På vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand

Vedtagelsen af en fælles erklæring om humanitær bistand sigter mod at forbedre den samlede indsats over for humanitære kriser og naturkatastrofer rundt om i verden gennem en koordineret indsats mellem Den Europæiske Union (EU), medlemslandene og partnerne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 13. juni 2007 med titlen: "På vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand" [KOM(2007) 317 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen fremlægger principperne for en fremtidig europæisk konsensus om Den Europæiske Unions (EU) humanitære bistand. Denne fælles erklæring sigter mod at øge effektiviteten i bistanden gennem en øget komplementaritet i EU’s og EU-landenes indsats.

EU er samlet set den ledende humanitære bidragsyder på globalt plan, når man betragter den bistand, der ydes på europæisk og nationalt plan. Der er dog behov for en mere strategisk tilgang især på baggrund af de udfordringer, som kriseudviklingen medfører, såsom:

• den øgede forekomst af humanitære kriser, der er forårsaget af fattigdom, klimaforandringer og konkurrencen om adgang til naturressourcer
• den stigende tendens til manglende overholdelse af humanitær og international ret
• krænkelsen af det humanitære rum *.

Den europæiske konsensus om humanitær bistand skal også være kohærent med den europæiske konsensus på udviklingsområdet.

En fælles vision

Den humanitære bistand baseres på konkrete principper og betingelser. Dermed foreslår Kommissionen, at EU bør sikre:

• efterlevelse af de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed *, neutralitet *, upartiskhed * og uafhængighed *
• fremme efterlevelse af international ret, især international humanitær ret
• sammenhængen mellem de politikker, der er knyttet til humanitær bistand (f.eks. krisestyring og fødevaresikkerhed), deres komplementaritet og effektivitet, samt tydeliggøre forskelle og uafhængighed.

Erfaringsudveksling kan bidrage til at øge virkningen af den ydede bistand, blandt andet i det internationale samarbejde. I den kontekst skal EU aktivt støtte initiativet vedrørende principper og god praksis for humanitær bistand (EN).

Fra principper til praksis

Der bør gennemføres effektivitetsanalyser for den humanitære økonomiske bistand. Kommissionen anbefaler, at EU:

• forpligter sig til at finansiere en passende humanitær bistand, der er baseret på aftalte minimumsstandarder for bistand og beskyttelse
• søger at skabe fælles rammer for behovsvurdering og udveksling af ekspertanalyser
• sikrer en afbalanceret, global reaktion med særligt fokus på glemte kriser *.

Derudover er deltagelse fra alle aktører afgørende for gennemførelse af indsatsen. Det drejer sig navnlig om europæiske og lokale ikke-statslige organisationer (ngo’er), de Forenede Nationer via kontoret for koordinering af humanitær bistand (OCHA) (EN) samt Røde Kors-bevægelsen (EN) (FR). For at sikre hurtighed og kvalitet i fordelingen af den humanitære bistand, udvælges gennemførelsespartnerne på baggrund af følgende kriterier:

• professionalisme, erfaring og evnen til at reagere på konstaterede behov
• overholdelse af internationale standarder og retningslinjer
• omkostningseffektivitet (f.eks. faste omkostninger i forhold til den støtte, der gives til modtagerne)
• partnerskab med lokalbefolkningen
• ansvarlighed over for bistandsmodtagerne og den europæiske offentlighed
• gennemskuelig rapportering om resultater.

EU’s reaktionskapacitet bør forbedres, navnlig gennem udnyttelse af lokal kapacitet. EU bør desuden understøtte internationale bestræbelser på at kortlægge og afhjælpe konstaterede kapacitetsmangler, især inden for transport, kommunikation og logistik, samt forbedre sin egen reaktionskapacitet.

Den humanitære indsats kan understøttes ved hjælp af medlemsstaternes civile og militære værn. I den sammenhæng opfordrer EU især til overholdelse af De Forenede Nationers retningslinjer om anvendelse af ressourcer fra militære og civile værn ved naturkatastrofer (Osloretningslinjerne (EN)) og komplekse nødstilfælde (direktiverne om ressourcer fra militære og civile værn (EN)).

Nedbringelse af risici i forbindelse med naturkatastrofer er et andet centralt element i den humanitære bistand. I den forbindelse anbefaler Kommissionen at fremme de internationale bestræbelser inden for Hyogohandlingsplanen (EN), der beskriver en global model til nedbringelse af risici i forbindelse med naturkatastrofer frem til 2015.

Endelig bør EU forbedre sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) på grundlag af indhøstede erfaringer og via samarbejde mellem aktører inden for humanitær bistand og udviklingsbistand (især i tilfælde af komplekse kriser og skrøbelige stater).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Midtvejsrevision af handlingsplanen under den europæiske konsensus om humanitær bistand – gennemførelse af effektiv principbaseret humanitær EU-indsats [KOM(2010) 722 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionen udpeger områder, hvor der er brug for en ekstra indsats for at støtte gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand. Parterne bør især styrke fælles planlægning af indsatsen, fødevarehjælp, nedbringelse af risici for katastrofer og overgangsbistand efter katastrofer.

Seneste ajourføring: 13.05.2011