Det Europæiske Genopbygningsagentur

Det Europæiske Genopbygningsagentur har ansvaret for at gennemføre størstedelen af EU-bistanden til Republikken Montenegro, Republikken Serbien, herunder Kosovo (i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244), og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 2667/2000 af 5. december 2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Genopbygningsagenturet har ansvaret for at gennemføre størstedelen af EU-bistanden til Republikken Montenegro, Republikken Serbien, herunder Kosovo (i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244), og på Kommissionens anmodning Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Opgaver

Det Europæiske Genopbygningsagentur har følgende arbejdsopgaver:

• at indsamle, analysere og tilsende Kommissionen oplysninger om skader og genopbygningsbehov og behov i forbindelse med flygtninges tilbagevenden samt oplysninger om nødstedte områder
• at udarbejde udkast til programmer for genopbygning i de to lande og for flygtninges tilbagevenden
• at sørge for at gennemføre EU's bistandsforanstaltninger og i den forbindelse udarbejde arbejdsbeskrivelser, forberede udbud, underskrive kontrakter, indgå finansieringsaftaler, tildele ordrer, evaluere og kontrollere projekter og betalinger.

Agenturet kan også gennemføre programmer for genopbygning, flygtninges tilbagevenden og genoprettelse af civilsamfund og retsstat. Det er medlems- og donorstaterne, der som led i samarbejdet med de internationale finansieringsinstitutioner (bl.a. Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank) overdrager agenturet ansvaret for sådanne programmer.

Agenturet kan tillige følge op på beslutninger om støtte til De Forenede Nationers interimsmission for Kosovo (UNMIK).

I henhold til forordning (EF) nr. 389/2006 kan Kommissionen desuden vælge at overdrage gennemførelsen af bistanden til fordel for den økonomiske udvikling i det tyrkisk-cypriotiske samfund til agenturet. Man har dog aldrig benyttet sig af denne mulighed.

Bestemmelser for agenturet

Agenturet har hovedkontor i Thessaloniki og operative centre i Beograd, Podgorica, Pristina og Skopje.

Agenturets direktion består af en repræsentant for hver medlemsstat, to repræsentanter for Kommissionen og en observatør fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som dog ikke har stemmeret. Direktionsmedlemmernes mandat gælder i tredive måneder. Kommissionen varetager formandskabet. Direktionen mødes mindst en gang i kvartalet. Den skal godkende henstillinger om betingelserne for gennemførelse af projekter, tilpasning af projekter, der er under udarbejdelse, og individuelle projekter, der er særligt følsomme. Den godkender også:

• regler for evaluering af projekternes iværksættelse
• andre donorers programmer, som agenturet eventuelt kan gennemføre
• den flerårige aftaleramme for EU-bistanden (godkendes sammen med den midlertidige myndighed, der har ansvaret for administrationen af Kosovo)
• tilstedeværelsen i direktionen af repræsentanter med observatørstatus
• etablering af nye operative centre.

Agenturets direktør udpeges af direktionen for en periode på tredive måneder. Han har til opgave:

• at forberede udkastet til det årlige handlingsprogram
• at tilrettelægge og oplyse om direktionens arbejde
• at varetage agenturets daglige administration
• at behandle budget- og personalespørgsmål
• at udarbejde rapporter
• at gennemføre direktionens afgørelser.

Direktionen opstiller ud fra direktørens forslag et budgetforslag, der bliver sendt til Kommissionen og siden vedlægges som bilag til EU's almindelige budget. Når budgetforslaget er vedtaget, skal direktionen godkende agenturets endelige budget.

Direktøren fremlægger hvert kvartal en aktivitetsrapport for Europa-Parlamentet. Han fremlægger også hvert år agenturets detaljerede regnskaber for Kommissionen, direktionen og Revisionsretten.

Kommissionen sender Rådet et forslag til nedlæggelse af agenturet, når den skønner, at det har opfyldt sit mandat. Agenturets mandat, der oprindelig udløb den 31. december 2004, blev først forlænget til den 31. december 2006 og siden til den 31. december 2008.

