Help Print this page 
Title and reference
Grønbog om mental sundhed

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html DA html DE html EL html EN html FR html IT html NL html PT html FI html SV
Multilingual display
Text

Grønbog om mental sundhed

Kommissionen indleder med sin grønbog en bred debat om mental sundhed. Formålet er at gennemføre en offentlig høring om, hvordan man kan forbedre behandlingen af psykiske lidelser og det mentale velbefindende i EU.

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 14. oktober 2005 "Forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union" [KOM(2005) 484 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Den nuværende situation

Dårlig mental sundhed er et voksende problem i EU. Over en fjerdedel af den voksne befolkning i Europa skønnes at blive ramt af en eller anden form for psykisk lidelse. Psykiske lidelser er den mest almindelige årsag til 58 000 dødsfald hvert år som følge af selvmord, som dermed koster flere menneskeliv end trafikulykker.

Angst og depression er de mest almindelige psykiske lidelser *. Ifølge flere undersøgelser ventes depression at være den hyppigste sygdomsårsag i den udviklede del af verden i år 2020.

Stigmatiseringen af personer med dårlig mental sundhed er en kendsgerning. Personer med dårlig mental sundhed eller med mentale handicap oplever andres frygt og fordomme, og det forværrer den personlige lidelse og den sociale udelukkelse.

Økonomisk set koster dårlig mental sundhed EU 3-4 % af BNP - på grund af tabt produktivitet og ekstra omkostninger for sundheds-, social-, uddannelses- og retssystemet.

Forskellene er meget store fra EU-land til EU-land, når det gælder mental sundhed *. Selvmordsraten varierer f.eks. fra 3,6 pr. 100 000 indbyggere i Grækenland til 44 pr. 100 000 indbyggere i Litauen, som har den højeste selvmordsrate i verden. Desuden er der 40 gange flere tvangsanbragte på psykiatriske institutioner i Finland end i Portugal.

Behovet for en EU-strategi for mental sundhed

En EU-strategi for mental sundhed kan give en ekstragevinst, ved at man:

  • opretter et forum til udveksling og samarbejde mellem EU-landene
  • fremmer en større sammenhæng mellem tiltag på forskellige områder
  • skaber en platform til at inddrage de berørte parter i arbejdet med at udarbejde løsninger.

Kommissionen foreslår, at der i EU-strategien fokuseres på følgende aspekter:

  • fremme af alles mentale sundhed
  • bekæmpelse af dårlig mental sundhed ved hjælp af forebyggende tiltag
  • forbedring af livskvaliteten hos personer med dårlig mental sundhed eller med mentale handicap gennem social integration og beskyttelse af deres rettigheder og værdighed
  • udvikling af et informations-, -forsknings- og vidensystem for mental sundhed i EU.

Tre indsatsområder

Der foreslås i grønbogen tre overordnede indsatsområder på EU-niveau:

De næste skridt

Alle interesserede borgere, parter og organisationer opfordres til at indsende deres kommentarer til grønbogen. De kan dermed bidrage til at udarbejde en EU-strategi og en handlingsplan for mental sundhed.

Kommissionen vil ved udgangen af 2006 forelægge sin analyse af de modtagne svar sammen med eventuelle forslag til en EU-strategi for mental sundhed.

Kontekst

Grønbogen er et af de tiltag, Kommissionen har iværksat som opfølgning til Verdenssundhedsorganisationens WHO's europæiske ministerkonference om mental sundhed i Helsingfors i januar 2005. Konferencen resulterede i et stærkt politisk tilsagn og en omfattende handlingsplan på området. Europa-Kommissionen blev i den forbindelse opfordret til at være med til at gennemføre handlingsplanen. Grønbogen skal ses som første skridt for at efterkomme opfordringen.

Dokumentets nøglebegreber

  • Mental sundhed: WHO definerer mental sundhed som en tilstand af velvære, hvor den enkelte kan udnytte sine evner, klare livets normale belastninger og arbejde produktivt og frugtbart og er i stand til at yde et bidrag til samfundet.
  • Dårlig mental sundhed: Ved dårlig mental sundhed forstås mentale sundhedsproblemer og belastninger, svækkede funktioner i forbindelse med sorg, symptomer og diagnosticerbare psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni og depression.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner af 3. juni 2005 vedrørende en fællesskabsindsats for mental sundhed [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådet opfordrer i sine konklusioner (es de en fr) EU-landene og Kommissionen til at iværksætte tiltag for at oplyse om mental sundhed, fremme mental sundhed og forebygge mentale sygdomme.

Rådets konklusioner (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) af 2.-3. juni 2003 om bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med psykiske sygdomme.

Rådet fremhæver i sine konklusioner den virkning, som problemer i forbindelse med stigmatisering og forskelsbehandling på grund af psykiske sygdomme (es de en fr) har. Rådet opfordrer derfor til at gennemføre konkrete tiltag for at fremme social inddragelse og bekæmpe forskelsbehandling og stigmatisering.

Rådets konklusioner af 15. november 2001 om bekæmpelse af stress- og depressionsrelaterede problemer [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 6 af 9.1.2002].

Rådet opfordrer i sine konklusioner til at gennemføre tiltag til forebyggelse af stress- og depressionsrelaterede problemer (es de en fr) og til fremme af mental sundhed.

Rådets resolution af 18. november 1999 om fremme af mental sundhed [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 86 af 24.3.2000].

Seneste ajourføring: 04.01.2006

Top