Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Forebyggelse af spredningen af bluetonguevirusset blandt Europas køer og får

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Forebyggelse af spredningen af bluetonguevirusset blandt Europas køer og får

Bluetongue (*) er en virussygdom, som man hovedsageligt finder hos får. En forekomst kan hurtigt sprede sig og forårsage død og forstyrrelser, som i væsentlig grad kan forringe rentabiliteten ved animalsk produktion.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får.

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter sammen med dets efterfølgende ændringer detaljerede foranstaltninger til kontrol og udryddelse af bluetongue og skitserer de procedurer, der skal iværksættes i tilfælde af en forekomst.

VIGTIGE PUNKTER

Mistanke om eller bekræftelse af tilfælde af bluetonguevirus skal meddeles den kompetente myndighed i det pågældende land i Den Europæiske Union (EU), før foranstaltningerne gennemføres.

Hvis der er mistanke om et tilfælde af bluetongue, skal dyrlægen stille besætningen under tilsyn, foretage en optælling af dyrene og området, udføre en epidemiologisk undersøgelse og forbyde flytning, behandle dyrene med insekticid og bortskaffe døde dyr.

Hvis sygdommen bekræftes, udvides disse foranstaltninger til alle bedrifter (*), som ligger inden for en radius af 20 km. Desuden vil der være et iagttagelsesdistrikt med en radius på mindst 100 km omkring hver angrebet bedrift, hvor alle dyr skal identificeres og ikke må forlade dette distrikt. Myndigheden skal oprette et program for epidemiologisk overvågning. Der kan også iværksættes et vaccinationsprogram inden for dette distrikt.

Overvågningsområdet strækker sig mindst 50 km uden om iagttagelsesdistriktet med samme foranstaltninger for identifikation, flytningsrestriktioner og overvågning som i iagttagelsesdistriktet, men med et forbud mod vaccination. Områderne kan udvides eller indskrænkes afhængigt af forholdene.

Vacciner tillades, så længe de underlægges en specifik risikovurdering og Europa-Kommissionen underrettes på forhånd. Der kan ydes en vis dækning af udgifterne.

Nye inaktiverede vacciner er blevet tilgængelige, siden det oprindelige direktiv blev offentliggjort, og brugen af dem under forekomster i 2008 og 2009 forbedrede kontrollen af bluetongue væsentligt. Inaktiverede vacciner foretrækkes nu frem for de ældre levende vacciner, der bar en vis risiko for at sprede virussen.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Fra den 22. december 2000.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Bluetongue: en ikkesmitsom, mittebåret virussygdom hos drøvtyggere, især får. Symptomerne omfatter sår, lammelser og reproduktionsproblemer. Der findes ikke nogen effektiv behandling, smittede dyr kan dø inden for få dage, og de, der overlever, kan være flere måneder om at blive raske. Sygdommen udgør ikke en trussel for mennesker.

(*) Bedrift: landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed, hvor der permanent eller midlertidigt opdrættes eller holdes dyr af arter, der er modtagelige for bluetongue.

Se bluetongue på Europa-Kommissionens websted for yderligere oplysninger.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2000/75/EF

22.12.2000

1.1.2002

EUT L 327 af 22.12.2000, s. 74-83

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2008/73/EF

3.9.2008

1.1.2010

EUT L 219 af 14.8.2008, s. 40-54

Direktiv 2012/5/EU

22.3.2012

23.9.2012

EUT L 81 af 21.3.2012, s. 1-2

Direktiv 2013/20/EU

1.7.2013

1.7.2013

EUT L 158, 10.6.2013, s. 234-239

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2000/75/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 06.08.2015

Top