Inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2010/24/EU tilskynder til gensidig bistand mellem EU-landene ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det har til formål at bekæmpe skatteunddragelse ved at sikre, at EU-landene arbejder tættere sammen (de skal yde hinanden bistand) med hensyn til inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, der er opkrævet i et andet EU-l and.

HOVEDPUNKTER

• Dette direktiv gælder for fordringer, der vedrører:
  • alle skatter og afgifter, der opkræves af eller på vegne af ethvert EU-land eller på vegne af EU som helhed
  • restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvist bidrager til finansieringen af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
  • afgifter og told på markedet for sukker.
• EU-landene skulle meddele Europa-Kommissionen deres kompetente nationale myndighed eller myndigheder inden den 20. maj 2010 med henblik på offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Hver kompetent myndighed skal udpege et centralt forbindelseskontor, som er ansvarligt for kontakter med andre EU-lande på dette område.

Anmodning om oplysninger

En kompetent myndighed skal udlevere de oplysninger, der er relevante for den bistandssøgende myndighed ved inddrivelse af dens fordringer, til en anden kompetent myndighed, undtagen hvis:

• den bistandssøgte myndighed ikke ville være i stand til at fremskaffe sådanne oplysninger med henblik på inddrivelse af lignende fordringer, der er opstået i dens eget land
• oplysningerne ville afsløre handelsmæssige, industrielle eller erhvervsmæssige hemmeligheder
• meddelelse af oplysningerne ville bringe sikkerheden i fare eller krænke den offentlige orden i det bistandssøgte EU-land.

Anmodning om meddelelse af dokumenter

• Når den bistandssøgte myndighed anmodes om meddelelse af dokumenter vedrørende fordringer, skal denne meddele modtageren alle dokumenter, der hidrører fra det bistandssøgende EU-land, og som vedrører en fordring eller inddrivelse heraf.
• Anmodningen om meddelelse skal indeholde relevante oplysninger, såsom navn og adresse på modtageren, formålet med meddelelsen, en beskrivelse af den pågældende fordrings art og fordringens beløb samt kontaktoplysninger vedrørende det kontor, der har ansvaret for dokumenterne og for indhentning af yderligere oplysninger.

Inddrivelsesprocedure

• Alle tilgængelige passende inddrivelsesprocedurer skal være iværksat, før den bistandssøgende myndighed fremsætter en anmodning om inddrivelse, undtagen når:
  • det er tydeligt, at aktiverne til inddrivelse er utilstrækkelige eller ikke findes i det bistandssøgende EU-land, men at den pågældende person har de nødvendige aktiver i det bistandssøgte EU-land
  • det ville være uforholdsmæssigt vanskeligt.
• Enhver anmodning om inddrivelse skal ledsages af en ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i det bistandssøgte EU-land.
• Den bistandssøgte kompetente myndighed anvender de beføjelser og procedurer, den har i henhold til lovene, reglerne eller de administrative bestemmelser i det bistandssøgte EU-land i forbindelse med forordninger om samme eller lignende skatter eller afgifter. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke vurderer, at de samme eller lignende skatter og afgifter finder anvendelse i det bistandssøgte EU-land, skal landet i stedet anvende bestemmelserne vedrørende personlig indkomstskat.

Tvister

• Tvister vedrørende fordringen, den oprindelige eller ensartede akt, der hjemler ret til eksekution, og gyldigheden af en meddelelse foretaget af en bistandssøgende myndighed hører under de kompetente myndigheder i det bistandssøgende EU-lands ansvar. Tvister vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en kompetent myndighed i det bistandssøgte EU-land indbringes for den kompetente myndighed i det pågældende EU-land.
• Den bistandssøgende myndighed kan fremsætte en anmodning om inddrivelse af en anfægtet fordring. Hvis fordringen bærer frugt, er den bistandssøgende myndighed ansvarlig for at godtgøre de beløb, der er inddrevet med tillæg af eventuel erstatning.

Ændring eller tilbagetrækning af anmodningen om bistand ved inddrivelse

Den bistandssøgende myndighed skal straks underrette den bistandssøgte myndighed om enhver ændring eller tilbagetrækning af dens anmodning om inddrivelse med angivelse af årsagerne til ændringerne eller tilbagetrækningen.

Anmodning om retsbevarende foranstaltninger

Hvis fordringen eller den akt, der hjemler ret til eksekution i det bistandssøgende EU-land, anfægtes på det tidspunkt, hvor anmodningen foretages, skal den bistandssøgte myndighed i henhold til landets nationale lovgivning træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse, når den anmodes om det af den bistandssøgende myndighed.

Begrænsning af den bistandssøgte myndigheds forpligtelser

Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde bistand i forbindelse med inddrivelse, hvis:

• inddrivelse af fordringen ville medføre alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder i det bistandssøgte EU-land
• den oprindelige anmodning om bistand vedrører fordringer, der er over 5 år gamle
• det samlede beløb af fordringerne er på under 1 500 EUR.

Generelle regler

• Alle oplysninger og dokumenter, der videregives i henhold til dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt og vil derfor være beskyttet i medfør af den relevante nationale lovgivning i det EU-land, som modtog oplysningerne eller dokumenterne.
• Dette direktiv ophæver direktiv 2008/55/EF fra den 1. januar 2012. Henvisninger til det ophævede direktiv forstås som henvisninger til dette direktiv.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 20. april 2010. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 31. december 2011.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1-12)

seneste ajourføring 30.10.2017