Help Print this page 
Title and reference
Beskyttelse af gravide arbejdstagere og nybagte mødre

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Beskyttelse af gravide arbejdstagere og nybagte mødre

RESUMÉ

Dette direktiv fastsætter de grundlæggende rettigheder for alle kvinder i Den Europæiske Union (EU) før og efter graviditeten. Direktivet er et af flere »datterdirektiver«, der er vedtaget i henhold til rammedirektiv 89/391/EØF om sikkerhed og sundhed under arbejdet.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktiver har til formål at beskytte sikkerheden og sundheden under arbejdet for kvinder, som er gravide (*), som lige har født (*), eller som ammer (*).

VIGTIGSTE PUNKTER

EU-landene er forpligtet til at informere arbejdsgivere og kvindelige arbejdstagere om Europa-Kommissionens retningslinjer for vurdering af kemiske, fysiske og biologiske agenser og industrielle processer, der anses for at udgøre en fare for sikkerheden og sundheden for arbejdstagere.

Hvis der identificeres risici, er arbejdsgiverne forpligtet til at træffe foranstaltninger for at beskytte de berørte kvindelige arbejdstagere, f.eks. ved at flytte dem til en anden plads eller give dem orlov.

Hvis der gives orlov, skal arbejdsgiveren garantere rettighederne i forbindelse med arbejdsaftalen og betaling af en passende ydelse som kompensation for tab af indkomst.

Gravide arbejdstagere er ikke forpligtet til at udføre natarbejde, betinget af fremlæggelse af en lægeerklæring

Gravide arbejdstagere har ret til at få foretaget lægeundersøgelser under svangerskabet i arbejdstiden uden løntab.

Direktivet indeholder bestemmelser om 14 ugers barselsorlov, hvoraf 2 uger skal afholdes før fødslen.

Kvinder må ikke afskediges på grund af deres graviditet og moderskab.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Fra den 24. november 1992.

BAGGRUND

Direktiv 92/85/EØF - - gravide arbejdstagere på Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs websted

VIGTIGE BEGREBER

(*) gravid arbejdstager: en kvinde, som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

(*) arbejdstager, som lige har født : en kvinde, der lige har født som defineret i national lovgivning og/eller praksis, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med denne lovgivning og/eller praksis.

(*) ammende arbejdstager : en kvinde, som ammer i henhold ti definitionen i national lovgivning og/eller praksis, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med denne lovgivning og/eller praksis.

DOKUMENT

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 92/85/EØF

24.11.1992

19.10.1994

EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1-7

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesfrist i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2007/30/EF

28.6.2007

31.12.2012

EFT L165, 27.6.2007, s. 21-24

Direktiv 2014/27/EU

25.3.2014

1.6.2015

EUT L 65, 5.3.2014, s. 1-7

seneste ajourføring 14.10.2015

Top