Help Print this page 
Title and reference
Mål 1

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html DA html DE html EL html EN html FR html IT html NL html PT html FI html SV
Multilingual display
Text

Mål 1

Den økonomiske og sociale samhørighed er det vigtigste mål for Den Europæiske Unions regionalpolitik. Udgangspunktet for denne politik er den finansielle solidaritet, som bevirker, at over 35 % af EU-budgettet (213 mia. EUR i perioden 2000-2006) overføres til de dårligst stillede regioner. På denne måde vil EU-regioner med udviklingsefterslæb, regioner under omstilling og regioner præget af særlige geografiske, økonomiske og sociale forhold være bedre rustet til at klare problemerne og få fuldt udbytte af det det indre markeds muligheder.

Muligheden for at opnå støtte via Den Europæiske Unions regionalpolitik afhænger af regionernes udviklingsstadium og arten af de pågældende problemer. Ifølge strukturfondsbestemmelserne for perioden 2000-2006 er der 3 prioriterede mål:

  • Mål 1: fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i regioner med udviklingsefterslæb
  • Mål 2: støtte til økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer
  • Mål 3: støtte til tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker og -systemer for regioner uden for mål 1.

I det følgende gennemgås udelukkende mål 1, da de øvrige mål gennemgås i andre dokumenter.

GEOGRAFISK BETINGET STØTTEBERETTIGELSE

Mål 1 er "regionaliseret", for så vidt som det vedrører afgrænsede områder på NUTS II-niveau , som er fastsat i den nomenklatur for de statistiske territoriale enheder (esdeenfr), som Eurostat har udarbejdet. Blandt de således fastsatte geografiske områder kan der kun ydes mål 1-støtte til områder, hvis bruttonationalprodukt (BNP) er mindre end 75 % af EU-gennemsnittet.

Mål 1 omfatter desuden nogle særlige kategorier regioner:

  • 7 regioner beliggende i den yderste periferi (ES, EN, FR, IT), som har de særlige kendetegn, at de ligger fjernt fra det europæiske kontinent, og at de befolkningsmæssigt og økonomisk kun har ringe vægt. Der er tale om De Kanariske Øer, Guadeloupe, Martinique, Réunion, Guyana, Azorerne og Madeira
  • områderne i Sverige og Finland, som var støtteberettigede i henhold til det tidligere mål 6 (1994-1999), som specielt var rettet mod meget tyndt befolkede regioner. For Sveriges vedkommende drejer det sig om en del af områderne Norra Mellansverige, Mellersta Norrland og Övre Norrland og for Finlands vedkommende Pohjois-Suomi, Väli-Suomi og hele området Itä-Suomi
  • Nordirland, som modtager særlig EU-støtte med det formål at fremme forsoningen mellem de to befolkningsgrupper og dannelsen af et stabilt og fredeligt samfund. PEACE II-programmet (2000-2004), som blev oprettet på initiativ af EU i perioden 1994-1999, indgår nu som en integreret del af mål 1 og råder over en finansiel støtte på 500 mio. EUR.

I alt er omkring 60 regioner i 13 medlemsstater berettigede til støtte under mål 1 i perioden 2000-2006. Der er desuden mulighed for at yde overgangsstøtte til regioner, der var støtteberettigede under mål 1 i perioden 1994-1999, men som ikke længere er støtteberettigede i perioden 2000-2006. Kommissionens beslutning 1999/502/EF af 1. juli 1999 [Den Europæiske Unions Tidende L 194 af 27.7.1999] indeholder en liste over de støtteberettigede regioner, som er gyldig i 7 år fra den 1. januar 2000:

Medlemsstat

Regioner, der er berettigede til støtte under mål 1 eller overgangsstøtte

Tyskland

Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen; overgangsstøtte: Østberlin

Østrig

Burgenland

Belgien

overgangsstøtte: Hainaut

Spanien

Galicia, Principado de Asturias, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Extremadura, Comunidad Valenciana, Andalucía, Región de Murcia, Ceuta y Melilla, Canarias; overgangsstøtte: Cantabria

Finland

Itä-Suomi, Väli-Suomi (delvis), Pohjois-Suomi (delvis)

Frankrig

Guadeloupe, Martinique, Guyana, Réunion; overgangsstøtte: Korsika og arrondissementerne Valenciennes, Douai og Avesnes

Grækenland

Anatoliki Makedonia, Thraki, Kentriki Makedonia, Dytiki Makedonia, Thessalia, Ipiros, Ionia Nisia, Dytiki Ellada, Sterea Ellada, Peloponnisos, Attiki, Vorio Aigaio, Notio Aigaio, Kriti (hele øen)

Irland

Border Midlands and Western; overgangsstøtte: Southern, Eastern

Italien

Campania, Puglia, Basilicata, Calabria, Sicilia, Sardegnaovergangsstøtte: Molise

Nederlandene

overgangsstøtte: Flevoland

Portugal

Norte, Centro, Alentejo, Algarve, Açores, Madeira;overgangsstøtte: Lisboa e Vale do Tejo

