EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Støtte til udvikling af landdistrikterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) i årene 2000 – 2006

Programmerne for støtte til udvikling af landdistrikterne spiller en vigtig rolle for territorial, økonomisk og social samhørighed. EU har derfor indført den herunder beskrevne ramme for fællesskabsstøtte, der har bidraget til udviklingen af landdistrikterne i perioden 2000-2006. Fra 2007 er der indført nye lovmæssige rammer for støtten, om end bestemmelserne vedrørende støtte til ugunstigt stillede områder forbliver gældende indtil 2010.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger rammerne for EU-støtte til bæredygtig udvikling af landdistrikterne fra 1. januar 2000 til 1. januar 2007. Den ledsager og supplerer den fælles landbrugspolitiks og EU-strukturpolitikkens andre instrumenter.

De foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som der kan ydes støtte til i henhold til denne forordning, falder i to grupper:

  • Ledsageforanstaltninger til 1992-reformen: Førtidspension, miljøvenligt landbrug, skovrejsning og ordningen for ugunstigt stillede områder.
  • Foranstaltninger til modernisering og diversificering af landbrugsbedrifter: Investering i landbrugsbedrifter, unge landbrugeres etablering, uddannelse, støtte til investering i forarbejdnings- og afsætningsanlæg, supplerende støtte til skovbrug, fremme og omlægning af landbrug.

LEDSAGEFORANSTALTNINGER TIL 1992-REFORMEN AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

Førtidspension

Der kan ydes støtte til landbrugere på over 55 år, der endnu ikke har nået den normale pensionsalder, og som beslutter at ophøre endeligt med al erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed efter at have drevet landbrug i mindst 10 år forud for ophøret. Det samme gælder arbejdstagere i landbruget (medhjælpende familiemedlemmer eller lønmodtagere i landbruget), som er over 55 år og tilsluttet socialsikringen, hvis de i de foregående fem år har anvendt mindst halvdelen af deres arbejdstid på landbrugsarbejde.

Formålet med denne støtte er at sikre ældre landbrugere en tilstrækkelig indkomst og alt efter bedriftens levedygtighed begunstige overdragelse af jorden eller udnyttelse af de frigjorte arealer til andre formål end landbrug (f.eks. skovbrug, oprettelse af naturreservater osv.). Overdragerne kan således få 15 000 EUR i støtte om året (i alt højst 150 000 EUR), indtil de fylder 75 år. Hvis de i forvejen modtager alderspension fra en medlemsstat, ydes støtten til førtidspensionering som et tillæg. For arbejdstagere kan støtten andrage højst 3 500 EUR om året (i alt højst 35 000 EUR), indtil de har nået den normale pensionsalder.

Overdrages bedriften, er overtageren forpligtet til helt eller delvis at overtage de frigjorte arealer og skal have tilstrækkelige faglige kvalifikationer og i mindst fem år fortsat forbedre landbrugsbedriftens økonomiske levedygtighed.

Miljøvenligt landbrug og dyrevelfærd

Der kan ydes støtte til landbrugere, der anvender produktionsmetoder, som tager sigte på at beskytte miljøet, bevare det naturlige miljø (miljøvenligt landbrug) eller sikre dyrevelfærd for at bidrage til virkeliggørelse af Fællesskabets mål inden for landbrug, miljø og opdrættede dyrs velfærd. Støtten skal fremme driftsformer, der er forenelige med miljøbeskyttelse og -planlægning, ekstensivering af driftsformerne, bevarelse af landbrugsområder med høj naturværdi og landskabspleje.

For at opnå denne støtte skal landbrugerne indgå forpligtelse om miljøvenligt landbrug eller dyrevelfærd i en periode på mindst fem år. Disse forpligtelser skal gå længere end til den blotte anvendelse af normal god landbrugspraksis og byde på forbedringer, som markedsstøtteforanstaltningerne eller udligningsgodtgørelserne ikke kan levere. Støtten beregnes på grundlag af indkomsttabet, ekstraomkostningerne og det finansielle incitament, der skal til for at indgå forpligtelse om miljøvenligt landbrug, samt de ikke-produktive investeringer. Den må dog ikke overstige 600 EUR pr. ha for etårige afgrøder, 900 EUR pr. ha for flerårige specialafgrøder, 450 EUR pr. ha for ikke-landbrugsmæssig udnyttelse af jorden, 500 EUR pr. dyreenhed for dyrevelfærd (200 EUR for lokale udryddelsestruede racer).

Fødevarekvalitet

Støtten til landbrugsproduktionsmetoder forbedrer kvaliteten af produkter til konsum. Formålet er at give forbrugerne garantier og opnå en merværdi. Støtten ydes til landbrugere, der frivilligt deltager i EU’s eller medlemsstaternes kvalitetsordninger, der er fastsat i EU-lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, specificitetsattester, økologisk produktion og kvalitetsvine. Disse kvalitetsordninger muliggør en fuldstændig sporbarhed, bestemmer det endelige produkts egenskaber og sikrer, at egenskaberne bliver overholdt.

