Help Print this page 
Title and reference
Modernisering af offentlige arbejdsformidlinger

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Modernisering af offentlige arbejdsformidlinger

Første stop for mange jobsøgende er offentlige arbejdsformidlinger (AF’er), der således spiller en central rolle i gennemførelsen af arbejdsmarkedspolitikkerne. Ved hjælp af et tættere samarbejde i hele Den Europæiske Union (EU) skal AF’erne bidrage til at opfylde Europa 2020-strategiens mål om 75 % beskæftigelse.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse: Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger til støtte for den europæiske beskæftigelsesstrategi (KOM(1998) 641 endelig udg. af 13.11.1998).

RESUMÉ

Første stop for mange jobsøgende er offentlige arbejdsformidlinger (AF’er), der således spiller en central rolle i gennemførelsen af arbejdsmarkedspolitikkerne. Ved hjælp af et tættere samarbejde i hele Den Europæiske Union (EU) skal AF’erne bidrage til at opfylde Europa 2020-strategiens mål om 75 % beskæftigelse.

HVAD ER MÅLET MED MEDDELELSEN?

Den ser på AF’ernes rolle i EU’s beskæftigelsesstrategi og på det arbejdsmarked, der er under hastig forandring, som AF’erne opererer i. Den identificerer et behov for AF’ernes rolle og de arbejdsmetoder, mål og målsætninger, der skal udvikles. Meddelelsen banede også vejen for en beslutning, der blev vedtaget i 2014, om at oprette et netværk af AF’er i hele EU for perioden 2014 til 2020.

HOVEDPUNKTER

AF’ernes rolle i gennemførelsen af EU’s beskæftigelsesstrategi

Udbydere af oplysninger om arbejdsmarkedet: De indsamler data om ledige job og mulige ansøgere og giver oplysninger om erhvervsuddannelser og omskolingsmuligheder.

Arbejdsformidlinger: De viser de ledige job og forsøger at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

Markedstilpasning: AF’er kan, når de inddrages i gennemførelsen af arbejdsmarkedspolitikkerne, bidrage til at tilpasse udbuddet og efterspørgslen på arbejdskraft, f.eks. ved hjælp af programmer til at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Forskellige AF-modeller

Der er store forskelle på AF’ernes effektivitet, hvad angår gennemførelsen af arbejdsmarkedsprogrammer, fra ét EU-land til et andet på grund af deres forskellige arbejdsopgaver, organisatoriske opbygning, værktøjer og arbejdsmarkeder.

Et miljø i forandring

Ændring af de arbejdssøgendes profil (flere højtuddannede unge, flere kvinder, en aldrende arbejdsstyrke osv.)

Ændring af arbejdsgivernes behov (overgangen til et servicesamfund)

Hurtig teknologisk forandring og behovet for at bevare konkurrenceevnen

Ændring af ansættelsesforhold (kontrakter, mere fleksible arbejdstider osv.)

Høje og vedvarende arbejdsløshedsniveauer.

Samarbejde mellem AF’er

AF’er har haft et uformelt samarbejde på EU-plan siden 1997, og de deltager i gennemførelsen af EU’s Retningslinjer for Beskæftigelsen og i gennemførelsen af de tilhørende nationale handlingsplaner.

Større samarbejde mellem AF’erne blev anset for at være afgørende for at nå beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien. EU vedtog derfor i 2014 at oprette et netværk med et solidt retligt grundlag for at styrke samarbejdet mellem EU-landenes AF’er.

Formålet med netværket er at:

fastlægge referencedata for at sammenligne resultater fra AF’erne

udpege evidensbaseret god praksis og fremme gensidig læring

fremme forbedringen af udbydelsen af AF-tjenester, herunder ungdomsgarantien

bidrage til den europæiske beskæftigelsesstrategi og de tilsvarende nationale politikker.

Der er flere oplysninger på Europa-Kommissionens websted Offentlige arbejdsformidlinger.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU af 15. maj 2014 om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger (Den Europæiske Unions Tidende L 159 af 28.5.2014, s. 32-39).

Seneste ajourføring: 20.04.2015

Top