Help Print this page 
Title and reference
Passerelleklausuler, bremseklausuler og acceleratorklausuler

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Passerelleklausuler, bremseklausuler og acceleratorklausuler

INDLEDNING

Lissabontraktaten har udstrakt den almindelige lovgivningsprocedure og afstemning ved kvalificeret flertal til at gælde for et stort antal politiske områder. Formålet er at bidrage til den europæiske opbygning ved at lette beslutningsprocessen: Ved den almindelige beslutningsproces har medlemsstaterne ikke vetoret, og der er flere muligheder for at nå frem til en aftale.

Medlemsstaterne er dog lidet tilbøjelige til at give afkald på en del af deres magt til at sige fra på bestemte politiske områder. Disse områder, kendt som de mest "følsomme", er dem for hvilke en national overhøjhed vejer tungest. Det drejer sig for eksempel om udenrigspolitik, indvandringspolitik og retspolitik. På disse områder bevares for det meste en særlig lovgivningsprocedure og enstemmig afstemning.

Men ellers smidiggøres procedurestivheden ved at Lissabontraktaten indfører adskillige typer institutionelle klausuler. Disse klausuler frembyder forskellige institutionelle mekanismer, men med en fælles målsætning: at fremme den europæiske opbygning på de ”følsomme” områder, hvis medlemsstaterne ønsker det.

Lissabontraktaten indfører således tre slags klausuler:

  • ”passerelleklausuler”
  • ”bremseklausuler”
  • ”acceleratorklausuler”.

PASSERELLEKLAUSULER

Passerelleklausulerne gør det muligt at afvige fra den lovgivningsprocedure, som oprindeligt blev foreskrevet i traktaterne. Nærmere bestemt, og under visse betingelser, gør de det muligt:

  • at gå, eller ”passere”, fra en særlig lovgivningsprocedure til den almindelige lovgivningsprocedure til vedtagelse af en retsakt på et givet område
  • at gå, eller ”passere”, fra afstemning ved enstemmighed til kvalificeret flertal på et givet område.

Anvendelsen af en passerelleklausul er altid afhængig af en enstemmig afgørelse i Rådet eller i Det Europæiske Råd. Alle medlemsstaterne skal altså være enige om at anvende en sådan klausul.

Desuden indfører artikel 48 i EU-traktaten en generel passerelleklausul, som gælder for alle de europæiske politikker (se dokumentet ”revision af traktaterne”). Der findes også seks andre særlige passerelleklausuler for bestemte europæiske politikker med bestemte proceduremæssige særegenheder (se dokumentet ”lovgivningsprocedurer”).

BREMSEKLAUSULER

Bremseklausulerne angår tre områder:

  • foranstaltninger til koordinering på områderne social sikkerhed og vandrende arbejdstagere (artikel 48 i traktaten om EU’s funktionsmåde)
  • det strafferetlige samarbejde (artikel 82 i traktaten om EU’s funktionsmåde)
  • etableringen af fælles regler for bestemte strafbare handlinger (artikel 83 i traktaten om EU’s funktionsmåde).

Bremseklausulerne er lavet for at gøre det muligt at anvende den almindelige lovgivningsprocedure på disse tre områder. Den almindelige lovgivningsprocedure modereres altså med en bremsemekanisme: En medlemsstat kan appellere til Det Europæiske Råd, hvis den skønner, at de grundlæggende principper i dens system til social tryghed eller i dens strafferetssystem er truet af et lovforslag på vej til at blive vedtaget. I så fald udsættes proceduren, og Det Europæiske Råd kan:

  • enten sende forslaget tilbage til Rådet, som fortsætter proceduren, idet der tages hensyn til de fremsatte bemærkninger
  • eller stoppe proceduren definitivt og i givet fald bede om et nyt forslag fra Kommissionen.

Fordelen ved bremseklausulerne ligger altså ikke blot i mekanismen, men også i, at de gør det muligt at udstrække den almindelige lovgivningsprocedure til at gælde for de pågældende politikker. Indførelsen af denne mekanisme i beslutningsprocessen har gjort det muligt at overtale de mest genstridige medlemsstater til at anvende den almindelige lovgivningsprocedure på bestemte politikker, hvor før reglen om enstemmighed blev benyttet.

ACCELERATORKLAUSULER

Disse klausuler ”accelererer” den europæiske opbygning mellem bestemte medlemsstater ved at lette etableringen af et forstærket samarbejde på bestemte områder.

Acceleratorklausulerne gør det muligt at afvige fra proceduren for iværksættelse af forstærkede samarbejder. I kraft af disse klausuler anses et forstærket samarbejde for godkendt, hvis det samler mindst ni medlemsstater. Rådet, Parlamentet og Kommissionen informeres så blot om de deltagende staters hensigt om at iværksætte et forstærket samarbejde.

Disse klausuler vedrører fire områder:

  • det strafferetlige samarbejde (artikel 82 i traktaten om EU’s funktionsmåde)
  • etableringen af fælles regler for bestemte strafbare handlinger (artikel 83 i traktaten om EU’s funktionsmåde)
  • oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed (artikel86 i traktaten om EU’s funktionsmåde)
  • politisamarbejdet (artikel 87 i traktaten om EU’s funktionsmåde)

Det bemærkes, at acceleratorklausulerne vedrørende samarbejdet og overtrædelser på strafferetsområdet følger direkte af en aktivering af bremseklausulerne på disse to områder. Når en aktivering af bremseklausulen har ført til, at lovgivningsproceduren forfejler, kan de stater, som ønsker det, gribe til acceleratorklausulen. De kan således fortsætte og færdiggøre lovgivningsproceduren indbyrdes inden for rammen af er forstærket samarbejde.

Seneste ajourføring: 19.03.2010

Top