Det Forenede Kongerige

South Yorkshire, West Wales & The Valleys, Cornwall & Isles of Scilly, Merseyside; overgangsstøtte: Northern Ireland, Highlands and Islands

Sverige

Norra Mellansverige (delvis), Mellersta Norrland (delvis), Övre Norrland (delvis)

PROGRAMMERINGSDOKUMENTER

Programmeringen er et af de vigtige punkter i gennemførelsen af EU's regionalpolitik. Indledningsvis fremlægger medlemsstaterne deres udviklingsplaner, som skal indeholde en præcis beskrivelse af landets økonomiske og sociale situation opdelt efter region, en beskrivelse af, hvilken strategi der vil være bedst egnet til at nå de fastsatte udviklingsmål, oplysninger om, hvordan støtten fra strukturfondene skal udformes og anvendes.

Programmeringsdokumenterne, som medlemsstaterne indberetter, skal følge Kommissionens generelle retningslinjer, og i forbindelse med mål 1 har de form af:

  • EU-støtterammer, der som regel gennemføres ved hjælp af operationelle programmer. EF-støtterammer og operationelle programmer er de dokumenter, der anbefales brugt i forbindelse med programmeringen af mål 1. De indeholder en beskrivelse af landets eller regionernes socio-økonomiske forhold, en oversigt over udviklingsprioriteterne og de fastsatte mål. De indeholder desuden oplysninger om den finansielle forvaltning, opfølgning, evaluering og kontrol. De operationelle programmer indeholder en detaljeret gennemgang af EU-støtterammernes forskellige prioriteter for en region eller et særligt udviklingsområde som f.eks. transport, uddannelse og virksomhedsstøtte.I forbindelse med mål 1 har Tyskland, Spanien, Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige (Nordirland) besluttet at udarbejde EU-støtterammer og operationelle programmer.EF-støtterammerne og de operationelle programmer for de støtteberettigede mål 1-regioner og de regioner, der modtager overgangsstøtte, kan konsulteres på det internetsted, som Generaldirektoratet for Regionalpolitik har oprettet for INFOREGIO (EN, DE, FR).
  • Enhedsprogrammeringsdokumenter anvendes i forbindelse med mål 1 til programmering af beløb på under 1 mia. EUR. Enhedsprogrammeringsdokumenter består af et enkelt dokument indeholdende de oplysninger, der ellers indgår i EF-støtterammerne og operationelle programmer, dvs. programmets prioriterede felter, en kort beskrivelse af de planlagte foranstaltninger og en vejledende finansieringsplan.I forbindelse med mål 1 har Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Sverige valgt denne fremgangsmåde.Enhedsprogrammeringsdokumenterne for de støtteberettigede mål 1-regioner og de regioner, der modtager overgangsstøtte, kan konsulteres på det internetsted, som Generaldirektoratet for Regionalpolitik har oprettet for INFOREGIO (DE, EN, FR).

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Finansielle midler

9.I perioden 2000-2006 er der afsat 213 mia. EUR til finansiering af EU's strukturinterventioner. Ud af dette beløb udgør 195 mia. EUR bevillingerne til strukturfondene. I overensstemmelse med kravet om, at interventionerne især skal tage sigte på regioner med størst problemer, anvendes de fleste bevillinger til mål 1, idet ca. 70 % af strukturfondsbevillingerne eller 137 mia. EUR over 7 år er afsat til dette formål.

Alle strukturfonde (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, og FIUF) deltager i finansieringen af mål 1.

Fordelingen på de enkelte medlemsstater af forpligtelsesbevillingerne til mål 1 og af strukturfondenes overgangsstøtte er fastsat i Kommissionens beslutning 1999/501/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 194 af 27.7.1999]. Fordelingen ser ud som følger:

Medlemsstat

Mål 1(i mio. EUR)

Overgangsstøtte(i mio. EUR)

Tyskland

19229

729

Østrig

261

0

Belgien

0

625

Spanien

37744

352

Finland

913

0

Frankrig

3254

551

Grækenland

20961

0

Irland

1315

1773

Italien

21935

187

Nederlandene

0

123

Portugal

16124

2905

Det Forenede Kongerige

5085

1166

Sverige

722

0

Støtte fra fondene

For støtten fra fondene i mål 1 gælder som hovedregel følgende lofter: maks. 75 % af de støtteberettigede udgifter og som hovedregel min. 50 % af de støtteberettigede offentlige udgifter. Loftet kan øges til 80 % for regioner i medlemsstater, som er omfattet af Samhørighedsfonden (Grækenland, Spanien, Irland og Portugal). I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1447/2001 [Den Europæiske Unions Tidende L 198 af 21.7.2001] er dette loft hævet til 85 % for regioner i den yderste periferi og de små øer i Det Ægæiske Hav i Grækenland.

Når fondene bidrager til investeringer i virksomheder sker det under overholdelse af de lofter for støtteintensitet og kumulation, som gælder for statsstøtte.

