Aftale med Bangladesh om partnerskab og udvikling
RESUMÉ AF:
Samarbejdsaftale mellem EU og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling
Afgørelse 2001/332/EF — indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling
HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?
- Med samarbejdsaftalen tilstræbes det at styrke forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab (nu EU) og Bangladesh. Den fokuserer på den afgørende betydning af social udvikling i Bangladesh sideløbende med landets økonomiske udvikling og beskyttelse af miljøet.
- Med afgørelsen indgås aftalen på vegne af EU.
HOVEDPUNKTER
Samarbejdet mellem EU og Bangladesh skal bidrage til bæredygtig udvikling i Bangladesh og bekæmpelse af fattigdom. Bangladesh er et af verdens mindst udviklede lande (LDC).
Samarbejdsområder
- Parterne har øget opmærksomhed på narkotikabekæmpelse og nedbringelse af hiv/aids. Foranstaltningerne omfatter:
- forebyggelse, overvågning og nedbringelse af aids
- information og uddannelse
- bedre adgang til sundhedstjenester og behandling af syge
- rehabilitering af narkomaner.
- Handelssamarbejdet har til formål at udvide handelen og åbne markederne. Det sker i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens aftaler. Parterne skal derfor arbejde henimod at fjerne handelshindringer og løse spørgsmålene vedrørende transit og genudførsel samt forbedre toldsamarbejdet og videndelingen.
- Der skal desuden ske fremskridt for så vidt angår Bangladesh’ tilsagn vedrørende beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret.
- Det økonomiske samarbejde har navnlig til formål at:
- fremme kontakter mellem økonomiske aktører, erhvervslivet, virksomheder og investorer
- forbedre erhvervsklimaet og vilkårene for investering, navnlig for små og mellemstore virksomheder
- fremme teknologioverførsel.
- Aftalen inkorporerer princippet om gensidig adgang for parterne til deres respektive offentlige bygge- og anlægskontrakter. De anvender princippet om fri adgang til kontrakter vedrørende international søtransport.
- Inden for miljø skal samarbejdet navnlig gøre det muligt at:
- nedbringe risikoen for naturkatastrofer og især bekæmpe jordbundsforringelse
- udvikle miljøpolitikken og uddannelse af arbejdstagere
- fremme bæredygtig og ikke-forurenende energi.
- Parterne er enige om at udveksle viden inden for videnskab og teknologi og at samarbejde om bekæmpelsen af produktion af narkotika og hvidvaskning af penge.
- Et centralt punkt i partnerskabet er udviklingen af arbejdstagernes rettigheder og færdigheder. Den Internationale Arbejdsorganisations instrumenter skal gennemføres (inden for børnearbejde, tvangsarbejde, foreningsfrihed, faglige rettigheder osv.). Der skal ligeledes træffes foranstaltninger til fremme af uddannelse og faglige kvalifikationer, især til de fattigste segmenter af befolkningen.
Regionalt samarbejde
Der kan iværksættes samarbejdsaktiviteter med andre lande i regionen som en prioritet inden for følgende områder:
- faglig bistand og uddannelse af arbejdstagere
- fremme af samhandelen mellem landene i regionen
- støtte til regionale samarbejdsorganisationer (f.eks. Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde)
- Undersøgelse af spørgsmål med en regional dimension, navnlig i transport-, kommunikations-, miljø- og sundhedssektoren.
IKRAFTTRÆDELSE
Aftalen trådte i kraft den 1. marts 2001.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENTER
Samarbejdsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling (EUT L 118 af 27.4.2001, s. 48-56).
Rådets afgørelse 2001/332/EF af 26. februar 2001 om indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling (EUT L 118 af 27.4.2001, s. 47).
seneste ajourføring 28.04.2020
Top