På vej mod et europæisk forskningsrum

Den Europæiske Union har en lang tradition for fremragende resultater inden for forskning og innovation, men ofte er ekspertisen på dette område spredt. Europa-Kommissionen har derfor taget initiativ til at udarbejde en meddelelse, der kan danne grundlag for at skabe et europæisk forskningsrum. Sigtet er at skabe et sammenhængende europæisk område uden indre grænser for forskningen, hvor de videnskabelige ressourcer vil blive udnyttet bedre, med vækst og beskæftigelse i Europa som formål. Meddelelsen definerer først begrebet "et europæisk forskningsrum" (baggrund, udgangspunkt, udfordringer, grundlæggende elementer mv.). Derefter gennemgås det, hvilke skridt der skal tages, og hvilke midler der skal sættes ind, for at der kan skabes et europæisk forskningsrum inden 2010.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18 januar 2000: "Mod et europæisk forskningsrum" [KOM (2000) 6 endelig - Endnu ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

EU's indsats for forskningen har altid bestået i at stimulere samarbejdet mellem partnere fra forskellige lande under serien af rammeprogrammer. Siden begyndelsen af firserne har disse programmer medvirket til at få en ny samarbejdspraksis til at opstå i et samfund i forandring. Der er begyndt at opstå et egentligt "europæisk forskningsrum" i denne verdensdel.

I vores "globaliserede" verden går forskningen og teknologiudviklingen hurtigere og hurtigere takket være en stadig hurtigere og friere udveksling af forskere, informationer og videnskabelige resultater mellem landene.

I øjeblikket kan det dog ikke påstås, at der findes en europæisk forskningspolitik, idet 80 % af den offentlige forskning i Europa drives på nationalt plan, hovedsagelig som led i nationale eller regionale forskningsprogrammer. Eller sagt på en anden måde: medlemsstaterne og EU fører deres forskningspolitik sideløbende, uden at den udgør en sammenhængende helhed. Det betyder, at indsatsen ofte er forgæves.

Dertil kommer, at europæisk forskning lider af en række svagheder. Den videnskabelige og teknologiske udvikling er drivkraften i den økonomiske og sociale vækst og ikke mindst i skabelsen af arbejdspladser. Men mange indikatorer peger på en væsentligt svagere dynamik hos os end hos vores større konkurrenter. I slutningen af halvfemserne faldt EU's forskningsudgifter f.eks. til 1,8 % af BNP, mens de udgjorde omkring 3 % i USA og Japan.

Derimod er Europa førende inden for områder som medicinsk forskning og kemi. Potentialet heri er det vigtigt at bevare, styrke og udnytte til bunds i samarbejde med virksomhederne, forskningsinstitutterne og universiteterne uden for Europa.

Forskningen skal altså spille en mere fremtrædende og mere central rolle i europæisk økonomi og samfund. Med dette sigte foreslog Kommissionen den 18. januar 2000 at skabe et europæisk forskningsrum. Hovedformålet er at bidrage til at skabe bedre rammebetingelser for forskningen i Europa. EU sigter mod at have rammerne for et europæisk forskningsrum på plads i 2010.

STRUKTUR

Det europæiske forskningsrum kombinerer tre ideer:

• etablering af et "indre marked" for forskning (et område med fri bevægelighed for viden, forskere og teknologier), der skal styrke samarbejdet, stimulere konkurrencen og optimere tildelingen af ressourcer
• en omformning af det europæiske forskningslandskab, hovedsagelig gennem en bedre koordinering af de nationale forskningsaktiviteter og -politikker (som tegner sig for størstedelen af den forskning, der finansieres og gennemføres i Europa)
• udvikling af en europæisk forskningspolitik, der rækker ud over ren og skær finansiering af forskningsaktiviteter og dækker alle aspekter af andre nationale og europæiske politikker med tilknytning til forskningsområdet.

Det europæiske forskningsrum omfatter følgende elementer:

• optimering af de samlede materielle ressourcer og infrastrukturer på europæisk plan
• større sammenhæng i anvendelsen af offentlige instrumenter og midler
• mere dynamiske private investeringer
• et fælles videnskabeligt og teknisk referencesystem med henblik på iværksættelse af politikker
• flere og mere mobile menneskelige ressourcer
• et dynamisk europæisk område, der er åbent og attraktivt for forskere og investeringer
• et område med fælles værdier.

Det vigtigste finansielle instrument til gennemførelse af det europæiske forskningsrum er det sjette forskningsrammeprogram, der løber indtil slutningen af 2006. Det vil blive efterfulgt af det syvende rammeprogram fra og med 2007. Det syvende rammeprogram er udformet som et middel for EU til at nå de mål, der blev fastlagt i Lissabon (EN), og som sådan skal det danne grundlag for opbygning af en videnbaseret økonomi.

Optimering af de samlede materielle ressourcer og infrastrukturer på europæisk plan

Som et skridt på vejen mod et europæisk forskningsrum skal der skabes "ekspertisecentre" gennem netsamarbejde mellem førende forskningsinstitutioner.

