Help Print this page 
Title and reference
Den Europæiske Unions afgørelser

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Den Europæiske Unions afgørelser

Til at udøve EU’s kompetence kan EU’s institutioner vedtage fem typer retsakter. En afgørelse er en bindende retsakt, der enten kan være almengyldig eller være rettet til en specifik adressat.

RESUMÉ

Til at udøve EU’s kompetence kan EU’s institutioner vedtage fem typer retsakter. En afgørelse er en bindende retsakt, der enten kan være almengyldig eller være rettet til en specifik adressat.

En afgørelse er en del af EU’s afledte lovgivning. Den vedtages af EU’s institutioner i henhold til oprettelsestraktaterne.

En retsakt, der er bindende i alle enkeltheder

I henhold til artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er en afgørelse bindende i alle enkeltheder. Ligesom en forordning kan den ikke anvendes ufuldstændigt, selektivt eller delvist.

En afgørelse kan være en lovgivningsmæssig eller ikkelovgivningsmæssig retsakt.

Afgørelser er lovgivningsmæssige retsakter, når de vedtages af både

Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller

Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet i henhold til den særlige lovgivningsprocedure.

I andre tilfælde er afgørelser ikkelovgivningsmæssige retsakter. De kan for eksempel vedtages af Det Europæiske Råd, Rådet eller Kommissionen.

Ikkelovgivningsmæssige afgørelser kan også have form af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

En afgørelse med specifik adressat

En afgørelse kan have én eller flere adressater (ét eller flere EU-lande, én eller flere virksomheder eller enkeltpersoner). Da Kommissionens afgørelse for eksempel pålagde softwaregiganten Microsoft en bøde for misbrug af sin dominerende stilling på markedet, var den eneste direkte berørte virksomhed Microsoft.

En afgørelse, der angiver, hvem den er rettet til, skal meddeles den berørte part og træder i kraft umiddelbart efter denne meddelelse. Denne meddelelse kan bestå i at sende et anbefalet brev med kvittering for modtagelse. En afgørelse, der angiver, hvem den er rettet til, kan også offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne offentliggørelse fjerner dog ikke behovet for at meddele den, hvilket er den eneste metode til at sikre, at retsakten kan håndhæves over for adressaten.

Afgørelser, der er rettet til én eller flere specifikke enkeltpersoner og virksomheder, har direkte virkning (dvs. at de direkte kan skabe rettigheder og forpligtelser for adressaterne, der kan påberåbe sig dem og benytte dem i retten).

Afgørelser, der er rettet til et specifikt EU-land eller har specifikke EU-lande som adressat(er), kan dog have direkte virkning. Om sådanne afgørelser har direkte virkning, afhænger af deres karakter, baggrund og ordlyd. EU-Domstolen anerkender kun »vertikal« direkte virkning af afgørelser, der er rettet til ét eller flere EU-lande. Det betyder, at enkeltpersoner kun kan påberåbe sig en afgørelse over for det EU-land, som den er rettet til (og ikke over for en anden enkeltperson).

Afgørelser uden adressat

Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft, angiver en afgørelse ikke længere nødvendigvis, hvem den er rettet til. Navnlig artikel 288 i TEUF tydeliggør, at en afgørelse kan angive, hvem den er rettet til, hvorimod dens forgænger (artikel 249 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) kun henviste til en afgørelse, der angav, hvem den er adresseret til.

Afgørelser uden angivne adressater kan vedtages ved lovgivningsprocedurer.

Afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, og som ikke vedtages ved lovgivningsprocedurer, er ikkelovgivningsmæssige retsakter. Sådanne ikkelovgivningsmæssige afgørelser er især blevet den grundlæggende retsakt inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). I henhold til artikel 25 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal EU varetage FUSP ved at definere:

de overordnede retningslinjer

de aktioner, der skal gennemføres af EU

de holdninger, der skal indtages af EU

bestemmelserne for gennemførelsen af ovennævnte aktioner og holdninger.

Med henblik på og på baggrund af TEU vedtager Det Europæiske Råd og Rådet ikkelovgivningsmæssige afgørelser (artikel 31, stk. 1, i TEU).

Afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, uanset om de er lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige retsakter, skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft den dato, der er angivet i dem, eller, i mangel heraf, den 20. dag i måneden efter deres offentliggørelse.

Se EU-lovgivningen på Europa-Kommissionens websted for yderligere oplysninger.

seneste ajourføring 16.09.2015

Top