Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Europæisk sygesikringskort

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Europæisk sygesikringskort

RESUMÉ AF:

Afgørelser om det europæiske sygesikringskort

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DISSE AFGØRELSER?

De indfører et europæisk standardsygesikringskort. Dette erstatter formularerne E 111 og E 111 B, som tidligere blev anvendt. Det tillader borgere, der opholder sig midlertidigt i et andet EU-land, at drage fordel af forenklede refusionsprocedurer for den sygehjælp, de måtte modtage.

HOVEDPUNKTER

Kortet udstedes gratis af kortindehaverens nationale myndighed. Denne bestemmer, hvor længe det skal gælde.

Kortet kan bruges i alle 28 EU-lande samt i Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz under samme betingelser, som gælder for det pågældende lands borgere.

Kortet sikrer, at den institution, der yder den medicinske hjælp, får refunderet sine udgifter.

Kortet indeholder indehaverens navn, fødselsdato og personlige identifikationsnummer. Oplysningerne omfatter også detaljer om kortindehaverens sygesikringsorganisation.

Hvis en forsikret person ikke kan fremvise kortet, kan denne person få udstedt en midlertidig sygesikringsattest med en begrænset gyldighedsperiode.

Kortets model har et ensartet format og ensartede specifikationer for at sikre, at det let kan genkendes af sundhedspersonale og forsikringsselskaber.

Kortet er ikke et alternativ til rejseforsikring og dækker ikke nogen form for udgifter til privat sundhedspleje.

BAGGRUND

Flere oplysninger: Det europæiske sygesikringskort.

DOKUMENT

2003/751/EF: Afgørelse nr. 189 af 18. juni 2003 om udskiftning af de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 i forbindelse med tilkendelse af sygehjælp under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat eller bopælsstaten, med et europæisk sygesikringskort.

2003/752/EF: Afgørelse nr. 190 af 18. juni 2003 om de tekniske specifikationer for det europæiske sygesikringskort.

2003/753/EF: Afgørelse nr. 191 af 18. juni 2003 om udskiftning af blanket E 111 og E 111 B med det europæiske sygesikringskort.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

2003/751/EF: Afgørelse nr. 189

18.6.2003

-

EUT L 276 af 27.10.2003, s. 1-3

2003/752/EF: Afgørelse nr. 190

18.6.2003

-

EUT L 276 af 27.10.2003, s. 4-18

2003/753/EF: Afgørelse nr. 191

18.6.2003

-

EUT L 276 af 27.10.2003, s. 19-21

seneste ajourføring 22.09.2015

Top