EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Bevarelse af visse bestande af vandrende fiskearter

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1936/2001 — visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at fastsætte kontrol- og inspektionsforanstaltninger for fiskeri efter bestande af stærkt vandrende fiskearter og havpattedyr, som opført i bilag I til denne forordning. De vigtigste af de pågældende arter er:

  • tunfisk
  • sværdfisk
  • hajer
  • hvaler
  • marsvin.

HOVEDPUNKTER

Forordningen gælder for fiskerfartøjer, der fører et EU-lands flag og er registreret i EU, og som driver fiskeri i én af de følgende farvandszoner:

KONTROL- OG INSPEKTIONSFORANSTALTNINGER I ZONE 1

Forordning (EF) nr. 1936/2001 er blevet ændret adskillige gange, senest ved forordning (EU) 2017/2107. Forordningen af 2017 ophævede dele af forordning (EF) nr. 1936/2001 med henblik på at tage højde for forskellige ændringer vedtaget i ICCAT-henstillinger siden 2008.

Opfedning af almindelig tun

Et register over fiskeopdrætssteder, der opfeder* almindelig tun, blev indført i 2004. Et EU-land skal meddele Europa-Kommissionen om de opfedningssteder, der er en del af dets jurisdiktion, som så godkendes til at udføre opfedning af almindelig tun fanget i farvande, der hører under ICCAT-konventionen. Opfedningssteder, der ikke er registreret, må ikke opfede almindelig tun fanget i farvande under konventionen.

Når almindelig tun overføres til opfedning fra et EU-fiskerfartøj til et transportfartøj, er førerne på de to fartøjer forpligtede til at indtaste visse oplysninger i deres respektive logbøger (mængden af overført almindelig tun, fangstzonen, dato og position for overførslen osv.).

EU-landene skal:

  • registrere mængden af almindelig tun, som anbringes i bur af fartøjer, der fører deres flag
  • oplyse Kommissionen om mængden af almindelig tun fanget og anbragt i bur af fartøjer, der fører deres flag, og om eksport og import af almindelig tun fanget med henblik på opfedning
  • sikre, at opfedningssteder for almindelig tun under deres jurisdiktion indsender en burerklæring til de kompetente myndigheder og er optaget i registeret
  • sikre, at opfedningssteder årligt indsender en markedsføringserklæring vedrørende opfedet almindelig tun til EU-landene, og derefter, på baggrund af disse oplysninger, orienterer Kommissionen om mængden af almindelig tun, der er anbragt i bur, og mængden af almindelig tun, der er markedsført, i det forløbne år.

KONTROL- OG INSPEKTIONSFORANSTALTNINGER I ZONE 2

  • Hvert EU-land skal:
    • sikre, at de fartøjer, der fører deres flag, overholder de foranstaltninger, der gælder for zonen
    • til Kommissionen fremsende en liste over fartøjer med en længde på over 24 m, der fører det pågældende EU-lands flag og er registreret på dets område, som EU-landet har givet tilladelse til at fiske efter tun og tunlignende fiskearter i IOTC-området. Kommissionen videresender disse oplysninger til IOTC’s eksekutivsekretariat
    • sikre, at kun registrerede fartøjer udfører fiskeriaktiviteter.
  • Fartøjer registreret på IOTC-listen, der fisker med langline* skal have tilladelse af de kompetente myndigheder i det flagførende EU-land, før de foretager omladning* i et IOTC-fiskeriområde.
  • Fiskeriudstyr på EU-fartøjer med tilladelse til at fiske i IOTC-zonen skal bære en særlig mærkning.
  • EU-landene skal:
    • videregive forskellige statistiske oplysninger om fiskeriindsatsen og fangster vedrørende vandrende arter til IOTC-sekretariatet
    • oprette en database med de krævede statistiske data, hvortil Kommissionen skal have adgang
    • udpege fiskeriinspektører til i deres havne at være ansvarlige for at overvåge og inspicere omladning og landing af arter, der er opført i bilag I
    • udstede et særligt identitetsdokument til hver enkelt fiskeriinspektør.
  • Føreren af fartøjet skal samarbejde med fiskeriinspektøren og give denne mulighed for at undersøge zoner, udstyr og dokumenter.
  • Hvis der er alvorlig grund til at formode, at fartøjet har overtrådt IOTC-bestemmelserne vedrørende bevarelse, noterer inspektøren overtrædelsen i inspektionsrapporten. Han skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til sikring af bevismaterialet og sende inspektionsrapporten til sine myndigheder. Det EU-land, som er blevet underrettet om en overtrædelse i et fartøj, der fører dets flag, skal hurtigt tage skridt til at indhente og undersøge beviserne, indlede enhver nødvendig undersøgelse og inspicere fartøjet. EU-landet meddeler derefter Kommissionen, hvilke sanktioner og foranstaltninger, det har truffet for det pågældende fartøj. Kommissionen videresender disse oplysninger til IOTC’s eksekutivsekretariat.
  • Det er forbudt for EU-fiskefartøjer ved omladning at modtage fisk af arter, der er opført i bilag I, fra statsløse fartøjer* eller fartøjer, hvis flagstat er en ikkekontraherende part. EU-lande, der har inspiceret et statsløst fartøj, meddeler straks Kommissionen, hvilke resultater inspektionen gav, og hvilke relevante foranstaltninger de måtte have truffet i overensstemmelse med international ret.

KONTROL- OG INSPEKTIONSFORANSTALTNINGER I ZONE 3

EU-lande skal sikre, at fartøjer, der fører deres flag overholder foranstaltningerne vedrørende Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der er transformeret til EU-ret, og de foranstaltninger, der er fastsat i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Det trådte i kraft den 23. oktober 2001.

BAGGRUND

EU deltager i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er), der giver mulighed for at samarbejde om forvaltning og bevarelse af bestande af stærkt vandrende fiskearter. Som kontraherende part er EU forpligtet til at anvende de kontrol- og overvågningsforanstaltninger, der indføres som et resultat af henstillinger, der vedtages af disse RFFO’er.

VIGTIGE BEGREBER

Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT-konventionen): Ved denne konvention blev der oprettet en international kommission for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Dens henstillinger om bevarelse og forvaltning i det område, konventionen gælder, er bindende for de kontraherende parter.
Tunkommissionen for Det Indiske Ocean: Denne kommission arbejder på at styrke det internationale samarbejde med henblik på bevarelse og rationel udnyttelse af tunfisk og beslægtede arter i Det Indiske Ocean og tilstødende have. Den vedtager henstillinger, som er bindende for de kontraherende parter.
Opfedning: opdræt af fisk i bure for at øge deres vægt eller fedtindhold med henblik på markedsføring.
Langlinefiskeri: en kommerciel fiskerimetode, hvor langliner med kroge og madding benyttes som fiskeudstyr med faste intervaller.
Omladning: overførsel af en fangst fra et mindre fiskerfartøj til et større, som så inkorporerer den i et større parti til afsendelse.
Statsløse fartøjer: et fartøj, som med god grund kan mistænkes for ikke at have noget statstilhørsforhold.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001 af 27. september 2001 om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (EUT L 263 af 3.10.2001, s. 1-8).

Ændringer af forordning (EF) nr. 1936/2001 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede tekst har kun dokumentarisk værdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1-21).

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1-50).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1-32).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 1984/2003 af 8. april 2003 om indførelse af en ordning for statistisk registrering af almindelig tun, sværdfisk og storøjet tun i Fællesskabet (EUT L 295 af 13.11.2003, s. 1-42).

Se konsolideret tekst.

seneste ajourføring 14.12.2018

Top