Den demografiske udvikling i Europa – En udfordring, men også en chance

Europa står over for en demografisk udfordring, og Europa-Kommissionen, der agter at søge det bedst mulige udbytte af denne udfordring, offentliggør hermed en meddelelse, hvori den fremlægger sine målsætninger i forbindelse med beskæftigelse af ældre, modernisering af den sociale sikring og den befolkningsmæssige fornyelse i Europa.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 12. oktober 2006: Den demografiske udvikling i Europa - En udfordring, men også en chance [KOM(2006) 571 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) står i dag over for et fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, en vigende naturlig vækst og aldring af en del af befolkningen. EU-Kommissionen har som svar på denne udfordring udarbejdet en række henstillinger, der støtter sig til den fornyede Lissabon-strategi, for at udnytte de muligheder, som følger af længere levetid, men også at sætte gang i en nyudvikling af befolkningen.

Den demografiske aldring i Europa: tendenser og perspektiver

Befolkningens aldring (dvs. antallet af ældre i forhold til den samlede befolkning) skyldes først og fremmest de store økonomiske, sociale og medicinske fremskridt, som den europæiske befolkning nyder godt af. EU-befolkningens aldring kan tilskrives flere demografiske tendenser, som påvirker hinanden indbyrdes:

• Det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde er i EU 1,5 barn, hvor den udskiftningskvotient, som er nødvendig for at kunne stabilisere befolkningens størrelse, er på 2,1 barn. EU forventer en stigning til 1,6 barn indtil 2030.
• Den faldende fertilitet ("baby crash"), der er fulgt efter fødselstilvæksten i efterkrigsårene ("baby boom"), er nu skyld i, at aldersgruppen 45-65 år er meget stor, hvilket afstedkommer problemer med finansiering af pensionerne.
• Den samlede forventede gennemsnitslevetid (der er steget med 8 år mellem 1960 og 2006) kan forventes at stige yderligere 5 år mellem 2006 og 2050. Det vil føre til en kraftig stigning i det antal personer, som bliver op i 80’erne og 90’erne, en alder, hvor man ofte bliver skrøbelig.
• Immigrationen (i 2004 kom der 1,8 millioner immigranter til EU, og Eurostat anslår, at ca. 40 millioner mennesker vil emigrere til EU inden 2050) vil kunne kompensere for virkninger af den lave fertilitet og den længere forventede levetid.

Disse tendenser vil føre til, at den samlede befolkning i EU25 bliver lidt mindre, men samtidig meget ældre. Antallet af EU-borgere i den arbejdsdygtige alder (fra 15-64 år) vil falde med 48 millioner mellem 2006 og 2050 og ældrebyrden forventes at bliver fordoblet og nå op på 51 % inden 2050. Den demografiske ændring ledsages af dybtgående sociale ændringer (social sikring, boliger, arbejde) i alle de medlemsstater, der står over for den udfordring, som befolkningsaldringen udgør.

Følgerne af befolkningens aldring

I det kommende årti vil befolkningen i den arbejdsdygtige alder begynde at falde, fordi mange fra de store årgange går på pension. Hvis den nuværende beskæftigelsespolitik ikke tilpasses, vil det kunne have negativ indflydelse på den økonomiske vækst. En dynamisk gennemførelse af Lissabon-strategien bør gøre det muligt at komme gennem denne kritiske periode ved fuld udnyttelse af disse erfarne arbejdstageres ressourcer og samtidig tilbyde de yngre uddannelser af høj kvalitet.

Aldringen af befolkningen vil ikke være uden følger for den sociale beskyttelse og de offentlige finanser. Med de nuværende politikker vil aldringen udøve et kraftigt pres på de offentlige udgifter i opadgående retning. Sådanne budgetunderskud kan forrykke den fremtidige balance i pensions- og socialbeskyttelsesordningerne i almindelighed, fjerne mulighederne for økonomisk vækst eller endog forhindre den fælles valuta i at fungere efter hensigten. Men regeringerne i EU har i de fleste tilfælde ikke ligget på den lade side, navnlig i forbindelse med de offentlige pensionsordninger og reformer af sundhedsområdet. Endelig vil en bedre tilpasning af serviceydelserne på sundhedsområdet og forebyggelse af kroniske sygdomme kunne halvere den forventede stigning i de offentlige udgifter på sundhedsområdet og til pleje af mennesker.

Et konstruktivt svar på den demografiske udfordring

EU-Kommissionen har udarbejdet fem retningslinjer for den politik, der skal føres for at tackle den demografiske udfordring i de kommende år:

