Europæiske benchmarks for almen uddannelse og erhvervsuddannelse

Meddelelsen vil lette evalueringen af uddannelsessystemerne gennem fastlæggelse af benchmarks.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 20. november 2002 om europæiske benchmarks for almen uddannelse og erhvervsuddannelse: opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Lissabon [KOM(2002) 629 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Benchmarks

I denne meddelelse betyder "benchmarks" de konkrete mål, på grundlag af hvilke udviklingen kan måles. Disse mål er fordelt på seks områder:

• investering inden for uddannelse og erhvervsuddannelse
• unge, som forlader skolen for tidligt
• kandidater i matematik, naturvidenskab og teknologi
• personer, der har afsluttet en uddannelse på gymnasieniveau
• nøglekvalifikationer
• livslang uddannelse.

I denne meddelelse gives der et overordnet indblik i de resultater, der indtil nu er blevet opnået i de forskellige medlemsstater, og Rådet opfordres til at vedtage følgende europæiske benchmarks:

• Inden 2010 skal alle medlemsstaterne mindst halvere antallet af unge, som forlader skolen for tidligt, i forhold til antallet i 2000 med henblik på at opnå en gennemsnitlig andel i EU på 10 % eller mindre.

Udviklingen i antallet af unge, som forlader skolen for tidligt (antallet af 18-24-årige, der kun har uddannelse på folkeskoleniveau, og som ikke er i gang med yderligere uddannelse eller erhvervsuddannelse), er til en vis grad opmuntrende i de fleste medlemsstater, men der skal ydes en betragtelig indsats i de kommende år for at nå dette overordnede mål inden 2010. EU's gennemsnit i 2002 er på 19 %, mens de tre EU-lande med de bedste resultater (Sverige, Finland og Østrig) har et gennemsnit på 10,3 %. Andelen er på nuværende tidspunkt 45 % i Portugal, 29 % i Spanien og 26 % i Italien.

• Inden 2010 skal alle medlemsstaterne mindst have halveret uligheden mellem kvinder og mænd blandt kandidater i matematik, naturvidenskab og teknologi, samtidig med at de sikrer en betragtelig stigning i det samlede antal kandidater i forhold til år 2000.

Selv om EU producerer relativt flere kandidater i matematik, naturvidenskab og teknologi (ca. 550 000 om året) end USA (370 000) og Japan (240 000), er der langt færre, der vælger en karriere inden for forskningen. Der skal ydes en indsats i alle uddannelsessystemerne for at tilskynde navnlig pigerne til at vælge naturvidenskabelige/teknologiske fag i folkeskolen, på gymnasiale eller tilsvarende uddannelser samt i videregående uddannelser. De tre lande med de bedste resultater i 2002 er Irland, Portugal og Italien med et forholdsmæssigt antal mandlige/kvindelige kandidater i matematik, naturvidenskab og teknologi på 1,6, mens dette tal er på 4,7 i Nederlandene og på 4 i Østrig.

• Inden 2010 skal medlemsstaterne sørge for, at gennemsnitligt 80 % eller flere af de 25-64-årige i EU som minimum har afsluttet uddannelse på gymnasialt eller tilsvarende niveau.

Gennemførelsesprocenten er steget støt i de fleste medlemsstater. EU-gennemsnittet for 25-64-årige er steget fra ca. 50 % af denne befolkningsgruppe i starten af 1990'erne til ca. 66 % i 2000. Hvis denne tendens fortsætter indtil 2010, vil EU-gennemsnittet nå op på næsten 80 %. De tre EU-lande med de bedste resultater (Tyskland, Danmark og Sverige) har et gennemsnit på 83 %, mens Portugal har et gennemsnit på 21 %, Spanien 42 % og Italien 46 %.

• Inden 2010 skal andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab mindst halveres i forhold til år 2000 i hver medlemsstat.

