Bekæmpelse af bioterrorisme (meddelelse)

Denne meddelelse gennemgår de problemer og udfordringer på sundhedsområdet, som Den Europæiske Union står over for i forbindelse med bekæmpelse af bioterrorisme. Dokumentet redegør for den aktuelle situation, resultaterne af de fremstød, der har været foretaget på dette område, og de videre perspektiver for dette arbejde.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 2. juni 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om samarbejde i EU om beredskab og indsats over for angreb med biologiske og kemiske agenser (sundhedssikkerhed) [KOM(2003) 320 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Denne meddelelse er foranlediget af de uhørte terroristanslag mod USA i september 2001. Regeringer og internationale organer reagerede på denne begivenhed ved at undersøge, hvilke midler de havde til at varsle og imødegå trusler og mindske følgerne af sådanne anslag. De gik også i gang med at opstille hensigtsmæssige metoder til at imødegå en ny type trusler, nemlig forsætlig spredning af biologiske og kemiske agenser.

Denne meddelelse omhandler sundhedsaspekterne ved Den Europæiske Unions tiltag til bekæmpelse af bioterrorisme. Der gøres status over, hvilke foranstaltninger der er truffet for at styrke den sundhedsmæssige sikring mod forsætlig spredning af biologiske og kemiske agenser. Endvidere beskrives de beredskabs- og indsatsrelaterede udfordringer for sundhedssektoren.

DEN SENERE TIDS BIOTERRORHANDLINGER OG FØLGERNE HERAF I EU

I kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2001 blev USA ramt af en bølge af bioterrorhandlinger med miltbrandsporer. Disse terrorhandlinger fik også mærkbare følger i Europa. Civilbeskyttelses- og sikkerhedsapparatet blev sat i beredskab, og sundhedssystemerne måtte tage sig af en lang række postforsendelser indeholdende pulvere, som mistænktes for at være kontamineret med miltbrand. Selv om der i sidste ende ikke kunne påvises bioterrorhandlinger mod Europa, var der et stort pres på de europæiske lande, som i al hast måtte afsætte i forvejen knappe ressourcer for at gøre front mod denne nye type trussel. I januar 2003 blev der på en adresse i London fundet ricin - et giftigt stof, som kan være dødeligt - og det var en kraftig påmindelse til sundhedsmyndighederne om nødvendigheden af at intensivere indsatsen mod bioterrorisme.

Verdenssamfundet og EU har reageret på denne nye trusselstype med følgende tiltag:

• konklusionerne fra mødet i Rådet (sundhed) den 15. november 2001: Det belgiske formandskab opfordrede i sine konklusioner Kommissionen til at opstille et handlingsprogram for samarbejde om beredskab og indsats over for biologiske og kemiske trusler
• Ottawa-initiativet: Den 7. november 2002 afholdtes et møde i Ottawa mellem G7-landenes sundhedsministre, som også havde deltagelse af sundhedsministeren fra Mexico samt Kommissionens medlem med ansvar for sundhed og forbrugerbeskyttelse. Mødedeltagerne nåede til enighed om samordnede foranstaltninger på globalt plan til styrkelse af folkesundhedsberedskabet over for truslen om international biologisk, kemisk og radionuklear terrorisme
• initiativer fra Kommissionens side: Kommissionen iværksatte en række samordnede initiativer inden for civilbeskyttelse, sundhed, erhvervspolitik (lægemidler) og forskning samt på nuklear-, transport- og energiområdet. Disse beskrives i meddelelsen "Civilbeskyttelse - beredskabet over for katastrofesituationer (es de en fr)", som blev offentliggjort i november 2001.Den 20. december 2002 vedtog Rådet og Kommissionen et fælles program til forbedring af medlemsstaternes samarbejde om vurdering af kemiske, biologiske og radionukleare faremomenter og om varsling, indgriben, ressourceoplagring og forskning.

BEREDSKAB OG INDSATS PÅ FOLKESUNDHEDSOMRÅDET

Beredskab

For at kunne begrænse følgerne af forsætlig spredning af biologiske og kemiske agenser er det nødvendigt hurtigt at få identificeret de anvendte agenser og eksponerede personer. Sundhedsmyndigheder og -instanser har en afgørende rolle at spille i denne forbindelse. I dette øjemed må de:

• etablere effektive overvågningsmekanismer
• gøre klinikkerne bekendt med de syndromer, de skal være opmærksomme på
• udsende retningslinjer for håndtering af tilfælde
• indføre effektive systemer til omgående indberetning til de myndigheder, der er ansvarlige for at indsamle og evaluere epidemiologiske oplysninger
• koordinere folkesundhedssystemets indsats.

