Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
EU’s miljøagentur - miljøoplysninger og -overvågningsprogrammer

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

EU’s miljøagentur - miljøoplysninger og -overvågningsprogrammer

Forordning (EF) nr. 401/2009 - Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Forordningen beskriver formålene og målene for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet. Den giver dem mulighed for at levere oplysninger, der understøtter formuleringen af EU’s miljøpolitik.

HOVEDPUNKTER

EEA er et EU-agentur, hvis formål er at beskytte og forbedre miljøet og støtte bæredygtig udvikling. Det gør det ved at skaffe objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger, således at:

der kan træffes foranstaltninger til at beskytte miljøet

deres gennemførelse kan vurderes

offentligheden oplyses om miljøforholdene

EU-landene har den nødvendige tekniske og videnskabelige støtte.

Agenturet har følgende primære opgaver:

at indsamle, behandle og analysere data for at skaffe EU de objektive oplysninger, der er nødvendige for effektive miljøpolitikker

at bistå med overvågningen af miljøforanstaltningerne

at sammenstille, vurdere og formidle data om miljøsituationen til offentligheden generelt

at sikre, at data er sammenlignelige i hele EU

at fremme integreringen af EU-oplysninger i internationale miljøovervågningsprogrammer såsom dem under De Forenede Nationer

at fremme udviklingen af metoder til vurdering af omkostningerne i forbindelse med miljøskader og med politikker til forebyggelse, beskyttelse og genopretning af miljøet

at fremme udvekslingen af oplysninger om den bedste teknologi til at forebygge eller reducere miljøskader

at offentliggøre en rapport om miljøsituationen samt tendenser og fremtidsudsigter hvert femte år.

De data, der er omfattet, inkluderer:

klimaændringer og tilpasning til klimaændringer.

EEA’s bestyrelse består af én repræsentant for hvert medlemsland, to fra Europa-Kommissionen og to videnskabelige eksperter udpeget af Europa-Parlamentet. En administrerende direktør varetager den daglige ledelse.

EEA samarbejder med andre EU- organer og internationale organer, såsom EU’s Statistiske Kontor (Eurostat) og Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, De Forenede Nationers Miljøprogram og Verdenssundhedsorganisationen.

Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet, der koordineres af EEA, er EU’s informationsnet for miljøspørgsmål. Det har repræsentanter fra alle EU-lande samt Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den 10. juni 2009.

BAGGRUND

Det Europæiske Miljøagenturs websted.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 401/2009

10.6.2009

-

EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13-22

seneste ajourføring 22.09.2015

Top