Aftale med Det Schweiziske Forbund: fri bevægelighed for personer

 

RESUMÉ AF:

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og EU-landene og Det Schweiziske Forbund om fri bevægelighed for personer

Afgørelse om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Ved aftalen fastsættes princippet vedrørende personers ret til fri bevægelighed mellem Det Europæiske Fællesskabs område (nu kaldet EU) og Schweiz’ område.

Ved afgørelsen godkendes seks aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, herunder aftalen om fri bevægelighed for personer.

HOVEDPUNKTER

EU-borgere og Schweiziske statsborgere nyder gensidige rettigheder i forhold til indrejse, ophold, adgang til lønnet arbejde og etablering som selvstændig samt ret til at blive boende på hinandens område, når de er ophørt med at arbejde.

Ret til indrejse og ophold gælder for alle, herunder dem, der ikke udøver nogen økonomisk aktivitet i værtslandet.

Værtslandet skal indrømme udenlandske statsborgere de samme leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår som dem, der indrømmes indenlandske statsborgere. Aftalen skal beskytte mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Andre rettigheder i tilknytning til den frie bevægelighed for personer vedrører:

• retten til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet
• retten til ophold for familiemedlemmer og disses ret til at udøve en økonomisk aktivitet, uanset deres nationalitet
• retten til at erhverve fast ejendom specifikt med henblik på at etablere en primær eller sekundær bopæl i værtslandet
• retten til at vende tilbage til værtslandet efter afslutningen på en økonomisk aktivitet eller opholdsperiode i værtslandet.

Aftalen fastlægger desuden samordning af socialsikringssystemerne i henhold til princippet om ligebehandling og gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer.

Leverandører af tjenesteydelser

Leverandører af tjenesteydelser, herunder selskaber, har ret til på midlertidig basis at levere en tjenesteydelse på en anden kontraherende parts område på de samme betingelser, som gælder for statsborgere i det pågældende land. Denne rettighed gælder ikke for tjenesteydelser, der udføres på en kontraherende parts område for modtagere af tjenesteydelser, der ligger på den anden parts område.

Denne tjenesteydelse må ikke overstige 90 arbejdsdage pr. kalenderår. Herefter skal leverandøren søge om opholdstilladelse i den resterende periode for levering af tjenesteydelsen.

Modtagere af tjenesteydelser har ret til indrejse og ophold på den anden kontraherende parts område. De behøver ikke at have en opholdstilladelse, hvis deres ophold har mindre end 3 måneders varighed. Herefter skal den kompetente myndighed give opholdstilladelse i den resterende periode for levering af tjenesteydelsen.

Det blandede udvalg

Et blandet udvalg bestående af repræsentanter fra både EU og Schweiz skal sikre overholdelse og korrekt anvendelse af aftalen. Udvalget træffer afgørelser om alle ændringer vedrørende aftalens specifikke bilag. Det er ansvarligt for at bilægge tvister vedrørende overholdelse af aftalen.

Udvidelse af EU

Da der er kommet flere lande med i EU, er der vedtaget yderligere protokoller for at sikre en gradvis indførelse af fri bevægelighed for personer fra de nye EU-lande.

Den seneste protokol, der blev vedtaget mellem EU og Schweiz, tager højde for Kroatiens deltagelse som kontraherende part efter landets tiltrædelse af EU den 1. juli 2013. Det giver Schweiz mulighed for i en periode på syv år fra datoen for denne protokols ikrafttræden at begrænse kroatiske statsborgeres adgang til landets arbejdsmarked (kvoter, prioritering af lokale arbejdstagere, kontrol med arbejdsforhold og lønninger). I de sidste to år af denne overgangsperiode skal det blandede udvalg bestående af repræsentanter fra både EU og Schweiz godkende en fortsættelse af disse restriktioner.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN OG AFTALEN FRA?

Afgørelsen trådte i kraft den 4. april 2002, mens aftalen trådte i kraft den 1. juni 2002.

Statsborgere fra

• de oprindelige 15 EU-lande, Cypern og Malta har haft ret til fri bevægelighed siden den 1. juni 2007
• Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet har haft ret til fri bevægelighed siden den 1. maj 2011;
• Bulgarien og Rumænien har haft samme rettigheder på forsøgsbasis siden den 1. juni 2015 og er underlagt kvoter frem til den 1. juni 2019.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Schweiz og EU (EU-udenrigstjenesten)

HOVEDDOKUMENTER

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - Slutakt - Fælles erklæringer - Underretning om ikrafttrædelsen af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund inden for sektorerne fri bevægelighed for personer, luft- og landtransport, offentlige indkøb, videnskabeligt og teknisk samarbejde, gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering og handel med landbrugsprodukter (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 6-72)

Efterfølgende ændringer af aftalen er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Afgørelse 2002/309/EF, Euratom truffet af Rådet og Kommissionen, for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, den 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1-5)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse (EU) 2017/192 af 8. november 2016 om indgåelse af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 31 af 4.2.2017, s. 1-2)

seneste ajourføring 10.09.2018