Retternes kompetence i retssager, der involverer forskellige EU-lande

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1215/2012 - retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den opdaterer en tidligere EU-lovgivning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (den såkaldte Bruxelles I-forordning). Den sigter mod at gøre bevægeligheden af retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager lettere og hurtigere i EU i overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse og Stockholmprogrammets retningslinjer.

HOVEDPUNKTER

Forordningen finder anvendelse i civil- og handelsretlige sager. Den finder derimod ikke anvendelse på familieret, konkurs, arvespørgsmål og andre særlige anliggender, der er anført i forordningen, som f.eks. social sikring og voldgift.

Ved den nye lovgivning er den såkaldte eksekvatur-procedure efter fuldbyrdelsesforordningen blevet afskaffet. Det betyder, at en retsafgørelse, der er truffet i ét EU-medlemsland, anerkendes i de øvrige EU-lande uden behov for nogen særlig procedure og kan fuldbyrdes i de øvrige EU-lande, hvis den kan fuldbyrdes i oprindelsesmedlemsstaten, uden at der kræves nogen afgørelse om eksigibilitet.

Den mod hvem fuldbyrdelse begæres, skal oplyses om dette gennem en attest vedrørende en retsafgørelse på det civil- og handelsretlige område. Den udstedes efter anmodning fra en berørt part (en formular findes i forordningen). Attesten skal ledsages af retsafgørelsen (hvis den ikke allerede er blevet forkyndt) og skal forkyndes for den pågældende person i rimelig tid inden den første fuldbyrdelse af dommen.

I nogle tilfælde kan den person, mod hvem fuldbyrdelse begæres, anmode om afslag på anerkendelsen eller fuldbyrdelsen af dommen. Dette kan ske, hvis han eller hun mener, at der foreligger en grund som anført i forordningen til ikke at anerkende retsafgørelsen. EU-landene orienterer Kommissionen om de kompetente retter, anmodningen skal indgives til.

Fælles regler for retternes kompetence

Der skal være en tilknytning mellem procedurer, der falder inden for rammerne af denne lovgivning, og EU-landenes område. De fælles kompetenceregler bør i princippet anvendes, når sagsøgte har bopæl i et EU-medlemsland. En sagsøgt, der ikke har bopæl i et medlemsland (dvs. hvis permanente bopæl ikke er i et EU-land), bør være underlagt de nationale kompetenceregler, der gælder i det medlemsland, hvor den ret er beliggende, hvor sagen er anlagt (den ret, hvor sagen påbegyndes).

Dog gælder visse værnetingsregler uafhængigt af sagsøgtes bopæl for at

• sikre beskyttelsen af forbrugere og arbejdstagere,
• sikre kompetencen for domstolene i medlemslandene i situationer, hvor de har enekompetence (f.eks. i sager om fast ejendom), og
• respektere parternes autonomi.

Kompetencereglerne kan også, under visse omstændigheder, gælde parter, der ikke har bopæl i EU. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor domstolene i et EU-land er blevet tillagt kompetence ifølge en aftale mellem de pågældende parter.

Øget respekt for værnetingsaftaler

Lovgivningen forbedrer effektiviteten af værnetingsaftaler i de tilfælde, hvor parterne har udpeget en bestemt domstol eller bestemte domstole til at løse deres konflikt. Lovgivningen giver forrang til den valgte domstol til at træffe afgørelse om sin kompetence, uanset om sagen først er anlagt ved denne ret. Enhver anden ret skal udsætte sagen, indtil den valgte domstol har fastslået eller - hvis aftalen ikke er gyldig - afvist, at den er kompetent.

Det Forenede Kongerige (1) og Irland har deltaget i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. Danmark anvender forordningen i overensstemmelse med aftale af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Den Fælles Patentdomstols og Benelux-Domstolens anvendelse af Bruxelles I-reglerne

Ved forordning (EU) nr. 542/2014 indførtes der nye regler om forholdet mellem sager ved visse domstole, der er fælles for flere EU-lande (f.eks. Den Fælles Patentdomstol og Benelux-Domstolen) på den ene side og domstolene i EU- landene i forbindelse med Bruxelles I-forordningen på den anden. Det betyder, at domme afsagt af disse domstole bør anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1215/2012.

Formularer vedrørende retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Den europæiske e-justice-portal)

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

TILHØRENDE DOKUMENTER

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Den Europæiske Unions Tidende L 79 af 21.3.2013)

seneste ajourføring 24.09.2015

---

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.