Kontekst

Forordning (EF) nr. 1628/96 om bistand til Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Føderative Republik Jugoslavien (nu Serbien og Montenegro) og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev ophævet ved forordning (EF) nr. 2666/2000 om EU-bistand til landene i Sydøsteuropa.

Nærværende forordning indeholder ligesom den forrige bestemmelser om oprettelsen af Det Europæiske Genopbygningsagentur og om, hvordan det fungerer i praksis. Agenturets mandat omfattede oprindelig kun Kosovo, men er nu blevet udvidet til også at omfatte Serbien og Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Det Europæiske Genopbygningsagentur arbejder kun i Republikken Montenegro, Republikken Serbien, herunder Kosovo (i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244) og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, mens EU-støtten til det øvrige Vestbalkan på nuværende tidspunkt er uddelegeret til Kommissionens delegationer, hvorfra den forvaltes direkte og centralt. Kommissionen har besluttet, at de kroatiske myndigheder i første kvartal af 2006 skal have grønt lys til at forvalte støtten decentralt.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen til Rådet af 23. december 2005 om Det Europæiske Genopbygningsagenturs fremtid [KOM(2005) 710 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. I 2005 fremlagde Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 2667/2000 en rapport om agenturets fremtid. Den politiske dialog mellem EU og landene på Vestbalkan er styrket, takket være stabiliserings- og associeringsprocessen samt Thessaloniki-dagsordenen, der udgør den overordnede ramme for Vestbalkans tiltrædelse af EU.

Det er i forlængelse heraf vigtigt at sikre, at alle landene på Vestbalkan behandles på lige fod, og at hvert enkelt land derfor gradvist skal påtage sig et finansielt ansvar for forvaltningen af EU-bistanden, idet man bevæger sig hen imod decentral forvaltning. Formålet med at overdrage forvaltningen af førtiltrædelsesinstrumenterne til Kommissionens delegationer (dekoncentrering) og nationale myndigheder (decentralisering) er, at kandidatlandene og de potentielle kandidatlande skal lære at forvalte strukturfondsmidlerne, inden de tiltræder EU. Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) er en integreret del af decentraliseringen, da det er den eneste mulighed, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande har for at få bistand i perioden 2007-2013.

Agenturet kan imidlertid ikke være med til at gennemføre en sådan læreproces, da dens forvaltning af EU-støtte er indirekte og central. I april 2006 fremlagde Kommissionen et forslag til forordning om forlængelse af agenturets mandat til den 31. december 2008 og om ophævelse af agenturets aktiviteter herefter. Inden denne dato skal agenturet have afsluttet forvaltningen af CARDS-midlerne til de berørte lande. Forlængelsen af mandatet vil give de støttemodtagende lande mulighed for at oprette deres egne nationale instanser til gradvis forvaltning af midlerne. Når aktiviteterne ophører, vil de resterende programmer blive overført til Kommissionen, og forvaltningen af EU-støtten vil gradvist blive overført til Kommissionens delegationer. Delegationerne i Beograd, Podgorica og Skopje samt kontoret i Pristina vil blive styrket.

ÅRSRAPPORTER OM AGENTURETS VIRKSOMHED

Årsrapport for 2005 til Europa-Parlamentet og Rådet fra juni 2006 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I 2005 forvaltede agenturet EU-midler for 282 mio. EUR, dvs. lidt over 2,6 mia. EUR siden agenturets oprettelse. De fleste midler tilvejebringes via CARDS-programmet. Agenturet forvalter ikke den samlede støtte til Serbien og Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Det arbejder i første række på at styrke de lokale og centrale forvaltninger, bl.a. forvaltningen af infrastruktur, og den økonomiske udvikling i de berørte lande. I agenturets arbejde indgår også sociale projekter, der især har fokus på minoriteter, kvinder, flygtninge eller styrkelse af civilsamfund og medier. Et andet vigtigt arbejde er energireformen.

