Sjette rammeprogram (2000-2006): Luftfart og rumfart

Dette særprogram vil udvikle det europæiske forskningspotentiale indenfor luftfart og rumfart med henblik på at forbedre sikkerheden, miljøbeskyttelsen og industriens konkurrenceevne.

DOKUMENT

Rådets beslutning 2002/835/EF af 30. september 2002 om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Strukturering af det europæiske forskningsrum" (2002-2006) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 294 af 29.10.2002].

RESUMÉ

Rummet er ikke længere kun eksperternes anliggende. Rumteknologien anvendes nu inden for alle økonomiske, sociale og kulturelle sektorer, så meget mere, som luft- og rumfartsindustrien er af strategisk betydning for teknologi, økonomi, forsvar og beskæftigelse.

Europa kan i øjeblikket opvise flere virksomhedsgrupper, som er aktive på dette område: EADS, Airbus, BAE Systems og Arianespace, som forener partnere fra hele Den Europæiske Union (EU) og bekræfter deres stilling som førende på verdensmarkedet gennem projekter som Airbus A380, Ariane 5-raketten, initiativet GMES (Global miljø- og sikkerhedsovervågning) og satellitnavigationssystemet Galileo.

Samtidig er luftfarten den transportform, der har haft den mest spektakulære vækst i de seneste årtier. Men denne udvikling i lufttransporten har ført til overbelastning af lufthavnene og af flyvekontrolsystemerne.

Der er i 6. rammeprogram afsat 1 075 mio. EUR til dette forskningstema (EN), og foranstaltningerne er centreret om to store områder :

A) LUFTFART

Sikkerhed, rentabilitet og bæredygtighed er den europæiske luftfarts tre prioriterede mål. I rapporten "European aeronautics: A vision for 2020" opregnes fem hovedprincipper:

• Antallet af ulykker skal reduceres til en femtedel;
• flystøjen skal halveres;
• emissionerne af kuldioxid (CO2) halveres pr. passagerkilometer;
• emissionerne af nitrogenmonoxid (NOx) reduceres med 80%;
• der udvikles et lufttrafiksystem, som kan styre et årligt volumen på 16 mio. flyvninger, med lufthavne, der er operationelle døgnet rundt, og som tilbyder passagererne øget komfort.

Med udgangspunkt i disse anbefalinger vil forskningen blive koncentreret om fire hovedaktiviteter:

• Styrkelse af konkurrenceevnen: Målet er at give luftfartsindustriens tre sektorer (strukturer, motorer og udstyr) mulighed for at øge deres konkurrenceevne ved at reducere udviklingsomkostningerne og de direkte driftsomkostninger med 20% på kort sigt og med 50% på lang sigt og ved at forbedre passagerkomforten.Forskningen centreres om intelligente produktionssystemer, udvikling af nye flytyper, aerodynamik, motorteknologier, forbedring af kabineforholdene, anvendelse af multimedietjenester osv.
• Reduktion af luftfartens miljøvirkninger ved begrænsning af emissioner og støj: For emissionernes vedkommende drejer det sig om at nå målene i Kyoto-protokollen. Målet er at reducere CO2-emissionerne med 50% på lang sigt og NOx-emissionerne med 60% på kort sigt og med 80% på lang sigt. Hvad støjen angår, drejer det sig om at begrænse støjgenerne uden for lufthavnene ved at sænke støjniveauet med 4-5 decibel (dB) på kort sigt og med 10 (dB) på lang sigt.Forskningen centreres om udviklingen af forbrændingsmotorer med lave emissioner, avancerede støjdæmpningssystemer, varmeresistente materialer osv.
• Forbedring af flyvemaskinernes sikkerhed: Det drejer sig om at halvere antallet af ulykker på kort sigt og at reducere antallet af ulykker til en femtedel på lang sigt for at kompensere for stigningen i lufttrafikken.Forskningen centreres om undersøgelser af sikkerhedsmodeller, avancerede sikkerhedssystemer osv.
• Forøgelse af lufttransportsystemernes kapacitet og sikkerhed: Målet er at udnytte luftrummet og lufthavnene optimalt og at reducere forsinkelserne ved hjælp af et integreret lufttrafikstyringssystem (Et fælles europæisk luftrum).Forskningen centreres om kommunikations-, navigations- og overvågningssystemerne om bord og på landjorden, indførelse af nye koncepter som "Free Flight" i det europæiske ATM-system (Air Traffic Management / styring af lufttrafikken).

B) LUFTRUMMET

Udnyttelsen af rummet er et nøgleelement i moderne teknologi. Satellitteknik indgår i en række dagligdags sammenhænge i mange sektorer: landbrug, fiskeri, transport, telekommunikation, miljø, fælles sikkerhed osv.

EU har i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) udviklet en fælles strategi baseret på rumteknikkens voksende betydning for hele det økonomiske, sociale og kulturelle liv i den moderne verden. Målet er at udarbejde generelle retningslinjer for en europæisk rumpolitik, der støttes af samtlige medlemsstater.

Der sættes ind på tre områder:

• Det europæiske satellitbaserede radionavigationsprogram Galileo: Satellitbaseret radionavigation giver indehaveren af en sender/modtager mulighed for når som helst at bestemme og meddele sin position meget nøjagtigt med hensyn til længdegrad, breddegrad og højde, ved opfangning af signaler fra flere satellitter.Forskningen vil blive centreret om udviklingen af modtagere, sektoroverskridende udstyr til brugerne osv.
• GMES: GMES-initiativet blev iværksat for at sikre Europa uafhængig og vedvarende adgang til informationsstrømmen fra rummet. Målet er at forebygge og at bistå med forvaltningen af naturkatastrofer og industriulykker samt at sikre overholdelsen af forpligtelserne med hensyn til reduktion af drivhusgasserne.Forskningen centreres om udvikling af sensorer samt prototyper på tjenester, som opfylder specifikke behov inden for områder som globalt miljø, arealudnyttelse, ørkendannelse, katastrofestyring osv.
• Satelitbaseret telekommunikation: Det drejer sig om at integrere rum- og jordsegmentet på kommunikationsområdet.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Grønbog: Europæisk rumpolitik [KOM (2003) 17 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rumforskningen har længe været en kilde til fremskridt og succes for Europa på det teknologiske og kommercielle område. De rumtekniske systemer spiller allerede en mærkbar rolle i talrige sammenhænge i de europæiske borgeres daglige tilværelse: satellitbaseret kommunikation, jordobservation, forudsigelse af naturkatastrofer osv.

I grønbogen, som er udarbejdet af Europa-Kommissionen og ESA i fællesskab, gøres der rede for Europas stærke og svage sider i rumforskningen. Rapporten behandler væsentlige spørgsmål såsom uafhængig adgang for EU til rummet, videnskabelig ekspertise, den industrielle og teknologiske basis, relevante markeder, menneskelige ressourcer, lovgivningsmæssige og institutionelle rammer, internationalt samarbejde og miljø- og sikkerhedsaspekter.

Seneste ajourføring: 04.01.2007