Malta

1) REFERENCER

Kommissionens rapport [KOM(1999) 69 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(1999) 508 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2000) 708 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1751 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1407 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I rapporten fra 1999 blev det konstateret, at Malta kun havde gjort få fremskridt i forberedelsen på deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)..

I rapporten fra november 2000 gav Kommissionen udtryk for, at Malta havde gjort fremskridt i vedtagelsen af EU-retten, navnlig vedrørende centralbankens finansiering af den offentlige sektor.

Det fremgår ikke af rapporten fra november 2001, at der er gjort særlige fremskridt i vedtagelsen af EU-retten om ØMU'en.

Kommissionen giver i rapporten fra oktober 2002 udtryk for, at Malta har gjort fremskridt i vedtagelsen af EU-retten om ØMU'en, især for så vidt angår bestemmelserne om, at centralbanken ikke direkte må finansiere den offentlige sektor, og at den skal være uafhængig.

I sin rapport fra november 2003 påpeger Kommissionen, at Malta opfylder sine forpligtelser og de krav, der er resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne, samt at landet vil være i stand til at anvende EU-retten ved tiltrædelsen.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Tredje fase af ØMU begyndte den 1. januar 1999. Denne dato er ensbetydende med dybtgående forandringer i alle medlemsstaterne, også dem, der ikke deltager i euroområdet fra starten.

På det økonomiske område er samordningen af medlemsstaternes politik (de nationale konvergensprogrammer, de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, den multilaterale overvågning og proceduren med uforholdsmæssigt store underskud) det centrale element. Alle landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten, afstå fra direkte centralbankfinansiering af det offentlige underskud og fra at give privilegeret adgang for offentlige myndigheder til finansielle institutioner og have fuldendt liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

De medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, skal føre en selvstændig monetær politik og deltage i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) med visse restriktioner. Centralbankerne skal være uafhængige og have prisstabilitet som deres vigtigste målsætning. Endelig skal valutakurspolitikken anses for at være et anliggende af fælles interesse for samtlige medlemsstater, der skal kunne deltage i den nye valutakursmekanisme.

Selv om medlemskab indebærer accept af målsætningen for ØMU, er opfyldelse af konvergenskriterierne ikke en forudsætning. Kriterierne er dog en indikator for, om den makroøkonomiske politik er stabilitetsorienteret, så alle medlemsstaterne skal fra et vist tidspunkt permanent opfylde dem.

EVALUERING

Kommissionen konkluderede i rapporten, der blev vedtaget i februar 1999 og var en opfølgning på Kommissionens udtalelse om Maltas ansøgning om medlemskab, at: "Malta skal gøre en indsats for at få etableret et stabilt og godt makroøkonomisk klima og for at få gennemført reformer og fremme liberaliseringen." I 1999 var EU med en aftagelse af over 50 % af Maltas eksportvarer fortsat den største aftager. Vurderingen i rapporten fra 2001 er, at Malta har forbedret sin situation i forhold til gennemsnittet af EU. Bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger lå på 53 %. Den private sektors andel er steget lidt siden 1997, og den har været drivkraften bag den øgede beskæftigelse, selv om antallet af beskæftigede i den offentlige sektor stadig udgør en stor andel af det samlede antal beskæftigede. Maltas økonomi er meget åben med gode handelsforbindelser i EU.

Med hensyn til økonomisk aktivitet var stigningen i BNP i faste priser lidt over 4 % i 1998 og 4,2 % i 1999. BNP i faste priser steg med 5 % i 2000 hovedsagelig på grund af stigende efterspørgsel på hjemmemarkedet. Efter gode resultater i 2000 gik økonomien lidt i stå i første halvår af 2001, og BNP faldt med 1,2 % fordelt på hele året primært på grund den internationale økonomis lavkonjunktur. BNP i faste priser steg med gennemsnitlig 3,4 % i perioden 1997-2000. I 2003-rapporten konstateres det, at den økonomiske aktivitet stadig er ringe på grund af en lille ekstern efterspørgsel og nedgangen inden for turismen. Væksten blev på ny positiv i 2002 (1,2 %). I første kvartal af 2003 gik BNP tilbage med 1,9 % på årsbasis.

De offentlige finanser har ikke været gode i hele den undersøgte periode. Budgetunderskuddet udgjorde 11 % af BNP i 1998, mens det kun var 4 % i 1995. Regeringen har lovet at nedbringe det offentlige underskud til 4 % af BNP inden 2004. Underskuddet blev bragt ned på 7,8 % i 1999 og 7 % i 2000. Nedbringelsen af underskuddet skyldtes øgede skatteindtægter og færre udgifter. I oktober 2001 forelagde regeringen Kommissionen sit "første økonomiske program for førtiltrædelsen" som led i den budgetkontrol i førtiltrædelsesperioden, som Kommissionen har iværksat. Nedbringelsen af det offentlige underskud ophørte i 2001. I den samlede periode er det offentlige underskud faldet fra 10,7 % i 1997 til 7 % i 2000. Bruttogælden, som har været stigende siden 1999, udgjorde ca. 66 % af BNP i 2001 mod 56,1 % i 1998. Det oplyses i 2003-rapporten, at det offentlige underskud er reduceret lidt mellem 2001 og 2002 (fra 6,8 % til 6,2 % af BNP). Forøgelsen af den offentlige gæld, der i 2002 udgjorde 66,6 % af BNP, medførte en mærkbar stigning i rentebetalingen.

