Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Medarbejderbeskyttelse i tilfælde af en insolvent arbejdsgiver

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Medarbejderbeskyttelse i tilfælde af en insolvent arbejdsgiver

Direktivet tager sigte på at sikre arbejdstagerne lønudbetaling i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Det forpligter reelt EU-landene til at oprette garantiinstitutioner og fastsætter vilkårene i forbindelse med arbejdsgiverens insolvens ved grænseoverskridende ansættelsesforhold.

RESUMÉ

Direktivet beskytter arbejdstagere, der har et løntilgodehavende over for arbejdsgivere, der er insolvente.

En arbejdsgiver anses for at være insolvent, når der er indgivet begæring om bobehandling, der medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvist mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator, og den myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte bestemmelser:

  • har truffet afgørelse om indledning af bobehandlingen
  • har konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt, og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning af bobehandlingen.

EU-landene kan undtagelsesvis udelukke visse kategorier af arbejdstageres tilgodehavender, såfremt der findes andre former for garanti, der sikrer arbejdstagerne en tilsvarende beskyttelse. EU-landene kan udelukke tjenestefolk, der beskæftiges af en fysisk person, samt partsfiskere fra at være omfattet af direktivets beskyttelse.

Ud over ovennævnte undtagelser nyder alle arbejdstagere beskyttelse ifølge direktivet uanset arbejdsforholdes varighed og arbejdsforholdets natur. Direktivet omfatter ligeledes arbejdstagere, der arbejder på deltid, på tidsbegrænset arbejdskontrakt eller på vikarkontrakt.

Garantiinstitutioner

EU-landene etablerer garantiinstitutioner, der sikrer arbejdstagerne betaling af løntilgodehavender, herunder også fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholdet ophør. De kan fastsætte lofter over garantiinstitutionernes betalinger. Disse lofter skal mindst være på et socialt niveau, der er foreneligt med dette direktivs sociale målsætning.

Minimumsperioden for udbetaling via garantiinstitutionen skal beregnes i forhold til:

  • en referenceperiode på mindst 6 måneder med mulighed for udbetaling af tilgodehavende i mindst 3 måneder
  • en referenceperiode på mindst 18 måneder med mulighed for udbetaling af tilgodehavende i mindst otte uger. De perioder, der er mest favorable for arbejdstagerne, lægges til grund for beregningen af minimumsperioden.

Arbejdsgiverne skal bidrage til finansieringen af institutionerne, medmindre disse sikres fuldstændigt af offentlige myndigheder.

Social sikring

EU-landene kan bestemme, at garanti for udbetaling ikke finder anvendelse på bidrag i henhold til:

  • sociale sikringsordninger
  • supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som ikke er omfattet af de nationale lovbestemte sociale sikringsordninger.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at manglende indbetaling til deres forsikringsinstitutioner af tvungne bidrag, som arbejdsgiveren i henhold til nationale lovbestemte sociale sikringsordninger var pligtig at betale, inden han blev insolvent, ikke begrænser arbejdstagerens ret til ydelser over for disse forsikringsinstitutioner, i det omfang arbejdstagerbidragene på forhånd er fradraget den udbetalte løn.

Lønmodtagernes interesser beskyttes i forbindelse med ret til ydelser i forbindelse med alderdom, herunder ydelser til efterladte, i henhold til supplerende forsikringsordninger. Dette gælder ligeledes arbejdstagere, der allerede havde forladt arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift før datoen for dennes insolvens.

Bestemmelser vedrørende situationer, der er grænseoverskridende

Såfremt en virksomhed, der har aktiviteter i mindst to EU-lande, bliver insolvent, er det garantiinstitutionen i de EU-land, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde, der skal dække betalingen af arbejdstagernes tilgodehavender.

Ligeledes fastslås omfanget af arbejdstagernes rettigheder i henhold til den lovgivning, der gælder for den pågældende garantiinstitution.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 17. november 2008.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (kodificeret udgave) (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36-42)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og anvendelsen af visse bestemmelser i direktiv 2008/94/EF om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (KOM(2011) 84 endelig af 28. februar 2011) — Bestemmelserne vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne indført ved direktiv 2008/94/EF har vist sig at være effektive og nyttige. 3,4 millioner arbejdstagere har modtaget udbetalinger fra garantiinstitutionerne i perioden 2008 til 2011, især som følge af den globale økonomiske krise.

seneste ajourføring 11.12.2015

Top