Støtten til fødevarekvalitet ydes højst i fem år og er en årlig finansiel støtte, der ikke må overstige 3 000 EUR pr. bedrift. Beløbet fastlægges ud fra de faste omkostninger, der følger af deltagelsen i kvalitetsordningerne.

Der kan også ydes en støtte til producentsammenslutninger for oplysningskampagner, salgsfremstød og reklame rettet mod forbrugerne. Støtten er begrænset til 70 % af de støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen.

Ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner

Der kan ydes udligningsgodtgørelse til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper, for at sikre landbrugsbedrifternes kontinuitet og bæredygtighed, bevare det naturlige miljø og beskytte miljøet. Landbrugere, der modtager sådan støtte, forpligter sig i denne forbindelse til at fortsætte deres landbrugsvirksomhed i fem år i et ugunstigt stillet område.

Udligningsgodtgørelserne skal bidrage effektivt til at kompensere for naturbetingede ulemper. Overkompensation skal dog undgås. Beløbet skal derfor andrage mindst 25 EUR og højst 250 EUR pr. ha landbrugsjord, idet der skal tages højde for regionens udviklingsmål, naturbetingede ulemper, miljøproblemerne og bedriftstype. Udligningsgodtgørelser på over loftet er mulige, hvis gennemsnittet af alle udbetalte godtgørelser ikke overstiger dette loft for den pågældende programmering. Medlemsstaterne kan samle flere regionale programmer under en fælles udbetaling.

Ugunstigt stillede områder omfatter:

  • Bjergområder, som er kendetegnet ved stærkt begrænsede muligheder for at udnytte jorden og større arbejdsomkostninger på grund af klima og terrænforhold
  • Ugunstigt stillede områder, hvor der er risiko for, at jorden ikke længere udnyttes, hvor jorden er uproduktiv, hvor dyrkningsresultaterne er under gennemsnittet og hvor befolkningen er i tilbagegang.

Visse geografiske områder i en medlemsstat, dog højst 10 % af dens areal, kan ligestilles med ugunstigt stillede områder, fordi miljøbeskyttelsen, opretholdelsen af det naturlige miljø, turismen eller kystbeskyttelsen begrunder opretholdelsen af landbrugsvirksomhed i disse områder.

Overholdelse af normer

Der kan ydes støtte for at hjælpe landbrugerne til at tilpasse sig de bindende EU-normer på områderne miljø, folkesundhed, fødevaresikkerhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Med hensyn til nyindførte nationale normer, der er afledt af EU-retten, kan der ydes en midlertidig og delvis støtte. Støtten ydes som en fast aftagende støtte på højst 10 000 EUR om året pr. bedrift og gælder i en periode på højst fem år fra det tidspunkt, hvor normerne anvendes. Med hensyn til de EU-direktiver, der ikke er iværksat korrekt i en medlemsstat, begynder perioden på højst fem år den 28. oktober 2003.

Landbrugerne kan opnå bedriftsrådgivning som defineret i forordning (EF) nr. 1782/2003. I så tilfælde er det samlede støttebeløb begrænset til 80 % af de støtteberettigede omkostninger og må ikke overstige 1 500 EUR.

FORANSTALTNINGER TIL MODERNISERING OG DIVERSIFICERING AF BEDRIFTERNE

Investeringer i landbrugsbedrifter

Der ydes støtte til investeringer i landbrugsbedrifter for at øge landbrugsindkomsterne og forbedre landbrugernes leve-, arbejds- og produktionsvilkår. Investeringerne skal tage sigte på at reducere produktionsomkostningerne, forbedre og diversificere produktionen - bortset fra den produktion, der ikke kan afsættes - samt forbedre produktkvaliteten, det naturlige miljø, hygiejneforholdene eller dyrevelfærden.

Kun økonomisk levedygtige landbrugsbedrifter, som opfylder mindstekravene til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, og hvor landbrugeren har de tilstrækkelige faglige kvalifikationer, er støtteberettigede. Betingelserne for støtte til investeringerne skal være opfyldt på den dato, hvor den enkelte beslutning om at yde en støtte vedtages. Når investeringer foretages for at overholde nyindførte normer, kan der indrømmes landbrugerne en støtte og en frist.

Den samlede støtte må ikke overstige 40 % af investeringerne. Loftet er dog fastsat til 50 % i ugunstigt stillede områder. Disse procentsatser kan for unge landbrugere under 40 år forhøjes til henholdsvis 50 % og 60 % i en periode på højst fem år fra etableringen.

