Help Print this page 
Title and reference
Europa-Parlamentet

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Europa-Parlamentet

INDLEDNING

Europa-Parlamentet er den institution, hvor EU-borgerne er repræsenteret direkte. Hvert femte år vælger borgerne MEP'er; der vælges et bestemt antal for hver medlemsstat.

Europa-Parlamentets beføjelser er blevet udviklet gennem revisioner af de europæiske traktater. Parlamentet udøver nu den lovgivende magt på lige fod med Rådet inden for de fleste EU-kompetenceområder. Det træffer bestemmelse om Unionens budget sammen med Rådet. Det sikrer politisk kontrol med Kommissionen.

SAMMENSÆTNING

Fordelingen mellem medlemsstaterne af pladser i Parlamentet er et komplekst emne, som ofte har været i centrum for debatterne, når traktaterne har skullet revideres. Fordelingen skal først og fremmest sikre et tilfredsstillende forhold mellem de pladser, der er tildelt medlemsstaterne, og deres befolkninger. Dernæst skal de tillade Parlamentet at reflektere over vigtige politiske emner, selv for de medlemsstater, der har en mindre befolkning. Endeligt må det samlede antal parlamentsmedlemmer ikke overstige en vis grænse, så effektiviteten af arbejdet i Parlamentet ikke bliver påvirket.

Siden Lissabontraktaten har fordelingen af pladser mellem medlemsstaterne ikke længere været fastsat i traktaterne. Nu skal fordelingen fastsættes ved en enstemmig afgørelse truffet af Det Europæiske Råd, på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse.

Traktaten fastlægger de grundlæggende regler vedrørende sammensætningen af Europa-Parlamentet:

  • det maksimale antal parlamentsmedlemmer er fastsat til 751, herunder formanden for Parlamentet
  • det mindste antal pladser pr. medlemsstat er fastsat til 6
  • det største antal pladser pr. medlemsstat er fastsat til 96
  • fordeling af pladser er baseret på princippet om degressiv proportionalitet. Med andre ord, jo større befolkning en stat har, desto større antal medlemmer vil den have, og jo større vil antallet af indbyggere, der er repræsenteret ved et medlem for denne stat, være.

Efter Kroatiens indtræden i EU i juli 2013 nåede antallet af europæiske deputerede midlertidigt op på 766. Efter Europa-valget i maj 2014 vendte dette tal tilbage til 751, idet 12 lande mistede en plads (Rumænien, Grækenland, Belgien, Portugal, Tjekkiet, Ungarn, Østrig, Bulgarien, Irland, Kroatien, Litauen og Letland) og Tyskland mistede tre.

ANSVARSOMRÅDER

Lissabontraktaten styrkede EU's demokratiske karakter ved at udvide Europa-Parlamentets beføjelser. Den fælles beslutningsprocedure, hvor Parlamentet fungerer på lige fod med Rådet, er blevet omdøbt til den almindelige lovgivningsprocedure. I forhold til mere end 40 nye områder gøres nu brug af den almindelige lovgivningsprocedure, herunder landbrug, energisikkerhed, indvandring, retlige forhold, indre anliggender, folkesundhed og strukturfonde. (Se dokumentet lovgivningsprocedurer).Parlamentet deltager ligeledes i behandlingen af retsakter, der er vedtaget efter særlige lovgivningsprocedurer, ved at afgive udtalelse (høringsprocedure) eller give sin (godkendelsesprocedure).

På internationalt plan kræves Parlamentets godkendelse i forhold til mange typer overenskomster med tredjelande eller internationale organisationer, såsom associeringsaftaler eller aftaler på områder, der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (for eksempel handelsaftaler). Det skal også have forelagt alle andre former for international aftaler.

Parlamentet har fået sine budgetmæssige kompetencer styrket ved Lissabontraktaten. Det fungerer også på lige fod med Rådet i forbindelse med hele proceduren for vedtagelsen af Den Europæiske Unions årlige budget og ikke længere kun i forhold til ikke-obligatoriske udgifter. Før ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten havde Parlamentet ikke det sidste ord vedrørende obligatoriske udgifter, især med hensyn til landbrug og internationale aftaler (ca. 45 % af hele Unionens budget), i forhold til hvilke alt, hvad der kunne gøres, var at foreslå ændringer. Proceduren er blevet forenklet og består af en behandling i Parlamentet og i Rådet og ellers en behandling i Forligsudvalget (artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde).

Parlamentet har også fået forøget magt i forbindelse med den politiske kontrol i Europa-Kommissionen. Formanden vælges efter forslag fra Det Europæiske Råd. Resultaterne af de europæiske valg skal tages i betragtning. Indsættelsen af Kommissionen i sin helhed beror derpå i det hele af godkendelse fra Parlamentet. Denne godkendelse omfatter også udnævnelsen af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der samtidig er næstformand for Europa-Kommissionen. I overensstemmelse med artikel 234 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Parlamentet også tvinge Kommissionen til at træde tilbage ved et mistillidsvotum.

Endelig får Parlamentet yderligere ansvarsområder vedrørende revisionen af Unionens grundlæggende traktater. Det har en initiativret og kan derfor foreslå en revision af traktaterne. Det deltager i det konvent, der behandler de indkomne forslag til ændring efter traktaternes almindelige revisionsprocedure, og det skal høres om ændring af traktater ifølge den forenklede revisionsprocedure.

OVERSIGTSSKEMA

-

Artikel

Emne

EU-traktaten

14

Europa-Parlamentets funktion og sammensætning

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

223 til 234

Europa-Parlamentet funktionsmåde

TILHØRENDE DOKUMENTER

2013/312/EU: Det Europæiske Råds afgørelse af 28. juni 2013 om sammensætningen af Europa-Parlamentet [Den Europæiske Unions Tidende L 181 af 29.06.2013].

Seneste ajourføring: 08.05.2014

Top