• Et Europa, som fremmer demografisk fornyelse gennem at gøre det lettere at forene arbejds-, privat- og familieliv (forældreorlov, mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, indfrielse af de løfter, der blev givet om børnepasning i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Barcelona).
• Et Europa, som fremmer arbejde - med større beskæftigelse og et længere arbejdsliv: EU ønsker at forbedre uddannelsessystemerne og ønsker at privilegere de såkaldte "fleksibilitet og sikkerhed"-systemer, der vil kunne lette overgangen mellem de forskellige faser i livet (en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet kombineret med livslang uddannelse). Værdsættelse af arbejde betyder også, at diskriminering på grund af alder skal bekæmpes og en reel folkesundhedspolitik på europæisk plan fremmes (bekæmpelse af rygning, alkohol og fedme) for dermed at reducere forskellene med hensyn til forventet levetid (direkte forbundet med løn- og uddannelsesniveau).
• Et mere produktivt og effektivt Europa takket være den fornyede Lissabon-strategi fra 2005. Denne reviderede strategi giver de forskellige økonomiske aktører de bedste forudsætninger for at kunne udnytte de muligheder, de demografiske ændringer giver.
• Et Europa, som er indrettet på at modtage og integrere migranter: EU, et attraktivt område, har sammen med medlemsstaterne truffet foranstaltninger til at udvikle en fælles politik for lovlig immigration. EU vil nemlig i de kommende 20 år have brug for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande til dækning af arbejdsmarkedets behov. EU skal også fremme mangfoldigheden og bekæmpe fordomme, så immigranter bedre kan integreres i økonomisk og social henseende.
• Et Europa med holdbare offentlige finanser: for at sikre tilstrækkelig social beskyttelse og lighed mellem generationerne er budgetstramninger, navnlig i forbindelse med pensionsreformerne, uomgængelige i de fleste medlemsstater. Det er også nødvendigt at tilpasse ordningernes dækningsniveau, bidragsniveauet samt udviklingen af privat opsparing og pensionsfondenes rolle.

Kontekst

Denne meddelelse er en opfølgning af Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd med titlen "Europæiske værdier i en globaliseret verden "og Kommissionens grønbog med titlen "Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet".

FN har siden 1982 i forbindelse med den første konference om emnet og den internationale handlingsplan om aldring, der dengang blev vedtaget, gjort opmærksom på problemerne omkring befolkningens aldring på verdensplan.

De Europæiske Råd i Stockholm (2001) og senere i Barcelona (2002) understregede betydningen af den demografiske udfordring for EU. De reformer, som EU her foreslår, støtter sig til den fornyede Lissabon-strategi og har et fælles perspektiv: genfunden tillid. Fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af disse foranstaltninger blev drøftet på det europæiske demografiske forum, der afholdtes første gang i oktober 2006 og derefter hvert andet år. De vil også blive beskrevet i et kapital i den årlige situationsrapport, der er led i Lissabon-processen.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Arbejdsdokument fra Kommissionen – Rapport 2008 om demografi: Opfyldelse af behovene i et aldrende samfund [SEC(2008) 2911 – Ikke offentliggjort i EU-Tidende]. I 2008 når befolkningsudviklingen i Den Europæiske Union (EU) et vendepunkt, hvad angår den hurtige aldring af den europæiske befolkning. Fra denne dato og i de næste tyve år begynder befolkningsandelen på 60 år og derover nemlig at vokse med 2 millioner om året i gennemsnit. Dette sker mens befolkningsandelen i den arbejdsdygtige alder fra 2014 vil falde med 1 til 1,5 millioner om året.

Denne befolkningsudvikling forventes at få store konsekvenser for den økonomiske vækst og for bæredygtigheden af de offentlige finanser i EU’s medlemsstater. Den udgør ligeledes en faktor for en strukturændring af familierne i Europa. Udnyttelse af demografiske statistikker kan gøre det muligt at tilrette social- og familiepolitikken.

Medlemsstaterne bør fortsat støtte beskæftigelsen af seniorer. I 2007 var 50 % af mændene og 40 % af kvinderne stadig i arbejde ved 60 årsalderen. Dette er en stigning i beskæftigelsen siden år 2000 i overensstemmelse med målene for Lissabon-strategien til fremme af en aktiv alderdom.

Desuden er antallet af kvinder i beskæftigelse i stigning i alle medlemsstaterne, uden at det påvirker fødselsraten. Passende nationale og europæiske politikker bør kunne øge kvinders beskæftigelsesrate i kraft af tiltag til styrkelse af familierne, fattigdomsbekæmpelsen og en forening af arbejdsliv og familieliv.

Kommissionens afgørelse 2007/397/EF af 8. juni 2007 om nedsættelse af en gruppe af eksperter i demografiske spørgsmål [EUT L 150 af 12.6.2007]. I overensstemmelse med meddelelsen og efter anmodning fra medlemsstaterne har Kommissionen nedsat en gruppe af eksperter i demografiske spørgsmål. Gruppen har til hovedopgave at bistå og rådgive Kommissionen med henblik på udformningen af politikker, som er tilpasset til den nye demografiske virkelighed i EU, men også processen omkring opfølgning af udviklingen i befolkningen og arbejdskraften for så vidt angår aldring. Gruppen skal også fungere som bindeled mellem medlemsstaterne, således, at de kan foretage udveksling af erfaringer og god praksis, hvad enten det drejer sig om aktiv aldring, familiepolitik, ældreomsorg eller indvandring.

Gruppen består af repræsentanter for alle medlemsstater, der bistås af uafhængige eksperter, og som formand er udpeget den tidligere østrigske beskæftigelses-, sundheds- og socialminister Eleonora Hostasch.

Kommissionens rapport om den sociale situation i EU. Overblik 2004 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget af 3. marts 2004 - Flere ældre i arbejde - senere udtræden af arbejdsmarkedet [KOM(2004) 146 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 3. juni 2003 om indvandring, integration og beskæftigelse [KOM(2003) 336 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 30. december 2003 - Modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på flere og bedre job - en helhedsstrategi, der skal bidrage til virkeliggørelse af målsætningen om, at arbejde skal kunne betale sig [KOM(2003) 842 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Rapport anmodet om på Det Europæiske Råds møde i Stockholm: "Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring" [KOM(2002) 9 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

See also

For yderligere informationer om dette emne, se Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling's netsted (EN).

Seneste ajourføring: 10.12.2008