Help Print this page 
Title and reference
Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)

ECVET er en fælles metodisk ramme, som letter akkumulering og overførsel af læringsresultater fra ét kvalifikationssystem til et andet. Dets mål er at fremme tværnational mobilitet og adgang til livslang læring. Det er ikke meningen, at dette system skal erstatte de nationale kvalifikationssystemer, men det skal føre til bedre sammenlignelighed og kompatibilitet mellem systemerne. ECVET finder anvendelse på alle læringsresultater, som erhverves af en enkeltperson gennem en lang række forskellige uddannelsesforløb og herefter overføres og anerkendes og akkumuleres med det formål at opnå en kvalifikation. Med dette initiativ får borgerne i Den Europæiske Union (EU) lettere anerkendt deres uddannelser, deres kompetencer og deres viden i et andet EU-land end deres eget.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11-18)

RESUMÉ

Europa-Kommissionen definerer det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) som en fælles referenceramme, der kan bruges til beskrivelse af kvalifikationer i form af læringsenheder med tilhørende point .

ECVET er et system til akkumulering og overførsel af læringsresultater inden for erhvervsuddannelse i Europa. Systemet giver mulighed for at attestere og registrere de læringsresultater, en person har erhvervet i forskellige sammenhænge, det være sig i udlandet eller i et formelt, uformelt eller ikke-formelt uddannelsesforløb. Læringsresultaterne kan overføres til den pågældende persons oprindelige uddannelsesforløb med henblik på akkumulering og erhvervelse af en kvalifikation.

De store forskelle i de nationale systemer for fastlæggelse af kvalifikationsniveauer og -indhold fremmer ikke den tværnationale mobilitet blandt lærende. ECVET afhjælper denne situation og fremme de lærendes mobilitet i hele Europa.

EU-landene er frit stillet med hensyn til vedtagelsen af nærværende henstilling og med hensyn til gennemførelsen af systemet. Medlemsstaterne opfordres til frivilligt gradvist at anvende foranstaltningerne for at kunne gøre brug af ECVET fra 2012.

ECVET er gennemført ved hjælp af partnerskaber og netværk, baseret på uddannelsesaftaler (aftalememoranda), som danner en passende ramme for meritoverførsel. Med henblik på meritoverførsel fastlægges principperne og de tekniske bestemmelser til beskrivelse af kvalifikationer i form af læringsenheder med tilhørende point i bilag II.

Et europæisk ECVET-netværk af relevante interessenter og kompetente organer fremmer ECVET og giver EU-landene mulighed for at udveksle oplysninger og erfaringer. Udfri dette netværk har Kommissionen oprettet en ECVET-brugergruppe, som bidrager til ECVET-brugervejledningen og hjælper med gennemførelsen af ECVET.

Hvorledes supplerer ECVET andre initiativer vedrørende anerkendelse og overførsel af kvalifikationer

ECVET indgår som led i en lang række europæiske initiativer, der skal fremme lærendes mobilitet i EU, såsom Europass, og det europæiske kvalitetscharter for mobilitet.

ECVET supplerer også det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) ved at skabe en sammenhæng mellem erhvervsuddannelse og højere uddannelser. ECTS, som blev etableret i 1989, har fremmet gennemsigtighed og anerkendelse af studieforløb, der er gennemført i udlandet.

Målet med ECVET er at lette meritoverførsel af læringsresultater fra et kvalifikationssystem til et andet. ECVET adskiller sig fra den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der er en fælles referenceramme. ECVET skal føre til kompatibilitet mellem systemerne og ikke til en harmonisering, idet ECVET sikrer en grænseflade mellem de eksisterende bestemmelser på nationalt niveau for akkumulering, anerkendelse og overførsel af merit (læringsenheder).

ECVET omhandler ikke gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, hvor EU-landene er bindende forpligtet ved det relevante direktiv.

Europæisk ramme for kvalitetssikring for EUD

Et referenceinstrument, der skal fremme udvekslingen mellem EU-landene af erfaringer om bedste praksis inden for området erhvervsuddannelse, blev indført sammen med ECVET. Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring (VET) skal forbedre den nationale praksis for styring af kvaliteten inden for dette område ved hjælp af en række fælles kriterier og indikatorer.

VIGTIGE BEGREBER

* Kvalifikation: Et formelt anerkendt resultat af en evaluerings- og valideringsproces, der opnås, når et kompetent organ fastslår, at en person har erhvervet læringsresultater i henhold til bestemte standarder.

* Læringsenheder: En del af en kvalifikation, der består af et sammenhængende sæt af viden, kvalifikationer og kompetence, som kan vurderes og valideres.

* Meritpoint eller ECVET-point: Læringsresultaternes samlede vægt i en kvalifikation, udtrykt ved et tal, og den relative vægt af enheder i forhold til kvalifikationer.

seneste ajourføring 22.09.2015

Top