Help Print this page 
Title and reference
Statistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Statistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø

Forordning (EF) nr. 1338/2008 - statistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den fastlægger regler for, hvordan statistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø skal indsamles og præsenteres med henblik på at give sammenlignelige data på tværs af alle EU-lande.

Dette vil hjælpe EU med at skabe effektive folkesundhedspolitikker og støtte nationale strategier på dette område.

HOVEDPUNKTER

De statistikker, der indsamles af EU-landene, Island, Liechtenstein og Norge, sendes til EU’s statistiske kontor, Eurostat.

Der indsamles statistikker om de følgende emneområder:

sundhed og faktorer, der påvirker sundhed

sundhedsopfattelse

fysisk og mental funktionsdygtighed

sygelighedsfrekvenser*, inddelt efter diagnose

ulykker og personskader

livsstil (fysisk aktivitet, diæt, rygning, alkohol, narkotika osv.) samt miljømæssige, sociale og erhvervsmæssige faktorer

adgang til og brug af sundhedsfaciliteter

information af demografisk og socioøkonomisk art om enkeltpersoner

sundhedspleje

lægehjælp

personale

omkostninger og finansiering

dødsårsager

oplysninger om den afdøde

region

nærmere omstændigheder ved dødsfaldet

arbejdsulykker, erhvervssygdomme og andre erhvervsbetingede sundhedsproblemer

den berørte person

personskaden eller sygdommen og dens alvorsgrad

organisation og arbejdsplads

årsager og involverede faktorer.

Forordning (EF) nr. 1338/2008 blev efterfulgt af flere gennemførelsesforordninger, som fastsatte mere detaljerede regler om og procedurer for andre aspekter af indsamling af sundhedsstatistikker:

328/2011 - registrerede dødsfald og dødfødsler i hvert EU-land

349/2011 - indsamling af statistikker over arbejdsulykker

141/2013 - interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU

forordning (EU) 2015/359 - specificering af statistikker om udgifter til og finansiering af sundhedspleje.

HVORNÅR TRÅDTE DENNE FORORDNING I KRAFT?

Den 20. januar 2009.

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

* Sygelighed: forekomsten af sygdom eller af en specifik lidelse i et geografisk område.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1338/2008

20.1.2009

-

EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70-81

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3-7)

Kommissionens forordning (EU) nr. 328/2011 af 5. april 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø, for så vidt angår statistikker over dødsårsager (EUT L 90 af 6.4.2011, s. 22-24)

Kommissionens forordning (EU) nr. 349/2011 af 11. april 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø, for så vidt angår statistikker over arbejdsulykker (EUT L 97 af 12.4.2011, s. 3-8)

Kommissionens forordning (EU) nr. 141/2013 af 19. februar 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø for så vidt angår statistikker baseret på interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU (EHIS) (EUT L 47 af 20.2.2013, s. 20-48)

Kommissionens forordning (EU) 2015/359 af 4. marts 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 for så vidt angår statistikker om udgifter til og finansiering af sundhedspleje (EUT L 62 af 6.3.2015, s. 6-15)

seneste ajourføring 29.09.2015

Top