Inflationen faldt til 2,4 % i 1998 og lå på et forholdsvist lavt niveau på 2,1 % i 1999. I 2000 steg den gennemsnitlige inflationsrate til 2,4 %. Forskellige skatte- og budgetmæssige foranstaltninger har medført, at den steg til 2,5 % i 2001. Det fremgår af rapporten for 2002, at inflationen har været forholdsvis lav. Den delvise priskontrol har holdt den kunstigt nede. I slutningen af 2001 steg priserne igen, hvilket hovedsagelig skyldtes fødevarepriserne. Den gennemsnitlige inflation over en 12-måneders periode blev bragt ned på 2,2 % i 2002.

Valutakursen har siden 1989 været knyttet til en valutakurv bestående af ecu'en, det britiske pund og den amerikanske dollar. Denne tilknytning er blevet justeret for at tage højde for indførelsen af euro'en den 1. januar 1999. Centralbankens vigtigste opgave er at sikre en stabil valutakurs. Fra marts 1999 til marts 2000 steg den maltesiske lire med 5,7 % i forhold til euro'en. Valutamyndigheden ændrede den 23. august 2002 vægtningen af de valutaer, der udgør 'valutakurven' for den maltesiske lire. I dag vægter euro'en med 70 %, det britiske pund med 20 % og den amerikanske dollar med 10 %. I 2003-rapporten konstateres der en nedgang i den maltesiske liras værdi over for euroen. Dette har kun haft begrænset indvirkning på importpriserne.

Med hensyn til betalingsbalancen har den svindende indenlandske efterspørgsel medført en tilbagegang for underskuddet i forhold til tidligere års meget høje niveauer. Det løbende underskud blev forbedret i 1999, hvor det faldt til 3,5 % af BNP mod 5,6 % i 1998, men forværredes i første halvår af 2000, hvor det nåede op på 14,8 % af BNP. Ifølge rapporten fra 2002 er underskuddet stadig stort. Det vurderes i 2003-rapporten, at underskuddet på betalingsbalancens løbende poster i 2002 faldt til 3,9 % af BNP.

Med hensyn til strukturelle reformer har regeringen vedtaget en tidsplan for afviklingen af afgiftsordningen. Planen omfatter også reform af de offentlige udgifter, privatisering og omstrukturering af den offentlige sektor. Regeringen har iværksat en del omfattende reformer. Der blev i slutningen af 1999 iværksat et omstruktureringsprogram for industrien, hvori der indgik foranstaltninger, der skulle sætte en stopper for den protektionisme, den maltesiske industri nød godt af. Handelsliberaliseringen var et vigtigt element i den økonomiske politik, selv om visse sektorer stadig beskyttes. Statsstøtten er stadig høj inden for bestemte områder. I 2000 blev der gradvist iværksat en række reformer. Handelsliberaliseringen blev efterfulgt af en afskaffelse af importafgifter. Statens økonomiske indflydelse er blevet mindre, selv om privatiseringen af visse virksomheder har været sen. Der var planlagt et forslag om reform af pensionssystemet i 2001, men endnu er der ikke indgået nogen aftale. Liberaliseringen af de makroøkonomiske forhold har rejst nye spørgsmål til, hvordan de makroøkonomiske politikker skal afvejes i forhold til hinanden. I henhold til 2003-rapporten er der opnået uensartede resultater med hensyn til strukturreformerne. Privatiseringsprocessen videreførtes i 2002 med salget af aktier i det maltesiske postvæsen og Maltas internationale lufthavn. Reformen af pensionsordningerne, som har været længe undervejs, er til gengæld fortsat udskudt.

Med hensyn til centralbankens uafhængighed fremgik det af rapporten fra 1999, at Maltas centralbank ikke er fuldstændig uafhængig af staten. Finansministeriet kunne i visse situationer fortælle centralbanken, hvordan denne skulle føre sin pengepolitik. Malta overholdt ikke traktatens bestemmelser om centralbankens direkte finansiering af den offentlige sektor (es de en fr). Et år senere har Malta fjernet muligheden for at lade centralbanken finansiere den offentlige sektor direkte, hvilket er et væsentligt fremskridt i overtagelsen af EU-retten. Der er ikke truffet andre foranstaltninger til at sikre centralbankens uafhængighed. Det fremgår af rapporten fra 2001, at der er udarbejdet forslag med henblik på at tilpasse loven om centralbanken i Malta til EU-retten, men at disse endnu ikke er godkendt af parlamentet. I rapporten for 2002 konstateres det, at der er truffet foranstaltninger til at forbyde centralbankens direkte finansiering af den offentlige sektor og sikre dens uafhængighed. Den nye lov om Maltas centralbank blev godkendt af parlamentet i juli 2002. Ifølge den er det centralbankens vigtigste opgave at sikre prisstabilitet, og ethvert lån til staten er forbudt, men det er endnu ikke gjort op, om den ændrede lov er i overensstemmelse med EU-retten. Det ser ud til, at den maltesiske lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten på dette område, og at landet stort set har den nødvendige administrative kapacitet. Ifølge 2003-rapporten er EU-retten fuldt ud overtaget.

Forhandlingerne vedrørende dette kapitel blev afsluttet i december 2002. Malta har ikke anmodet om overgangsbestemmelser. Generelt set lever landet op til de løfter, det har afgivet under tiltrædelsesforhandlingerne.

Seneste ajourføring: 19.03.2004