Når støtten vedrører finansiering af investeringer, der afstedkommer indtægter (f.eks. betalingsbroer og -motorveje), fastsættes fondenes deltagelse i disse investeringer ud fra, hvor store afkast der normalt kan forventes. I forbindelse med mål 1 gælder der følgende lofter for fondenes deltagelse:

  • Når infrastrukturinvesteringerne skaber betydelige indtægter, må deltagelsen ikke overstige 40 % af de samlede støtteberettigede udgifter, som dog kan forhøjes med 10 % i de medlemsstater, der omfattes af Samhørighedsfonden. Der er mulighed for yderligere at forhøje disse satser gennem andre former for finansiering end direkte støtte, dog kun med 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter.
  • Ved investering i virksomheder må interventionen ikke overstige 35 % af de samlede støtteberettigede udgifter eller 50 % for regionerne i den yderste periferi og de små øer i Det Ægæiske Hav. Ved investering i små og mellemstore virksomheder (SMV) kan disse satser yderligere forhøjes med maks. 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter, hvis forhøjelsen anvendes til indirekte finansiering.

Programmeringsresultater for mål 1 i perioden 2000-2006

I meddelelse KOM(2001) 378 endelig [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] gennemgås resultaterne af strukturfondsprogrammeringen for mål 1 i perioden 2000-2006. Følgende punkter fremhæves:

  • Trods de fremskridt, der blev gjort i den foregående periode, er der stadig et stort udviklingsefterslæb i forhold til resten af EU, hvilket understreges i den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed. Formålet med interventionerne er at fremme den økonomiske udvikling.
  • De vejledende strategiretningslinjer, som Kommissionen vedtog i juli 1999, har været et nyttigt grundlag for forhandlingerne med medlemsstaterne om planerne og programmerne. Som et synligt resultat er der sket en yderligere koncentration af interventionerne til 4 prioriterede områder, nemlig infrastruktur, forskning og innovation, informationssamfundet og udvikling af de menneskelige ressourcer.
  • Interventionernes effektivitet afhænger i høj grad af, at betingelserne for gennemførelse og forvaltning af programmerne overholdes. Medlemsstaterne har i samarbejde med Kommissionen gjort store fremskridt i arbejdet med at udvikle mere effektive overvågnings-, kontrol- og evalueringssystemer.
  • Af problemer kan nævnes: 1) 5-måneders fristen for forhandlingerne om programmeringsdokumenterne anses for at være for kort (det har gennemsnitligt taget 8 måneder at få programmerne vedtaget og 2) programtillægget er undertiden blevet opfattet som et særskilt led i programmeringen, selv om formålet med det er at uddybe indholdet af de prioriterede felter i programmerne.

Den økonomiske virkning af mål 1-interventionerne i perioden 2000-2006

I en ny analyse (EN) har Generaldirektoratet for Regionalpolitik undersøgt strukturfondenes økonomiske betydning for de vigtigste af de støtteberettigede mål 1-områder (Spanien, Portugal, Irland, Grækenland, Mezzogiorno i Italien og de tyske delstater) i perioden 2000-2006. Analysen førte bl.a. til følgende resultater:

  • Mål 1-programmerne har væsentlig betydning for BNP's størrelse og de faste bruttoinvesteringer.BNP i Portugal og Grækenland er steget med hhv. 3,5 % og 2,4 % i forhold til, hvad det ville have været uden EU-støtten. I Mezzogiorno er denne stigning på 1,7 % og i de østtyske delstater 1,6 %.
  • I hele perioden ydes der i samtlige regioner EU-støtte til ca. 700 000 arbejdspladser.
  • EU-bidragene forventes at medføre en årlig vækstrate i BNP på lidt over 0,4 % i Portugal og lidt under 0,4 % i Grækenland.
  • En stor del af overførslerne spredes til områder uden for de støtteberettigede regioner (kontraktiv faktor) gennem import af udstyr, varer og tjenesteydelser.For hver 4 EUR, der afsættes til mål 1, anvendes i gennemsnit mere end 1 EUR til import fra andre medlemsstater og 9 % fra tredjelande.
  • Mål 1-programmerne bidrager til den økonomiske omlægning og fremme af udviklingen i de seks områder med udviklingsefterslæb, der indgår i denne analyse.Industriproduktionen i absolut værdi er stigende, den andel, hvormed landbruget og forarbejdningen af landbrugsprodukter indgår i BNP, er faldende, hvorimod tjenesteydelsernes andel af BNP er stigende.

TILHØRENDE RETSAKTER

Forslag til rådsforordning af 14.7.2004 om oprettelse af Samhørighedsfonden [KOM(2004) 494 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Som led i en reform af regionalpolitikken forelagde Kommissionen i juli 2004 en række forslag vedrørende strukturfondene (EFRU og ESF) og samhørighedsfondene. I basisdokumentets generelle bestemmelser tildeles samhørighedsfonden i alt 62,99 mia. EUR, dvs. 23,86 % af de 264 mia. EUR, der afsættes til konvergens-målet, som afløser det tidligere mål 1. Loftet for støtten fra samhørighedsfonden er 85 % af de offentlige udgifter.

Seneste ajourføring: 14.07.2005

Top