Etablering af unge landbrugere

Støtten til unge landbrugere er møntet på driftsledere på under 40 år, der har tilstrækkelige faglige kvalifikationer, og som etablerer sig på en landbrugsbedrift for første gang. Bedriften skal være økonomisk levedygtig og opfylde mindstekravene til miljø, hygiejne og dyrevelfærd.

Denne støtte består enten af en engangspræmie på højst 25 000 EUR eller af rentetilskud til lån, som er optaget med henblik på etableringen. I så tilfælde må rentetilskuddet ikke overstige værdien af engangspræmien undtagen for unge landbrugere, der modtager bedriftsrådgivning i en periode på tre år. For disse er loftet 30 000 EUR.

Faglig uddannelse

Støtten til faglig uddannelse tager sigte på at forbedre de faglige kvalifikationer hos landbrugere og andre personer, der beskæftiger sig med landbrug og skovbrug, så de bliver i stand til at omlægge produktionen kvalitativt og at anvende produktionsmetoder, der er forenelige med opretholdelse og forbedring af landskabet, miljøbeskyttelse og hygiejne- og dyrevelfærdsstandarder, samt i øvrigt at forvalte bedrifterne bedre.

Forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter

Virksomheder, der er økonomisk levedygtige, og som opfylder mindstekravene til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, kan opnå investeringsstøtte med henblik på at forbedre forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter. De mindre forarbejdningsenheder kan også opnå en støtte og en yderligere frist for at overholde nyindførte mindstekrav. Formålet er at gøre produkterne mere konkurrencedygtige og øge deres merværdi ved at forbedre præsentationen af dem, rationalisere forarbejdningsprocesserne og afsætningskanalerne, rette produktionen mod nye afsætningsmuligheder, opfinde og anvende ny teknologi, kontrollere kvaliteten og sundhedsforholdene, fremme innovation og beskytte miljøet. Derimod ydes der ikke støtte til investeringer i detailhandelsleddet eller i forarbejdning eller afsætning af produkter fra tredjelande.

EU-støtten kan højst andrage 50 % af den støtteberettigede investering i mål 1-regioner og højst 40 % i de øvrige regioner. Under alle omstændigheder skal den bidrage til at forbedre situationen for landbrugets basisproduktion.

Skovbrug

I forbindelse med de forpligtelser, som Fællesskabet og medlemsstaterne har indgået på internationalt plan, og i forbindelse med medlemsstaternes skovprogrammer kan der ydes støtte til privatpersoner, kommuner eller deres respektive foreninger af skovejere. Støtten har følgende formål:

  • Forbedring af ikke-landbrugsjord: Disse foranstaltninger omfatter skovrejsning, investeringer med henblik på at øge skovenes værdi og forbedre høsten, forarbejdningen og afsætningen af skovbrugsprodukter, åbning af markeder for skovbrugsprodukter, fremme af foreninger af skovbrugere og genoprettelse af skovbrugsproduktionen efter naturkatastrofer og brande samt iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.
  • Skovrejsning på landbrugsjord: Der kan ydes en årlig præmie til dækning af udgifter til tilplantning og pleje samt som kompensation for skovejernes indkomsttab. Den kan højst andrage henholdsvis 725 EUR eller 185 EUR om året pr. ha afhængigt af kategorien af skovejere. Støtten til skovrejsning på landbrugsjord, der tilhører offentlige myndigheder, må kun svare til skovrejsningsudgifterne. Landbrugere, der modtager en støtte til førtidspensionering, eller juletræsplantager omfattes ikke af støtte.
  • Bevarelse af skove, der spiller en beskyttende økologisk rolle i offentlighedens interesse, og hvor udgifterne til bevaringsforanstaltninger overstiger driftsudbyttet, samt opretholdelse af brandbælter: Der kan ydes en årlig støtte på mellem 40 EUR og 120 EUR pr. ha til disse foranstaltninger .

For skovbrugszoner med middel eller høj brandrisiko skal foranstaltningerne overholde de nationale planer ifølge EU-lovgivningen om skovbeskyttelse.

Fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne

Der kan ligeledes ydes EF-støtte til de aktiviteter, der ikke falder ind under ovennævnte foranstaltninger, men som tager sigte på omlægning og forbedring af landbrugsvirksomhed. Det drejer sig bl.a. om jordfordeling, indførelse af bedriftsrådgivning, markedsføring af kvalitets­landbrugsprodukter, udvikling af basale servicefaciliteter i landdistrikterne, renovering af landsbyer og beskyttelse af kulturværdier, fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk, forvaltning af integrerede strategier for udvikling af landdistrikterne ved lokale partnerskaber osv.

