Help Print this page 
Title and reference
Revision af EU-traktaterne

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Revision af EU-traktaterne

 

RESUMÉ

Muligheden for at revidere de stiftende traktater er vigtig for Den Europæiske Union (EU). Herved kan rammerne for lovgivningen og de europæiske politikker tilpasses de nye udfordringer, som EU står overfor. Lissabontraktaten giver mulighed for en mere forenklet revisionsprocedure og gør den mere demokratisk.

Revisionsprocedurerne fremgår af artikel 48 i EU-traktaten. Uanset hvilken procedure, der følges, skal EU-landene vedtage revisionen af de omhandlede traktatbestemmelser ved enstemmighed.

DEN ALMINDELIGE REVISIONSPROCEDURE

Den almindelige revisionsprocedure angår de mest betydningsfulde ændringer til traktaterne, for eksempel udvidelse eller indskrænkning af EU’s kompetencer. Den fungerer på følgende måde:

Ethvert EU-lands nationale regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Rådet et forslag om ændring af traktaterne. Rådet forelægger disse forslag for Det Europæiske Råd (bestående af EU-landenes stats- og regeringschefer), så de nationale parlamenter også får besked om den foreslåede procedure.

Hvis Det Europæiske Råd vedtager en positiv afgørelse, indkaldes der til et konvent sammensat af repræsentanter for de nationale parlamenter, for EU-landenes stats- eller regeringschefer, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Konventet gransker ændringsforslagene og vedtager afgørelser ved konsensus.

Formanden for Det Europæiske Råd indkalder til en konference mellem repræsentanterne for regeringerne i EU-landene med det formål at vedtage ændringerne af traktaterne i enighed. Ændringerne træder først i kraft, når de er blevet ratificeret af alle EU-landene.

Det Europæiske Råd kan ligeledes, med Europa-Parlamentets samtykke, vedtage, at der ikke skal sammenkaldes et konvent, hvis ændringerne ikke er af stor betydning.

FORENKLET REVISIONSPROCEDURE

Lissabontraktaten opretter en forenklet procedure for ændring af EU’s interne politikker og foranstaltninger (for eksempel landbrug og fiskeri, det indre marked, grænsekontrol, økonomisk og monetær politik). Formålet er at lette yderligere europæisk integration på disse områder.

Med denne procedure undgår man at indkalde et europæisk konvent og en regeringskonference.

Det Europæiske Råd vedtager afgørelser enstemmigt efter at have hørt Kommissionen, Europa-Parlamentet samt Den Europæiske Centralbank, hvis revisionen vedrører det monetære område. Ændringerne i traktaterne træder først i kraft, hvis de er blevet ratificeret af samtlige EU-lande.

EU's kompetencer kan dog ikke udvides ved en forenklet revisionsprocedure.

Efter bankkrisen i 2008 blev den forenklede revisionsprocedure anvendt til at oprette den europæiske stabilitetsmekanisme ved en mellemstatslig aftale mellem landene i euroområdet. Det Europæiske Råds afgørelse af 25. marts 2011 føjer et tredje stykke til artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori der står »de medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme…«, men »…ydelsen af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af mekanismen vil være underlagt streng konditionalitet«.

PASSERELLEKLAUSULER

»Passerelleklausuler« er yderligere en forenklet revisionsprocedure.

Den almindelige passerelleklausul angår to situationer:

1.

Når traktaterne foreskriver, at en retsakt skal vedtages enstemmigt af Rådet, kan Det Europæiske Råd vedtage en afgørelse, som bemyndiger Rådet til at vedtage den med et kvalificeret flertal. Denne mulighed omfatter ikke afgørelser vedrørende militær- og forsvarsområdet.

2.

Når traktaterne foreskriver, at en retsakt skal vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Det Europæiske Råd vedtage en afgørelse, som godkender, at nævnte retsakter vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

I begge tilfælde kan Det Europæiske Råd træffe afgørelsen enstemmigt og skal indhente Europa-Parlamentets tilsagn. Hvert af de nationale parlamenter har desuden vetoret og kan forhindre, at den almindelige passerelleklausul bringes i anvendelse.

FLEKSIBILITETSBESTEMMELSEN (ARTIKEL 352 I TFEU)

Denne bestemmelse udvider EU’s beføjelser, hvis en foranstaltning synes nødvendig for at opnå et af målene i traktaterne, og hvis traktaterne ikke omfatter den nødvendige kompetence. Foranstaltninger i henhold til denne bestemmelse vedtages af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter godkendelse af Europa-Parlamentet. De kan ikke omfatte harmonisering af EU-landenes love på områder, hvor traktaterne udelukker en sådan harmonisering.

seneste ajourføring 17.11.2015

Top