Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Dagsordenen for uddannelse og kvalifikationer for unge

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Dagsordenen for uddannelse og kvalifikationer for unge

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse (KOM(2010) 477 endelig) — Unge på vej — Udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Det søger at give en omfattende pakke af politiske initiativer om uddannelse og beskæftigelse for unge mennesker i Den Europæiske Union (EU). Initiativet kaldes Unge på vej og er en del af Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

HOVEDPUNKTER

  • Formålet med Unge på vej-initiativet er at styrke adskillige eksisterende aktioner til fordel for unge mennesker samt at præsentere nogle nye. Disse skal gennemføres på nationatl plan og på EU-plan ved hjælp af finansiel støtte fra relevante EU-programmer og strukturfondene.
  • Et af de nye initiativer (fra 2013) er ungdomsgarantien, som har til formål at sikre, at alle unge mennesker under 25 får et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, videregående uddannelse, en læreplads eller et praktikophold senest 4 måneder efter at være blevet arbejdsløse eller at have forladt en formel uddannelse.
  • Et andet sigte for Unge på vej-initiativet er muligheden for unge europæere for at studere i udlandet. Erasmus+-udvekslingsprogrammet er med til at opnå dete.
  • Euresnetværket af jobrådgivere og offentlige arbejdsformidlinger i EU-landene har til formål at forbedre unge europæeres mulighed for at finde arbejde i hele EU. Europassinitiativet bidrager også til dette mål ved at skabe et standardiseret CV som en hjælp for ansøgere til at finde arbejde hvor som helst i EU.
  • Redskabet til overvågning af ledige stillinger i Europa støtter også Unge på vej-initiativet ved at holde styr på efterspørgslen på arbejdskraft.
  • Aksen af mikrofinansiering og socialt iværksætteri, EaSi, har til formål at hjælpe unge iværksættere med at stifte en virksomhed og udvide den.
  • Andre initiativer, som f.eks. modernisering af videregående uddannelse i EU, udarbejdelse af en dagsorden for strategisk innovation for hele EU samt forbedring af tilgangen til ungdomsproblemer på tværs af sektorer støtter alle målene for Unge på vej.

BAGGRUND

Med henblik på at nå Europa 2020-målet om at øge den generelle beskæftigelsesgrad for 20-64-årige til 75 % er det afgørende at reducere den høje ungdomsarbejdsløshed. I 2014 var der næsten 5 millioner unge mennesker (under 25 år) uden arbejde. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 21,7 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som arbejdsløshedsprocenten for voksne. Desuden var 7,5 % af europæerne i alderen 15-24 år hverken i arbejde eller under uddannelse.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Unge på vej — Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union (KOM(2010) 477 endelig af 15.9.2010)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner af 19. november 2010 om unge på vej-initiativet — en integreret tilgang til at tackle de udfordringer, som de unge står over for (EUT C 326 af 3.12.2010)

Rådets henstilling af 28. juni 2011 — »Unge på vej« — flere unge i læringsmobilitet (EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1-5)

seneste ajourføring 20.10.2016

Top