Laboratorierne skal være udstyret med den ekspertise og -kapacitet, som er nødvendig for at kunne håndtere højrisikoagenser, kompleks teknologi og en drastisk øget efterspørgsel i tilfælde af flere samtidige angreb.

Indsats

I forbindelse med angreb skal der hurtigst muligt kunne træffes foranstaltninger til fysisk beskyttelse og hjælp. Der skal desuden foretages en foreløbig vurdering af konsekvenser og risici, så der omgående kan træffes passende modforanstaltninger. Sundhedsmyndighederne skal træffe forholdsregler til forebyggelse, afhjælpning og behandling (dekontaminering af eksponerede personer, prøveudtagning til analyse, iværksættelse af profylaktiske behandlinger osv. Når der iværksættes beredskabsplaner, skal der sikres en høj grad af tillid til evnen til at iværksætte en effektiv tværsektoriel indsats. Desuden skal de indsatsmidler, der står til rådighed for personale med ansvar for sundhedsindsatsen, styrkes for at sikre den bedst mulige forvaltning i tilfælde af angreb.

Koordinering i EU

EU er et område uden indre grænser, og derfor er det af afgørende betydning, at der etableres hensigtsmæssige systemer, der sikrer omgående indberetning og udveksling af oplysninger i tilfælde af trusler eller angreb. Betydningen af en fælles indsats i EU førte i oktober 2001 til oprettelsen af et udvalg for sundhedssikkerhed, som består af repræsentanter for sundhedsministrene, og som skal fremme samarbejdet om bekæmpelse af bioterrorisme. Udvalget har vedtaget et samarbejds-, beredskabs- og indsatsprogram over for angreb med biologiske og kemiske agenser med kodenavnet "BICHAT". Programmet er opbygget på grundlag af følgende fire mål:

• Etablering af et system til varsling og udveksling af informationer.Denne mekanisme udgøres af et udvalg for sundhedssikkerhed samt et system til hurtig varsling. Udvalget har ansvaret for udveksling af oplysninger om sundhedsrelaterede trusler, oplysninger om beredskabs- og indsatsplaner samt strategier for krisestyring. Systemet til hurtig varsling (med kodenavnet "RAS-BICHAT") har siden juni 2002 været operationelt til indberetninger om forsætlig spredning eller trusler om forsætlig spredning af biologiske og kemiske agenser, der har til formål at volde skade.
• Oprettelse af kapacitet til påvisning og identifikation af biologiske og kemiske agenser, der kunne tænkes benyttet ved angreb.Det er først og fremmest medlemsstaternes overvågningssystemer til registrering af smitsomme sygdomme, der er afgørende for, at tilfælde af forsætlig spredning af biologiske agenser kan opdages. Medlemsstaterne skal fortsætte arbejdet med at udvikle nye diagnostiske metoder til hurtig påvisning. Koordineringen i EU-regi af disse overvågningssystemer varetages inden for rammerne af en beslutning fra september 1998 om overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme (es de en fr).Der er allerede opstillet en liste prioriteret efter en række kriterier over biologiske agenser, der kunne tænkes benyttet ved bioterrorisme. I Rådets forordning (EF) nr. 1334/2000 opstilles desuden forskellige lister over biologiske og kemiske agenser, som er underkastet restriktive betingelser i tilknytning til eksportkontrolordninger.Laboratoriekapaciteten er fortsat utilstrækkelig i mange medlemsstater. Det er derfor bydende nødvendigt, at medlemsstaterne deler deres ressourcer, og at lande med teknisk veludviklede infrastrukturer bistår lande uden sådanne infrastrukturer.
• Oprettelse af en database vedrørende lagre af medicin og sundhedstjenester (se nedenstående afsnit) og en beredskabsordning, som kan stille medicin og sundhedsspecialister til rådighed i tilfælde af angreb.
• Udarbejdelse af regler og formidling af retningslinjer for, hvordan angreb imødegås ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, og samordning af EU's foranstaltninger og forbindelser med tredjelande og internationale organisationer. Samråd på EU- og internationalt plan har vist, at ikke alle medlemsstater endnu har afsluttet processen for at omstille de nationale beredskabsplaner efter den nye trussel, som skjult spredning af kemiske og biologiske agenser udgør. Det er endvidere vigtigt at intensivere arbejdet med beredskabsplanlægning og fremme anvendelsen af modeller for at gøre det muligt at styrke beredskabsplanerne vedrørende trusler og angreb.

Rådet forlængede i februar 2007 mandatet for dette udvalg for sundhedssikkerhed i en periode på tre år.