Der findes faktisk ekspertisecentre af global betydning inden for næsten alle områder og fag i Europa. Men deres indsats er ikke altid tilstrækkelig kendt uden for Europa.

De elektroniske net giver mulighed for forskellige former for fjernarbejde, og der kan derigennem skabes egentlige "virtuelle ekspertisecentre", bl.a. tværfaglige centre, der kan skabe forbindelse mellem universiteter og virksomheder.

De elektroniske net giver også forskerne nye arbejdsmuligheder: virtuelle laboratorier, fjernbetjening af instrumenter, næsten ubegrænset adgang til komplekse databaser o.m.a.

Større sammenhæng i anvendelsen af offentlige instrumenter og midler

De nationale forskningsprogrammer er stadig meget selvstændige i forhold til hinanden. For at modvirke deres indbyrdes isolering har de ansvarlige i medlemsstaternes forskningsadministrationer besluttet at henstille, at man vedtager princippet om gensidig åbning af de nationale programmer. Kommissionen spiller her en rolle som igangsætter ved at give de nationale organisationer de logistiske midler og juridiske instrumenter, der skal til for at sikre en bedre koordinering af forskningsaktiviteterne i Europa. I denne forbindelse er der oprettet en række europæiske organisationer for videnskabeligt og teknologisk samarbejde: ESF (EN) (FR)(European Science Foundation), ESA (EN)(Den Europæiske Rumorganisation), COST (europæisk samarbejde inden for videnskab og teknik), Eureka (EN)(program for samarbejde uden for EU's regi) m.fl.

For at skabe større sammenhæng i den europæiske forskning er der derfor to opgaver, der skal løses:

• iværksættelsen af nationale og europæiske forskningsprogrammer skal samordnes bedre
• forbindelserne mellem videnskabelige og teknologiske samarbejdsorganisationer i Europa skal styrkes.

Mere dynamiske private investeringer

Det nuværende patentsystem i Europa, der omfatter Den Europæiske Patentmyndighed (DE) (EN) (FR) og de nationale kontorer, er baseret på meddelelse af nationale patenter, der udelukkende er gyldige i de medlemsstater, de er blevet meddelt for. Det er et dyrt system og en af de større hindringer for bred udnyttelse af patenter i Europa. Kommissionen har derfor planer om at foreslå, at der oprettes et enhedspatent i EU, der dækker hele Unionens område.

Et europæisk forskningsrum vil gøre det muligt at:

• udnytte instrumenterne til indirekte støtte til forskning bedre
• udvikle effektive redskaber til beskyttelse af intellektuel ejendom og samtidig stimulere til oprettelse af nye virksomheder og investering af risikovillig kapital.

Et fælles videnskabeligt og teknisk referencesystem med henblik på iværksættelse af politikker

Det europæiske forskningssystem bør tilrettelægges, så det kan foregribe og tage hensyn til de behov, der viser sig på forskellige trin i den politiske proces. Administrative procedurer og formalia, som hæmmer videnskabelig forskning, bør afskaffes. Kommissionens egen forskning bør rettes mod de emner, der står øverst på borgernes og beslutningstagernes dagsorden, f.eks. miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, kemiske produkters sikkerhed og nuklear sikkerhed.

Med dette for øje bør forskning, der er nødvendig som grundlag for politiske beslutninger og for at opbygge et fælles videnskabeligt og teknisk referencesystem, udvikles yderligere.

Flere og mere mobile menneskelige ressourcer

De tre største udfordringer, hvad angår menneskelige ressourcer består i at:

• øge forskermobiliteten
• styrke kvindernes plads og rolle i forskningen
• stimulere de unges lyst til en videnskabelig løbebane.

Forskere er som helhed mere mobile end resten af befolkningen. Alligevel kender mange europæiske forskere for lidt til andre landes forskningskultur. På dette punkt kan det fremhæves, at ansættelsessystemerne i Europa giver indenlandske statsborgere en fortrinsstilling i akademiske eller videnskabelige karrierer. Manglen på karrierestrukturer, der passer til forskere fra andre europæiske lande, berøver forskningsorganisationerne muligheden for at udnytte de erfaringer, sådanne forskere kunne bidrage med.

Kvinder (es de en fr) udgør 50% af alle universitetskandidater, men deres deltagelse i videnskabelig forskning er fortsat marginal.

Endelig kan man i alle europæiske lande konstatere, at de unges interesse for en forskningskarriere er i tilbagegang. Derudover kan man konstatere, at det er i underskolen, interessen for videnskab og teknik grundlægges. Derfor bør EU styrke den naturvidenskabelige undervisning i EU på alle uddannelsestrin. Det vil under danske forhold sige i folkeskolen, i de 16-18-åriges uddannelser og i de videregående uddannelser.

