Help Print this page 
Title and reference
EU-afgørelser og -beslutninger

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

EU-afgørelser og -beslutninger

Afgørelser og beslutninger er retslige instrumenter, som EU-institutionerne kan anvende til at gennemføre EU-politikkerne. Afgørelser og beslutninger er forpligtende retsakter, som kan have en generel gyldighed, eller som kan rettes mod en bestemt modtager.

Afgørelser og beslutninger er retsakter, som indgår i Den Europæiske Unions (EU's) afledte ret. De vedtages således af EU-institutionerne på grundlag af de stiftende traktater. Alt efter den enkelte sag kan en afgørelse eller beslutning være rettet mod en eller flere modtagere; eller den kan være uden modtager.

En retsakt, der er forpligtende i sin helhed

Artikel 288 i traktaten om EU’s funktionsmåde definerer en afgørelse/beslutning som værende en i sin helhed forpligtende retsakt. Den kan altså ikke anvendes på en ufuldstændig, selektiv eller delvis måde.

En afgørelse/bestemmelse vedtages som resultat af en lovgivningsprocedure. Den er altså en retsakt, som vedtages af Rådet og Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure eller en speciel lovgivningsprocedure.

Derimod er en afgørelse/beslutning ikke en retsgyldig akt, når den vedtages unilateralt af en af EU-institutionerne. En afgørelse/beslutning henviser i så fald til en retsregel udstedt af Det Europæiske Råd, af Rådet eller af Kommissionen i visse specielle tilfælde, som ikke hidrører fra kompetencen som lovgiver.

Afgørelser/beslutninger rettet mod en modtager

En afgørelse/beslutning kan rettes mod en eller flere modtagere. Den har da en strengt individuel betydning og har kun forpligtende virkning for modtagerne.

Modtagerne af en afgørelse/bestemmelse kan være medlemsstater eller privatpersoner. For eksempel benytter Kommissionen afgørelser/beslutninger til at sanktionere virksomheder, som måtte have indgået sammensværgelser eller misbrugt en dominerende stilling.

For at være gyldig skal afgørelsen/beslutningen meddeles den berørte. Som udgangspunkt sker dette ved at sende et anbefalet brev med modtagerbevis. Afgørelsen/beslutningen kan også offentliggøres i EU-tidende, men dette fritager ikke for at sende meddelelsen, som er den eneste måde, hvorpå retsakten kan gøres gældende over for modtageren.

Afgørelser/beslutninger uden modtager

Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har en afgørelse/beslutning ikke nødvendigvis en modtager. Afgørelser/beslutninger har derved fået en bredere definition og er især blevet et grundinstrument inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Rådet og Det Europæiske Råd kan således vedtage afgørelser/beslutninger angående:

  • Unionens strategiske interesser og målsætninger
  • handlinger, som skal gennemføres af Unionen på internationalt plan
  • holdninger, som Unionen skal indtage i internationale problemstillinger
  • måden, hvorpå Unionens handlinger og holdninger skal gennemføres.

Seneste ajourføring: 03.09.2010

Top