Årsrapport for 2004 til Europa-Parlamentet og Rådet fra juni 2005 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I 2004 forvaltede Det Europæiske Genopbygningsagentur EU-midler for 310 mio. EUR, dvs. et samlet beløb på 2,3 mia. EUR siden agenturets oprettelse. De programmer, der forvaltes af agenturet, omfatter den reformproces, der er indledt i de af mandatet berørte lande (lovgivning, offentlig forvaltning, offentlige finanser, retsstat) samt støtte til markedsøkonomi, regional udvikling og civilsamfund. Agenturet bidrager overordnet til, at regeringen i de pågældende lande kan igangsætte de nødvendige reformer med henblik på tiltrædelse af EU. I stedet for Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser har Generaldirektoratet for Udvidelse overtaget ansvaret for de omtalte aktiviteter. I øvrigt hed det sig i en rapport fra Kommissionen fra 2004, at agenturets arbejde i lyset af dets mandat var effektivt, og Rådet besluttede derfor at forlænge mandatet til den 31. december 2006.

Årsrapport for 2003 til Europa-Parlamentet og Rådet fra juni 2004 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I 2003 forvaltede agenturet inden for rammerne af fællesskabsprogrammerne EU-midler for 328 mio. EUR, dvs. et samlet beløb på 2 mia. EUR siden agenturets oprettelse. Agenturet bidrog i højere grad til forvaltningen af støtten til reformprocessen i området for derved at styrke dets udvikling og genopbygning. Det forvaltede især støtte til CARDS-programmer vedrørende god forvaltningspraksis samt styrkelse af institutioner og retsstat. Formålet med disse programmer var endvidere at udvikle en markedsorienteret økonomi, idet der blev lagt vægt på investeringer i infrastruktur og miljømæssige tiltag, samt at styrke den sociale udvikling og civilsamfundet.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet fra maj 2003 - Det Europæiske Genopbygningsagentur - Årsrapport for 2002 [Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

I 2002 forvaltede agenturet et budget på 1,7 mia. EUR. Agenturets prioriteter er genopbygning af infrastruktur, økonomisk opsving og støtte til medier og civilsamfund. God forvaltningspraksis er også et vigtigt indsatsområde. I perioden 1998-2002 gik 561 mio. EUR til støtteprogrammer i Serbien, 74 mio. EUR til Montenegro, 830 mio. EUR til Kosovo og 166,5 mio. EUR til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet fra 10. juni 2002 - Det Europæiske Genopbygningsagentur - Årsrapport for 2001 [KOM (2002) 288 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I december 2001 blev agenturets mandat udvidet til også at omfatte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Der blev oprettet et nyt kontor og et operativt center i henholdsvis Podgorica og Skopje. I 2001 forvaltede agenturet et budget på 525 mio. EUR. De programmer, der blev finansieret over budgettet, havde tre hovedformål, nemlig at udføre fysisk og økonomisk genopbygning (for 60 % af budgettet for 2001), at udvikle en markedsorienteret økonomi og fremme privat virksomhed (25 % af budgettet) samt at støtte demokrati, menneskerettigheder og retsstat (15 % af budgettet).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet fra 30. juli 2001 - Det Europæiske Genopbygningsagentur - Årsrapport for 2000 [KOM (2001) 446 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Siden Det Europæiske Genopbygningsagentur blev oprettet, har det bevilget støtte til retablering af infrastruktur og det nødvendige offentlige udstyr, så man kan vende tilbage til normale forhold i Kosovo. Agenturets vigtigste indsatsområder har været energi, boliger, transport, vandforsyning, virksomheder, landbrug og sundhed. Budgettet dertil var på 262 mio. EUR. Resultatet af indsatsen til energi og boliger har været særlig bemærkelsesværdigt. Efter regeringsændringerne i oktober-november 2000 i Jugoslavien og Serbien udvidede agenturet sin virksomhed til at omfatte hele Forbundsrepublikken Jugoslavien og bidrog således til et nødhjælpsprogram til Serbien for 180 mio. EUR.

Seneste ajourføring: 05.12.2006