EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D0267

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/267 af 17. februar 2015 om ændring af bilag II til beslutning 2007/777/EF for så vidt angår oplysningerne om Japan i listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra import af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til Unionen er tilladt (meddelt under nummer C(2015) 738) EØS-relevant tekst

OJ L 45, 19.2.2015, p. 19–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2015/267/oj

19.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 45/19


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/267

af 17. februar 2015

om ændring af bilag II til beslutning 2007/777/EF for så vidt angår oplysningerne om Japan i listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra import af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til Unionen er tilladt

(meddelt under nummer C(2015) 738)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, artikel 8, nr. 4 og artikel 9, stk. 4, nr. c, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2007/777/EF (2) er der fastsat dyre- og folkesundhedsmæssige bestemmelser for import til samt transit og oplagring i Unionen af sendinger af kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme (i det følgende benævnt »varerne«).

(2)

Del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF indeholder en liste over tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra indførsel til Unionen af varerne er tilladt, forudsat at de er blevet underkastet den relevante behandling som fastsat i del 4 i bilaget. Formålet med de relevante behandlinger er at eliminere visse dyresundhedsmæssige risici, der er forbundet med de pågældende varer og dyresundhedssituationen i tredjelandet eller dele af tredjelandet. Del 4 indeholder en ikke-specifik behandling »A« og specifikke behandlinger »B« til »F«, som er anført i faldende orden efter intensiteten af den dyresundhedsmæssige risiko, der er forbundet med varen.

(3)

Japan er ikke opført på listen i del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF som et tredjeland, fra hvilket indførsel til Unionen af varer er tilladt. Japan har imidlertid anmodet om at blive tilføjet på listen for så vidt angår varer, der er fremstillet af tamkvæg og tamsvin, opdrættet klovbærende vildt, fjerkræ og opdrættet fuglevildt (undtagen strudsefugle).

(4)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 (3) er der fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat for indførsel til Unionen af fersk kød. I henhold til forordningen må sendinger af frisk kød beregnet til konsum kun importeres til Unionen, hvis de kommer fra tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, der er opført i del 1 i bilag II til nævnte forordning, og hvis de opfylder de relevante krav i EU-lovgivningen.

(5)

Japan er opført i del 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010 med hensyn til sendinger af fersk oksekød og anerkendes derfor af EU-lovgivningen som et tredjeland, der stiller tilstrækkelige dyresundhedsmæssige garantier for disse sendinger. Følgelig bør det være tilladt at indføre sendinger af varer, der er fremstillet af oksekød, jf. del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF, og som er blevet underkastet den ikke-specifikke behandling »A«, som beskrevet i del 4 i bilaget, fra dette tredjeland til Unionen.

(6)

I 2014 anmeldte Japan udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) af subtypen H5 i bedrifter på dets område til Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). Japan har gennemført sanering med henblik på at bekæmpe denne sygdom og begrænse spredning heraf. Yderligere er der ved flere lejligheder blevet bekræftet tilfælde af HPAI af subtype H5 hos vilde fugle på Japans område. Følgelig bør det være tilladt at indføre sendinger af varer, der er fremstillet af fjerkræ, jf. del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF, og som er blevet underkastet den specifikke behandling »D«, som beskrevet i del 4 i bilaget, fra dette tredjeland til Unionen.

(7)

Japan anmelder sygdomsudbrud hos svin til OIE, og sygdomssituationen i dette tredjeland er gunstig vedrørende sygdomme, der rammer svin, og for hvilke der skal stilles garantier i henhold til forordning (EU) nr. 206/2010. Følgelig bør det være tilladt at indføre sendinger af varer, der er fremstillet af svin, jf. del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF, og som er blevet underkastet den specifikke behandling »B«, som beskrevet i del 4 i bilaget, fra dette tredjeland til Unionen.

(8)

Del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF bør derfor ændres for at tillade indførsel til Unionen af varer fra Japan, der er fremstillet af tamkvæg og tamsvin, opdrættet klovbærende vildt, fjerkræ og opdrættet fuglevildt (undtagen strudsefugle).

(9)

Beslutning 2007/777/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2015.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(2)  Kommissionens beslutning 2007/777/EF af 29. november 2007 om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til konsum og om ophævelse af beslutning 2005/432/EF (EUT L 312 af 30.11.2007, s. 49).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1).


BILAG

I del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF indsættes følgende række vedrørende Japan mellem oplysningerne vedrørende Island og oplysningerne vedrørende Kenya:

»JP

Japan

A

XXX

B

XXX

D

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX«


Top