Help Print this page 
Title and reference
Børnepasning - forening af arbejds- og privatliv for mænd og kvinder

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Børnepasning - forening af arbejds- og privatliv for mænd og kvinder

Henstilling 92/241/EØF om børnepasning

DOKUMENT

Rådets henstilling 92/241/EØF af 31. marts 1992 om børnepasning (Den Europæiske Unions Tidende L 123 af 8.5.1992, s. 16-18).

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE HENSTILLING?

Den fremmer lige muligheder for, at mødre og fædre kan forene arbejds- og privatliv ved at opfordre EU-landene til at iværksætte og/eller støtte initiativer, der skal hjælpe forældre med at administrere deres børnepasningsforpligtelser.

HOVEDPUNKTER

Henstillingen omfatter følgende områder:

sikring af pasningsmuligheder, mens forældrene enten arbejder, studerer, er under uddannelse eller aktivt søger arbejde

orlov for arbejdende forældre, der har børn, der skal passes

tilrettelæggelse af arbejdsmiljøet, så det tilpasses behovene hos de arbejdstagere, der har børn

foranstaltninger, der skal hjælpe begge forældre med at dele arbejds- og pasningsforpligtelser.

Den anbefaler, at pasningsmuligheder skal:

være økonomisk overkommelige

kombinere pålidelig pasning (sund og sikker) med udviklings- og uddannelsesmæssige input

kunne rumme børn med særlige behov (f.eks. sproglige krav) og børn i familier med enlige forsørgere.

Orlov

For at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet skal EU-landene fremme initiativer såsom orlov for både mødre og fædre.

Arbejdsmiljø

EU’s lande skal iværksætte og/eller opfordre til initiativer med henblik på at:

gøre arbejde mere befordrende for børnepasning, navnlig igennem kollektive overenskomster mellem arbejdsgivere og fagforeninger

sikre anstændige lønninger og arbejdsbetingelser for medarbejdere i børnepasningsordninger

iværksætte foranstaltninger i den offentlige sektor, der kan tjene som eksempel for resten af økonomien.

Ansvarsdeling

EU’s lande skal fremme øget deltagelse fra mændenes side i børnepasningsopgaverne, således at der sikres en mere lige fordeling af forældreansvaret, og således at kvinder kan deltage mere effektivt på arbejdsmarkedet.

Se mere om EU’s mål for børnepasning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Barcelonamålene - Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2013) 322 final af 29.5.2013).

seneste ajourføring 14.09.2015

Top