Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Den europæiske handicapstrategi (2010-2020)

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Den europæiske handicapstrategi (2010-2020)

RESUMÉ AF:

Et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer for handicappede — KOM (2010) 636 endelig

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Meddelelsen fastlægger en strategi for at styrke de handicappede, således at de kan nyde godt af alle deres rettigheder og fuldt ud deltage i samfundet og økonomien på lige fod med andre.

Strategien bygger på De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), og den supplerer også Europa 2020 (EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst) og det Europæiske Charter om Grundlæggende Rettigheder i Lissabontraktaten.

VIGTIGSTE PUNKTER

I strategien fremhæves 8 områder for fælles indsats mellem EU og EU-landene:

tilgængelighed: garanti for, at mennesker med handicap har adgang til varer, tjenesteydelser og hjælpemidler

deltagelse: garanti for, at mennesker med handicap kan udøve alle deres grundlæggende rettigheder som europæiske borgere

ligebehandling : garanti for, at der (både på EU-plan og nationalt plan) gennemføres politikker, der fremmer ligebehandling

beskæftigelse: garanti for en stigning i antallet af handicappede arbejdstagere på arbejdsmarkedet og for en bedre tilgængelighed til arbejdspladserne

uddannelse: garanti for, at handicappede elever er omfattet af et tilgængeligt uddannelsessystem og programmerne for livslang læring. Europa-Kommissionen har allerede igangsat flere initiativer vedrørende uddannelse, f.eks. Det Europæiske Agentur for Udvikling af Specialundervisning

social sikring: tackling af udbredte sociale udfordringer, som mennesker med handicap udsættes for, såsom indkomstulighed, risiko for fattigdom og social udstødelse. EU’s strukturfonde og EU-landenes nationale foranstaltninger kan benyttes til at sikre denne sociale beskyttelse

sundhed: garanti for, at mennesker med handicap får lige adgang til en rimelig pris til (mentale) sundhedstjenester og faciliteter

foranstaltninger udadtil: fremme af rettigheder for mennesker med handicap på internationalt niveau.

For bedst muligt at kunne implementere strategien, skal EU-institutionerne og EU-landene arbejde sammen om at:

øge bevidstheden om handicaprelaterede spørgsmål

udvikle finansieringsmuligheder

forbedre de statistiske data og

sikre, at UNCRPD håndhæves.

Fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af konventionen om handicappedes rettigheder er omtalt i Kommissionens arbejdsdokument fra 2014.

BAGGRUND

80 millioner mennesker i EU (en sjettedel af befolkningen) er handicappede, fra et let handicap til et svært. For disse mennesker, der ofte hindres i at deltage i samfundslivet og økonomien på grund af deres handicap, er andelen af fattige 70 % højere end gennemsnittet.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: Et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer (KOM(2010) 636 endelig af 15.11.2010)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens arbejdsdokument: Rapport om Den Europæiske Unions gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD). (SWD(2014) 182 final af 5.6.2014)

seneste ajourføring 13.10.2015

Top