I henhold til den seneste PISA-undersøgelse fra OECD ligger læsefærdighedsniveauet (for 15-årige) på 498 i EU, 504 i USA og 522 i Japan på nuværende tidspunkt. Disse resultater har udløst en stor debat i flere medlemsstater på grund af de overraskende ringe resultater (f.eks. i Tyskland og Luxembourg) og de fremragende resultater i f.eks. Finland. Det er således klart, at der stadig kan gøres meget for at forbedre resultaterne og forbedre kvaliteten af uddannelser og erhvervsuddannelser i Europa generelt, således at de nærmer sig de bedste i verden (Japan, Finland). Der bør gøres en særlig indsats for mindst at halvere disse elevers antal inden 2010.

• Inden 2010 skal EU-gennemsnittet for deltagelse i livslang uddannelse mindst udgøre 15 % af voksne i den erhvervsaktive alder (25-64 år) og bør i intet land være under 10 %.

En af de største udfordringer for alle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse er sandsynligvis at opnå en støt stigning i deltagelsesniveauet i livslang uddannelse. Det nuværende EU-gennemsnit er på 8,4 % (hvilket betyder, at i en hvilken som helst periode på en måned vil 8,4 % af befolkningen have deltaget i uddannelsesaktiviteter) med et gennemsnit på 19,6 % for de tre EU-lande med de bedste resultater (Det Forenede Kongerige, Finland og Danmark).

I meddelelsen opfordres medlemsstaterne til at fastlægge nationale benchmarks med henblik på at følge op på målsætningen fra Lissabon om at "øge de årlige investeringer pr. indbygger i menneskelige ressourcer betydeligt".

Kontekst

Inden for rammerne af det fælles detaljerede arbejdsprogram om målene for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 foreslår Kommissionen at vedtage europæiske benchmarks for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne på en række områder, som er af afgørende betydning for at nå det strategiske mål, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, om at gøre Europa til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden" inden udgangen af 2010.

Disse benchmarks er dog kun en række indikatorer. Det er hovedsageligt op til medlemsstaterne at følge op på konklusionerne fra topmødet i Lissabon under overholdelse af nærhedsprincippet. Følgelig er medlemsstaterne fuldt ud ansvarlige for indholdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelsessystemer.

Man ønsker med denne meddelelse at opnå, at de foreslåede benchmarks tages i betragtning i midtvejsrapporten om gennemførelsen af arbejdsplanen vedrørende målsætningerne for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa, som Kommissionen og Rådet skal forelægge på det europæiske topmøde i foråret 2004.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer (es de en fr)for livslang læring [Den Europæiske Unions Tidende L 394 af 30.12.2006].

Rådets konklusioner af 5. maj 2003 om europæiske benchmarks for uddannelsesområdet [Den Europæiske Unions Tidende C 134 af 7.6.2003]. Rådet bekræfter de europæiske benchmarks for uddannelsesområdet som fastlagt i Kommissionens meddelelse af 20. november 2002 og fastsætter følgende mål, der skal nås inden udgangen af 2010:

• antallet af elever, der går for tidligt ud af skolen, bør nedbringes med mindst 10 % (kilde: Eurostat, Labour Force Survey)
• det samlede antal færdiguddannede kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi bør øges med mindst 15 %, samtidig med at de kønsrelaterede skævheder mindskes (kilde: fælles UNESCO/OECD/Eurostat-spørgeskema)
• mindst 85 % af alle 22-årige bør have fuldført en uddannelse på sekundærtrinnet (kilde: Eurostat, Labour Force Survey)
• andelen af 15-årige med ringe læsefærdigheder bør være faldet med mindst 20 % i forhold til 2000 (kilde: PISA, OECD)
• mindst 12,5 % af voksne i den erhvervsaktive alder (25-64 år) bør have deltaget i livslang læring (kilde: Eurostat, Labour Force Survey).

Rådet understreger desuden, at der i rapporten, der skal forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004, bør foreslås en første liste over indikatorer og referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater, som skal anvendes til at overvåge de fremskridt, der gøres i retning af Lissabon-målene på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet.

Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, formandskabets konklusioner [Doc/02/8 af 16.3.2002 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, at der er enighed om det detaljerede arbejdsprogram for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, og satte som mål, at disse systemer frem til 2010 skal blive en kvalitetsreference på verdensplan. Det Europæiske Råd opfordrede Rådet og Kommissionen til at forelægge en rapport om den konkrete gennemførelse for Det Europæiske Råd i foråret 2004.

Seneste ajourføring: 15.02.2007