EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel

RESUMÉ AF:

Meddelelse fra Kommissionen (KOM(2007) 424 endelig) — metoder til bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Den undersøger årsagerne til den vedvarende tendens til, at kvinder får en lavere løn end mænd, og foreslår mulige metoder til bekæmpelse af denne diskrimination.

HOVEDPUNKTER

  • En lønforskel (*) kan afspejle objektive forskelle som f.eks. alder og erfaring. Den er dog også knyttet til en række juridiske, samfundsmæssige og økonomiske faktorer, som f.eks. værdifastsættelsen af arbejde.
  • Lønforskellen er større end gennemsnittet i virksomhederne i den private sektor. Den øges med virksomhedens størrelse og lønmodtagerens alder, uddannelsesniveau og anciennitet.
  • Meddelelsen identificerer fire måder, hvorpå diskrimination på lønområdet kan reduceres:
    • forbedring af anvendelsen af eksisterende europæisk lovgivning og anvendelse af oplysningskampagner for at øge respekten for princippet om lige løn for lige arbejde
    • fuld udnyttelse af Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, som har som et af sine mål at reducere lønforskellen
    • opfordring til arbejdsgiverne i både den offentlige og den private sektor til at anvende lige løn
    • udveksling af eksempler på god praksis på alle forvaltningsplaner.
  • Direktiv 2006/54/EF opfordrer til lige ansættelsesvilkår for mænd og kvinder, herunder løn.
  • Henstilling 2014/124/EU vejleder de nationale myndigheder om, hvordan de bedre kan gennemføre ligelønsprincippet. Vejledningen omfatter:
    • arbejdstagernes ret til at få information om lønniveauer
    • regelmæssig indberetning af gennemsnitlige lønniveauer fra virksomheder med over 50 ansatte
    • nationalt organiserede lønrevisioner for virksomheder og organisationer med over 250 ansatte
    • opdaterede data om den kønsbestemte lønforskel.

BAGGRUND

Det grundlæggende princip om ligebehandling mellem kvinder og mænd går tilbage til selve begyndelsen på Den Europæiske Union. Det er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union (artikel 2 og 3, stk. 3), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 8, 10 og 157, stk. 1) samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 23), og det er en af fem prioriteter i kvindecharteret.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Lønforskel: udgør den relative kønsbestemte forskel i den gennemsnitlige bruttotimeløn for hele samfundet.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel (KOM(2007) 424 endelig af 18.7.2007)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23-36)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (KOM(2010) 491 endelig af 21.9.2010).

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Beretning om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (COM(2013) 861 final af 6.12.2013)

Kommissionens henstilling 2014/124/EU af 7. marts 2014 om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed (EUT L 69 af 8.3.2014, s. 112-116)

seneste ajourføring 27.01.2016

Top