Et dynamisk europæisk område, der er åbent og attraktivt for forskere og investeringer

Regionerne gør sig i stigende grad gældende på forsknings- og innovationsområdet, idet de råder over undertiden betydelige midler og tager initiativ til at udvikle kontakterne mellem universiteter, virksomheder og forskningscentre. De spiller derfor en central rolle i det europæiske forskningsrum, og denne rolle bør styrkes. Nærmere betegnet drejer det sig om at undersøge og tilvejebringe betingelserne for en "territorialisering" af forskningspolitikkerne (tilpasning af disse til de samfundsøkonomiske forhold i den enkelte region).

Ansøgerlandene bruger i dag beskedne beløb på forskning, og deres forskningsstrukturer må tilpasses kravene om anvendelse af viden til økonomiske og sociale formål. Det er derfor afgørende at fremme integrationen af forskersamfundene i Vest- og Østeuropa.

Europa tilbyder ikke forskere fra tredjelande særlig gunstige materielle og administrative vilkår. Både retsforskrifter, forskningskultur og sprog er forskellige fra land til land. For at tiltrække verdens bedste forskere til europæiske laboratorier bør der indføres et europæisk forskerstipendiesystem. For forskere fra udviklingslande bør systemet tilrettelægges, så de tilskyndes til at vende tilbage til deres hjemlande.

Et område med fælles værdier

Det stigende pres på miljøet, de alvorlige kriser inden for fødevaresikkerhed og handel med genmodificerede organismer provokerer med rette befolkningen til at stille spørgsmål og kan ryste tilliden til videnskaben. Det gælder derfor om at fremme dialogen mellem forskerne og de andre aktører i samfundet (borgere, eksperter, erhvervsledere og politikere).

Etiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med øget videnskabelig og teknologisk viden, giver - ikke mindst inden for områder som biovidenskaberne - anledning til forskellige vurderinger fra land til land. De etiske råd på nationalt og europæisk plan (Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi) må styrke sine kontakter for at nå frem til overensstemmende holdninger.

Med andre ord har opbygningen af et europæisk forskningsrum til formål at:

• tage fat på spørgsmålene om videnskab og samfund i europæisk skala
• udvikle et fælles syn på etiske problemer inden for videnskab og teknologi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006, om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) .

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 969/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011).

Europa-Kommissionens årsrapport af 15. november 2006, om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2005 [KOM(2006) 685 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens henstilling af 11. marts 2005 om et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for ansættelse af forskere [K(2005) 576 endelig - Den Europæiske Unions Tidende L75 af 22.3.2005].

Rapport fra Kommissionen af 2. august 2004: Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling. Årsrapport 2003 [KOM (2004) 533 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi [Den Europæiske Unions Tidende L 230 af 16.9.2003].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 18. juli 2003: Forskere i det europæiske forskningsrum: et fag, mange muligheder" [KOM(2003) 436 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra kommissionen af 16. oktober 2002: "Det europæiske forskningsrum: Et nyt afsæt - Styrke, omlægge, åbne nye perspektiver" [KOM(2002) 565 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende] I dette dokument vurderes det, hvilke fremskridt der er gjort i indsatsen for at skabe et europæisk forskningsrum. Desuden åbner meddelelsen nye perspektiver med hensyn til den videre udvikling. To år efter, at initiativet blev lanceret, konstaterer Kommissionen, at det har givet anledning til en bevidstgørelse på nationalt plan om forskningens europæiske dimension. Kommissionen fremhæver en række aktiviteter og positive aspekter og opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere kræfterne og styrke deres deltagelse i projektet betydeligt.

Meddelelse fra Kommissionen af 11. september 2002: "Mere forskning i Europa - Mod 3% af BNP" [KOM(2002) 499 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende] På topmødet i Barcelona i marts 2002 satte Det Europæiske Råd det mål for EU, at investeringerne i forskning skal øges fra det daværende niveau på 1,9 % af BNP til 3 % inden 2010. Over 60 % af denne stigning skal komme fra den private sektor.

Meddelelse fra Kommissionen af 3. oktober 2001: "Det europæiske forskningsrums regionale dimension" [KOM (2001) 549 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende]. Formålet med dette dokument er at tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at gøre fuld brug af de nye muligheder, som det europæiske forskningsrum byder på. Det anerkendes, at regionerne spiller en central rolle i bestræbelserne på at skabe en europæisk videnøkonomi. Regionaludvikling ses også som afgørende for EU's fremtidige vækst og beskæftigelse.

Meddelelse fra Kommissionen af 25. juni 2001: "Det europæiske forskningsrums internationale dimension" [KOM (2001) 346 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 20. juni 2001: "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum" [KOM (2001) 331 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 20. april 2001: "En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum" [KOM (2001) 215 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. oktober 2000: "Realisering af det europæiske forskningsrum: Retningslinjer for EU's indsats inden for forskning (2002-2006)" [KOM (2000) 612 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 17. februar 1999: Meddelelse fra Kommissionen: "Kvinder og videnskab - Mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning" KOM(1999) 76 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

Seneste ajourføring: 30.07.2007