Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Akvakulturdyr og produkter deraf — sundhedsbestemmelser

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Akvakulturdyr og produkter deraf — sundhedsbestemmelser

RESUMÉ AF:

Direktiv 2006/88/EF — sundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Det fastlægger:
    • dyresundhedsbetingelserne for markedsføring, import eller transit af akvakulturdyr (opdrætsfisk og skaldyr)
    • forebyggende minimumsforanstaltninger for at øge opmærksomheden og forebygge sygdomme
    • forebyggende minimumsforanstaltninger ved mistanke om eller udbrud af sygdomme.

HOVEDPUNKTER

  • EU-landenes nationale myndigheder skal sikre, at alle fiskebrug har autorisation.
  • For at få autorisation skal fiskebrugene:
    • føre optegnelser over alle fisk og skaldyr, der flyttes til eller fra virksomheden
    • anvende god hygiejnepraksis
    • anvende en ordning med risikobaseret dyresundhedsovervågning med henblik på at opdage sygdomme og eventuelt øget dødelighed.
  • De nationale myndigheder skal føre et opdateret og offentligt tilgængeligt register over autoriserede fiskebrug.
  • Lovgivningen anfører en liste over sygdomme og de arter, der er modtagelige for dem.
  • Der skal anvendes sygdomsforebyggelsesforanstaltninger ved transport af akvakulturdyr.
  • Opdrætsfisk og skaldyr skal være raske. De skal ledsages af et dyresundhedscertifikat, når de markedsføres.
  • Importerede fisk og skaldyr skal overholde EU’s dyresundhedsbetingelser. EU kan beslutte at kontrollere de fiskebrug, de stammer fra.
  • Fiskebrugsejere og dyrlæger skal straks indberette enhver stigning i dødelighed eller mistanke om sygdom til den kompetente myndighed.
  • De nationale myndigheder skal underrette de andre EU-lande og Europa-Kommissionen samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz og inden for 24 timer efter et bekræftet tilfælde af sygdom.
  • Ved mistanke om sygdom skal der iværksættes bekæmpelsesforanstaltninger som f.eks. at foretage laboratorietest og anbringe fiskebruget i karantæne.
  • Ved et bekræftet tilfælde af sygdom skal myndighederne:
    • officielt erklære fiskebruget for inficeret
    • oprette en afspærringszone med en beskyttelseszone og en overvågningszone
    • forbyde udsætninger og flytninger af fisk og skaldyr.
  • EU-landene skal opfylde bestemte betingelser, før de kan få status som sygdomsfri.
  • Kommissionens eksperter kan foretage inspektion på stedet, ledsaget af nationale tjenestemænd.
  • De nationale myndigheder kan træffe strengere foranstaltninger, hvis de ønsker det.
  • Lovgivningen finder ikke anvendelse på fisk og skaldyr, som
    • anvendes til pryd
    • fanges i naturen
    • har til formål at indgå i fremstilling af fiskemel, fiskefoder, fiskeolie eller lignende produkter.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 14. december 2006. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivnings bestemmelser inden den 1. maj 2008.

BAGGRUND

Se »Akvakultur« på Europa-Kommissionens websted.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14-56)

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2006/88/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens beslutning 2008/392/EF af 30. april 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår en internetbaseret informationsside for at gøre oplysninger om akvakulturvirksomheder og autoriserede forarbejdningsvirksomheder elektronisk tilgængelige (EUT L 138 af 28.5.2008, s. 12-20)

Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (EUT L 98 af 20.4.2010, s. 7-11). Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 23.05.2016

Top