Help Print this page 
Title and reference
Biodiversitetsstrategi for 2020

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Biodiversitetsstrategi for 2020

Den Europæiske Union (EU) vedtager en strategi til beskyttelse og fremme af biodiversitet i EU gennem de kommende 10 år. Strategien fastlægger seks målsætninger, der dækker de primære årsager til tab af biodiversitet, og som skal mindske de største trusler mod naturområderne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 3. juni 2011 med titlen Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 [KOM(2011) 244 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Denne strategi sigter mod at standse biodiversitetstabet og forringelsen af økosystemtjenester i Den Europæiske Union (EU) frem til 2020 og fastlægger seks prioriterede mål. Strategien er en del af Europa 2020-strategien og navnlig flagskibsinitiativet vedrørende et ressourceeffektivt Europa.

Mål 1: naturbevarelse og -retablering

EU skal sikre en bedre gennemførelse af direktiverne om fugle og levesteder. De to direktiver er de centrale elementer i EU's biodiversitetspolitik. Der er hidtil opnået gode resultater som f.eks. etableringen af Natura 2000, der er verdens største net af beskyttede områder og dækker over 750 000 km2. Det er dog behov for yderligere indsats for at nå frem til en god bevarelsesstatus for alle levesteder og arter af europæisk betydning. For at opfylde det første mål under den nuværende strategi skal medlemslandene i højere grad gennemføre den eksisterende lovgivning. Navnlig skal de styre og genoprette Natura 2000-områder ved at investere de nødvendige ressourcer. Tiltagene skal bidrage til at vende biodiversitetstabet og fremme retableringen frem mod 2020.

Mål 2: bibeholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester

I EU er adskillige økosystemer og økosystemtjenester blevet forringet, hovedsagelig på grund af fragmentering af jorden. Mål 2 tager sigte på at bevare og forbedre økosystemtjenester og genoprette de ødelagte økosystemer (mindst 15 % i 2020) ved at integrere grøn infrastruktur i den fysiske planlægning.

Den 6. maj 2013 udsendte Kommissionen en meddelelse om grøn infrastruktur, der navnlig beskriver de centrale elementer i EU's fremtidige strategi på dette område, bl.a.:

  • fremme af grøn infrastruktur på de relevante politikområder (samhørighedspolitik, klimaændringer og miljø, sundhed og forbrugeranliggender, den fælles landbrugspolitik mv.),
  • forbedring af information, viden og innovation for at fremme udbredelsen af grøn infrastruktur,
  • forbedring af adgangen til finansiering for grønne infrastrukturprojekter,
  • undersøgelse af gennemførligheden af EU-dækkende grønne infrastrukturprojekter.

Senest i 2015 vil Kommissionen også foreslå et initiativ, der skal forhindre ethvert nettotab af økosystemer og deres produktion.

Mål 3: sikre et bæredygtigt landbrug og skovbrug

Instrumenterne under den fælles landbrugspolitik skal sørge for, at mest muligt landbrugsareal, herunder græsningsarealer, agerjord og permanente afgrøder, omfattes af biodiversitetsrelaterede foranstaltninger frem til 2020.

Der skal fastlægges skovforvaltningsplaner eller lignende instrumenter for alle skove, som er offentligt ejede og for skovområder over en vis størrelse senest i 2020. Planerne skal sikre en bæredygtig skovforvaltning for at modtage støtte under EU-politikken for udvikling af landdistrikter.

De tiltag, der vedtages for at sikre en bæredygtig forvaltning i de to sektorer skal ligeledes bidrage til opfyldelsen af strategiens mål 1 og 2.

Mål 4: sikre en bæredygtige udnyttelse af fiskeressourcerne

De tiltag, der vedtages inden for rammerne af reformen af den fælles fiskeripolitik, skal gøre det muligt at nå det maksimale bæredygtige fangstniveau senest i 2015. Det er i den forbindelse vigtigt at nå en alders- og størrelsesfordeling for populationen, der er kendetegnende for en sund bestand. Ved hjælp af en fiskeriforvaltning uden nogen væsentlige negative virkninger på andre bestande, arter og økosystemer bliver det muligt at nå en god miljøstatus senest i 2020, jf. kravene i havstrategirammedirektivet.

Mål 5: bekæmpe invasive fremmede arter

Med undtagelse af lovgivning om anvendelsen af fremmede og ikke lokalt hjemmehørende arter i akvakultursektoren er der i øjeblikket ikke nogen målrettet og sammenhængende EU-politik til bekæmpelse af invasive fremmede arter. Invasive fremmede arter udgør imidlertid en væsentlig trussel mod biodiversiteten i EU. Der er derfor nødvendigt, at invasive fremmede arter identificeres, bekæmpes eller udryddes, og at migrationsruterne kontrolleres for at forebygge indtrængen og etablering af nye invasive fremmede arter. Kommissionen vil udfylde de politiske huller i bekæmpelsen af invasive fremmede arter ved at udvikle et dedikeret lovgivningsinstrument.

Mål 6: medvirke til at forhindre tab af biodiversitet globalt

EU skal øge sin indsats for at modvirke biodiversitetstab på globalt niveau ved at overholde de forpligtelser, der blev vedtaget på den 10. partskonference (COP10) under FN's konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev afholdt i Nagoya i 2010. På konferencen forpligtede EU sig til at:

  • opfylde målene i den globale strategiplan for biodiversitet for perioden 2011-2020
  • gennemføre Nagoya-protokollen om adgang til genetiske ressourcer og ABS-protokollen om rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, deres udnyttelse resulterer i
  • fremskaffe ressourcer til gavn for den globale biodiversitet.

Baggrund

Strategien understøtter to vigtige punkter, som blev vedtaget af EU's ledere i marts 2010, nemlig at vende biodiversitetstabet i EU frem mod 2020 og beskytte, vurdere og genetablere biodiversiteten og økosystemtjenester i EU frem mod 2050.

TILKNYTTEDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse af 6. maj 2013 med titlen Grøn infrastruktur (GI) - Styrkelse af Europas naturkapital [ COM(2013) 249 final - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 14.01.2014

Top