Help Print this page 
Title and reference
Retsakter i Den Europæiske Union

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Retsakter i Den Europæiske Union

For at udføre deres opgaver vedtager Den Europæiske Unions (EU) institutioner forskellige retsakter. Disse retsakter kan være lovgivende eller ikkelovgivende. Afhængigt af deres karakter kan de have bindende virkning.

RESUMÉ

For at udføre deres opgaver vedtager Den Europæiske Unions (EU) institutioner forskellige retsakter. Disse retsakter kan være lovgivende eller ikkelovgivende. Afhængigt af deres karakter kan de have bindende virkning.

Indledning

Lissabontraktaten reviderede klassificeringen af EU’s retsakter. Med henblik på forenkling reducerede den antallet af retsakter, som EU-institutionerne har til rådighed, fra mere end ti til fem.

Den gav desuden Europa-Kommissionen mulighed for at vedtage en ny kategori af retsakter: delegerede retsakter. Den styrkede også Kommissionens kompetence til at vedtage gennemførelsesretsakter. Formålet med disse to ændringer var at forbedre effektiviteten af EU’s beslutningsproces og gennemførelsen af disse afgørelser.

EU’s retsakter og deres klassificering

I henhold til artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan de europæiske institutioner vedtage fem typer retsakter:

udtalelsen.

Forordninger, direktiver og afgørelser er bindende retsakter, mens henstillinger og udtalelser ikke er det.

En afgørelse kan henvende sig specifikt til én eller flere adressater (EU-lande, virksomheder eller enkeltpersoner). Der findes også afgørelser uden nogen specifik adressat, navnlig inden for det fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske (FUSP) område.

Delegerede retsakter

Artikel 290 i TEUF giver EU’s lovgivende magt (normalt Europa-Parlamentet og Rådet) mulighed for at delegere Kommissionen beføjelse til at vedtage ikkelovgivningsmæssige retsakter med generel anvendelse, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige elementer i en lovgivningsmæssig retsakt.

Delegerede retsakter kan for eksempel tilføje nye (ikkevæsentlige) regler eller omhandle en efterfølgende ændring til visse aspekter af en lovgivningsmæssig retsakt. Den lovgivende magt kan dermed fokusere på den overordnede politiske retning og målsætningerne uden at skulle indgå i detaljerede og ofte tekniske debatter.

Delegeringen af beføjelse til at vedtage delegerede retsakter er dog underlagt en nøje beskrevet afgrænsning. Det er udelukkende Kommissionen, der kan få beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Derudover kan de væsentlige elementer på et område ikke gøres til genstand for en delegation af beføjelser. Målsætningerne, indholdet, omfanget og varigheden af delegationen af beføjelser skal desuden defineres i de lovgivningsmæssige retsakter. Endelig skal den lovgivende magt i retsakten udtrykkeligt fastsætte betingelserne for, hvordan denne delegerede beføjelse kan udøves. I denne forbindelse kan Parlamentet og Rådet indføre retten til at tilbagekalde beføjelsen eller fremsætte indsigelser mod den delegerede retsakt.

Denne procedure anvendes bredt på mange områder som for eksempel: det indre marked, landbrug, miljø, forbrugerbeskyttelse, transport og inden for frihed, sikkerhed og på retsområdet.

Gennemførelsesretsakter

Ansvaret for at gennemføre juridisk bindende EU-retsakter ligger primært hos EU-landene. Nogle juridisk bindende EU-retsakter kræver dog ensartede betingelser for gennemførelsen. I disse tilfælde har Kommissionen eller, i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel 24 og 26 i traktaten om Den Europæiske Union, Rådet beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter (artikel 291 i TEUF).

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 fastlægger de generelle regler og principper for, hvordan EU-landene skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Kontrollen foregår ved hjælp af, hvad der i EU-jargon kaldes »udvalgsprocedure«, dvs. at Kommissionen bistås af udvalg, der består af EU-landenes repræsentanter, og som ledes af Kommissionen. Ethvert udkast til en gennemførelsesretsakt forelægges udvalget af formanden.

Se EU-lovgivningen på Europa-Kommissionens websted for yderligere oplysninger.

seneste ajourføring 08.09.2015

Top