet og de iværksættelsesmetoder, Det Videnskabelige Råd opstiller
  • at sørge for, at forslagene vedtages, og at projekterne udelukkende finansieres efter vurdering ifølge et peer-review
  • at underrette programudvalget regelmæssigt om, hvordan gennemførelsen af særprogrammet forløber
  • at forelægge en årlig beretning for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om Forskningsrådets virke og aktiviteter og realiseringen af særprogrammets målsætninger.

Som programmets hjørnesten vidner Det Europæiske Forskningsråd om merværdien i en indsats på fællesskabsplan i forhold til de resultater, der kan nås ved en rent national indsats. Forskningsrådet yder et uvurderligt bidrag ved:

  • at fremme og bevare topkvalitet i europæisk skala
  • at fordele ressourcerne optimalt
  • at give den europæiske frontlinjeforskning en mere attraktiv status og større synlighed
  • at lette tilpasningen af de nationale forskningsstrukturer til et europæisk forskningsrum i hastig udvikling
  • at skabe et europæisk forskningssystem, der kan konkurrere på internationalt plan
  • at gøre Europa attraktiv for industrier og virksomheder, der er aktive inden for forskning og udvikling
  • at give svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer i Europa.

Kontekst

Siden 1984 har EU ført en politik for forskning og teknologisk udvikling, der er baseret på flerårige rammeprogrammer. Det 7.rammeprogram, der er en vital del af EU's strategi for vækst og beskæftigelse i Europa, er centreret om fire typer af aktiviteter: tværnationalt samarbejde om politisk fastsatte temaer (Samarbejde), forskerinitieret forskning, der bygger på initiativer fra forskerkredse (Idéer), støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere (Mennesker) og støtte til forskningskapacitet (Kapaciteter). Det bidrager til udviklingen af den videntrekant, der dannes af forsknings-, uddannelses- og innovationspolitikken, for at lade kundskaberne tjene den økonomiske dynamik og de sociale og miljømæssige fremskridt.

Det bemærkes, at Europa-Parlamentet og Rådet i december 2013 vedtog forordning (EU) nr. 1291/2013 om oprettelse af rammeprogrammet for forskning og innovation Horisont 2020 (2014-20), som derfor erstatter det 7. rammeprogram.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Beslutning 2006/972/EF

1.1.2007-31.12.2013

-

EUT L 54 af 22.2.2007

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse 2007/134/EF af 2. februar 2007 om oprettelse af et europæisk forskningsråd [Den Europæiske Unions Tidende L 57/14 af 24.2.2007], ændret ved Kommissionens afgørelse 2011/12/EU af 12. januar 2011 [Den Europæiske Unions tidende L 9/5 af 13.1.2011].

Kommissionens afgørelse opretter Det Videnskabelige Råd under EFR og beskriver oprettelsen af den særlige gennemførelsesstruktur samt udnævnelsen af en generalsekretær for EFR, der skal bistå Det Videnskabelige Råd i at sikre et effektivt samarbejde med Kommissionen og den særlige gennemførelsesstruktur.

Kommissionens afgørelse 2008/37/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd til forvaltning af Fællesskabets særprogramIdeerinden for frontlinjeforskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 [Den Europæiske Unions Tidende L 9 af 12.1.2008].

Der iværksættes tiltag til etablering af Det Europæiske Forskningsråds forvaltningsorgan, som påbegynder sit arbejde i løbet af 2008.

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet til klarlæggelse af Det Europæiske Forskningsråds aktiviteter og opnåelse af de mål, der er fastlagt i særprogrammetIdeeri 2007 [ KOM(2008) 473 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Europæiske Forskningsråds drift og dets gennemførelse af målene for særprogrammet Idéer i2012 [ COM(2013) 318 final - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

En evaluering af de vigtigste af EFR's resultater blev gennemført i forbindelse med den forud forudgående vurdering af virkningerne af Kommissionens forslag om Horisont 2020 - det nye rammeprogram for forskning og innovation. Resultaterne af den løbende overvågning af programmet omfatter følgende:

  • EFR har fem Nobel-pris vindere og tre modtagere af Fields medaljen blandt sine støttemodtagere,
  • mere end 20 000 artikler, der anerkender EFR-støtte, er blevet offentliggjort i tidsskrifter med stor gennemslagskraft mellem 2008 og 2012,
  • hver EFR-støttemodtager beskæftiger i gennemsnit seks andre forskere,
  • Medlemmerne af EFR’s forskerhold kommer fra 38 ud af de 41 europæiske forskningslande,
  • omkring 37 % af medarbejderne på EFR-støttede forskerhold er kvinder (20 % indtager en ledende forskningsstilling).

Seneste ajourføring: 07.04.2014

Top