ADGANG TIL OG OPBYGNING AF BEREDSKABSLAGRE AF MEDICIN

I tiden efter bioterrorangrebene i USA blev der sat fokus på problemet med adgangen til lægemidler i EU samt på industriens muligheder for at rette op på en eventuelt utilstrækkelig produktion og beholdning. I december 2001 oprettede Kommissionen og medicinalindustrien i fællesskab en taskforce, som skulle vurdere tilgængelige beholdninger, produktionskapacitet, lager- og distributionskapacitet for medicin til brug i tilfælde af bioterrorangreb.

Nationale beredskabslagre

For at imødegå bioterrorangreb er der i de fleste medlemsstater etableret - eller ved at blive etableret - beredskabslagre af antibiotika på nationalt plan. To større medlemsstater har tilbudt at dele deres lagre med andre medlemsstater. Størstedelen af de øvrige medlemsstater har dog ikke ønsket at tage imod tilbuddet, og deleordningen er ikke blevet drøftet yderligere.

Da koppevirus betragtes som særlig velegnet til biologiske våben - eftersom den er yderst smitsom og kan være dødbringende - er der gennemført en undersøgelse af de nationale beredskabslagre af koppevaccine. Undersøgelsen viste, at de fleste medlemsstater allerede har eller er ved at opbygge beredskabslagre af koppevacciner.

Beredskabslagre i EU-regi

Der er endnu ikke etableret beredskabslagre på EU-plan. Både Kommissionens og lægemiddelindustriens fælles taskforce og medlemsstaterne har dog gjort opmærksom på, at der bør opbygges et EU-beredskabslager af koppevacciner, antibiotika og antivirale midler.

For så vidt angår antibiotika, bør et EU-lager indeholde et tilstrækkeligt, bredt udvalg af antibiotika, således at så mange potentielle patogener som muligt er dækket. Hvis der etableres et sådant beredskabslager på EU-plan, vil det ikke blot medføre stordriftsfordele, men også give borgerne en følelse af større sikkerhed. Men opbygningen af et beredskabslager af antibiotika kan også give vanskeligheder med at nå til enighed om valget af antibiotika inden for de forskellige terapeutiske grupper og om valget af slutprodukt.

Hvad angår koppevacciner, er det blevet påpeget, at et sådant lager skal være et supplement til nationale lagre og ikke erstatte dem. Der skal være lige adgang til lageret for alle, og alle EU-borgere skal stilles lige. Samrådet om mulighederne for at opbygge et EU-beredskabslager har vist, at de fleste medlemsstater ikke går ind for, at der oprettes et beredskabslager af koppevacciner på EU-plan.

Planlagte foranstaltninger

Som led i sundhedsbeskyttelsesprogrammet er der iværksat en række aktioner, der sigter mod at vurdere behovet for samarbejde om lægemidler. Dertil kommer, at udviklingen i produktionen og beholdningen af koppevacciner vil blive evalueret regelmæssigt.

FORSKNING

På initiativ af Kommissionen blev der i 2001 nedsat en forsknings- og udviklingsekspertgruppe om imødegåelse af virkningerne af biologisk og kemisk terror. Ekspertgruppen har udarbejdet en rapport med en oversigt over igangværende forskning i medlemsstaterne, som har dannet grundlag for en række anbefalinger.

Bekæmpelse af bioterrorisme er et emne, som kunne indgå i det sjette rammeprogram for forskning under de udvalgte forskningstemaer "biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste" og "fødevarekvalitet og -sikkerhed". Der kunne desuden tages fat på de særlige forskningsbehov i programmets afsnit om "politikorienterede forskningsopgaver", hvorunder der er indføjet en særlig aktivitetskategori vedrørende "civilbeskyttelse og krisestyring".

OPBYGNING AF ET TVÆRSEKTORIELT BEREDSKAB

Hvis man skal afværge terrorhandlinger og sætte ind over for deres virkninger, er det nødvendigt at mobilisere aktører og ressourcer i mange andre sektorer end sundhedssektoren. Der skal bl. a. fokuseres på følgende sektorer:

• fødevaresikkerhed: EU har en omfattende lovgivning, som dækker både primærproduktion af landbrugsprodukter og industriproduktion af fødevarer. Der er således ingen grund til at indføre nye systemer, hvorimod de nuværende mekanismer bør justeres og effektiviseres, så der tages højde for truslen om bioterrorisme.
• dyresikkerhed: ligesom det gælder for fødevarer, har EU et yderst fyldestgørende lovgrundlag på dette område. Disse eksisterende ordninger bør derfor udnyttes fuldt ud for at garantere en bedre sikring mod biologisk og kemisk terrorisme.
• plantesikkerhed: brugen af plantebeskyttelsesmidler på afgrøder indgår i forvaltningen af fødevarekæden. Der er allerede etableret systemer i EU, som specifikt har til formål at forhindre misbrug af sådanne midler med henblik på at forebygge eller opdage utilsigtet kontaminering.
• vandsikkerhed: medlemsstaterne og EU opfordres i Rådets og Kommissionens fælles program til at undersøge, om EU-bestemmelserne om drikkevands- og overfladevandskvalitet i tilstrækkeligt omfang dækker kravene til overvågning og tidlig varsling af smitsomme eller giftige stoffer.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

I forbindelse med mødet i Ottawa i november 2001 nedsattes gruppen vedrørende sundhedssikkerhed i verden, som skal varetage gennemførelsen af den samordningsplan, som blev vedtaget på mødet. Handlingsplanen omfatter udveksling af oplysninger om og erfaringer med beredskabs- og indsatsplaner, samarbejde mellem laboratorier, uddannelse af sundhedspersonale og udvikling af metoder til kommunikation og risikostyring.

Kommissionen samarbejder med Verdenssundhedsorganisationen (ES) (EN) (FR) (WHO) om en række emner vedrørende imødegåelse af virkningerne af forsætlig spredning af biologiske og kemiske agenser. På møder mellem Rådet, Kommissionen og NATO er der blevet udvekslet dokumenter om aktiviteterne vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. Dette materiale kan danne grundlag for et senere samarbejde i sådanne sager.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelsegrønbog af 11. juli 2007 om biologisk beredskab [KOM(2007) 399 endelig - ikke offentliggjort i EUT]. Den internationale terrorisme er en af de vigtigste af de udfordringer, som Den Europæiske Union står over for i dag. Angrebene i Madrid, London, New York og andre steder i verden har gjort det klart, at terrorisme er en trussel mod alle lande og mennesker. Terroristerne kan tænkes at anvende ikke-konventionelle midler som f.eks. biologiske våben eller materialer, der kan inficere tusindvis af mennesker, ødelægge landbruget, inficere dyrebestanden og forgifte levnedsmidler og foder på et hvilket som helst stadium i fødevarekæden. Risikoen for bioterror er lav, men konsekvenserne kan være altødelæggende.

Sideløbende kan naturligt forekommende sygdomme, laboratorieulykker og andre uforvarende udslip af sygdomsfremkaldende agenser og patogener udgøre en trussel, som kan få vores samfund til at bryde sammen eller skade vores økonomier.

Formålet med grønbogen er således at iværksætte en høringsproces på EU-plan om, hvordan de biologiske risici kan mindskes, og beredskabet og indsatsen kan styrkes (biologisk beredskab). Ordet beredskab bruges helt generelt og omfatter alle aspekter som f.eks. forebyggelse, beskyttelse, første indsatskapacitet, retsforfølgning af kriminelle/terrorister, overvågning, efterforskningskapacitet, indsats og genoprettelse.

Høringsprocessen er bl.a. rettet mod de nationale myndigheder med ansvar for risikoforebyggelse og indsats, menneskers, dyrs og planters sundhed, told, civilbeskyttelse og retshåndhævelse samt militæret, bioindustrien, epidemiologiske og sundhedsmæssige sammenslutninger. Høringen kan munde ud i, at der i 2008 træffes nogle konkrete foranstaltninger vedrørende biologisk beredskab.

Reaktionerne fra de interesserede parter skal indsendes til Kommissionen senest den 1. oktober 2007.

Kommissionens meddelelse af 28. november 2005 om bedre koordinering af den almene planlægning af kriseberedskabet på folkesundhedsområdet på EU-plan [KOM(2005) 605 endelig - ikke offentliggjort i EUT]. Denne meddelelse har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde generelle planer for alle former for katastrofesituationer på sundhedsområdet under hensyntagen til den europæiske dimension. Meddelelsen er det grundlag, på hvilket medlemsstaterne skal fastsætte deres egne beredskabsplaner, og beskriver de vigtigste elementer, der skal tages hensyn til, når der udarbejdes beredskabsplaner til katastrofesituationer på sundhedsområdet.

Kommissionens meddelelse af 28. november 2001 - Civilbeskyttelse - beredskabet over for katastrofesituationer [KOM(2001) 707 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet [EUT L 268 af 3.10.1998].

See also

Yderligere oplysninger om foranstaltninger til bekæmpelse af bioterrorisme findes på Kommissionens netside Folkesundhed (ES) (DE) (EN) (FR)

Seneste ajourføring: 28.07.2006