I de ti nye medlemsstater kan der ikke ydes finansiel støtte til jordfordeling. Til gengæld kan der ydes en støtte for at sætte driftslederne i stand til at overholde en EF-norm, der er fastsat inden tiltrædelsesdatoen (1. maj 2004) og bindende fra nævnte dato eller en senere dato. Denne mulighed er begrænset til de første tre år af støtteperioden og et årligt støtteloft på 25 000 EUR pr. bedrift.

AFSLUTTENDE ALMINDELIGE BESTEMMELSER

EUGFL-finansiering

I tidsrummet 2000 til 2006 er der årligt afsat mellem 4 300 og 4 370 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikterne og til ledsageforanstaltninger. Disse foranstaltninger finansieres over EUGFL, Garantisektionen eller Udviklingssektionen, alt efter, hvilke regioner der er tale om. EUGFL, Garantisektionen, yder støtte til førtidspensionering, ugunstigt stillede områder eller områder med miljørestriktioner, miljøvenligt landbrug, dyrevelfærd, fødevarekvalitet og skovrejsning på landbrugsjord. De andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne finansieres over EUGFL, Udviklingssektionen, i mål 1-områderne, og over EUGFL, Garantisektionen, uden for mål 1-områderne. Kommissionen kan udvide anvendelsesområdet for foranstaltninger, der er berettiget til finansiel støtte fra EUGFL, Udviklingssektionen, og foreslå, at EUGFL, Garantisektionen, finansierer undersøgelser i forbindelse med programmeringen.

Endelig dækker EUGFL også de foranstaltninger til tilpasning og udvikling af landdistrikterne, der vedrører renovering og udvikling af landsbyer, beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier, diversificering af landbrugsaktiviteterne og forbedring af infrastrukturer, der har tilknytning til udviklingen af landbruget, hvis de ikke finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) i forbindelse med mål 1 og mål 2 og overgangsområder.

Forenelighed og sammenhæng

Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne skal være forenelige med EU-retten og i overensstemmelse med EU’s andre politikker. Særlig vigtigt er det, at der er sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitiks bestemmelser om de fælles markedsordninger og foranstaltningerne for kvalitet og sundhed i landbruget. Der kan ifølge denne forordning ikke ydes støtte til foranstaltninger, der tager sigte på at støtte forskningsprojekter eller udrydde dyresygdomme.

I øvrigt må foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, ikke støttes via andre EU-støtteordninger. En foranstaltning, der er uforenelig med kravene i denne forordning, er heller ikke støtteberettiget i henhold til andre EU-støtteordninger.

Støtte, som medlemsstaterne yder til udvikling af landdistrikterne, skal overholde fællesskabsordningen for statsstøtte til landbruget inden for de lofter, som Rådet har fastsat i forordningerne og direktiverne om landbrug (hvis disse lofter overskrides, skal statsstøtten meddeles af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen) samt EU-bestemmelserne for udvikling af landdistrikterne. Derfor:

  • er statsstøtte til investeringer, som overstiger de procentsatser, der er fastlagt for fællesskabsstøtten, ikke tilladt, undtagen hvis der er tale om investeringer med henblik på forbedring af miljøet, hygiejneforholdene og dyrevelfærden i offentlighedens interesse
  • skal støtten til kompensation for naturbetingede ulemper altid overholde EU-bestemmelserne;
  • skal støtten til miljøvenligt landbrug opfylde EU-bestemmelserne og overholde de heri fastsatte grænser, der dog kan overskrides, hvis det er nødvendigt for en rimelig dækning af indkomsttab, ekstraomkostninger osv.

Geografisk dækning og programmering

Da politikken for udvikling af landdistrikterne omfatter alle Fællesskabets landdistrikter, skal alle foranstaltningerne i denne forordning indgå i et af følgende flerårige programmer:

  • mål nr. 1-programmerne, når foranstaltningerne finansieres over EUGFL, Udviklingssektionen;
  • mål nr. 2-programmerne, når foranstaltningerne vedrører førtidspension, ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner, miljøvenligt landbrug og skovrejsning på landbrugsjord;
  • programmerne for udvikling af landdistrikterne, hvad de resterende foranstaltninger angår.

Disse programmer for udvikling af landdistrikterne er baseret på planer, som medlemsstaterne opstiller på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau for en periode på syv år (2000 til 2006). Planerne skal indeholde en beskrivelse af: den aktuelle situation i landdistrikterne, den foreslåede strategi, den forventede virkning, en finansieringsplan, de påtænkte foranstaltninger, herunder de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, de nødvendige undersøgelser og tekniske foranstaltninger, de ansvarlige myndigheder og de bestemmelser, som sikrer en effektiv gennemførelse af planen. Medlemsstaterne forelagde senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning Kommissionen planerne for udviklingen af landdistrikterne, og Kommissionen vedtog dem inden for seks måneder efter forelæggelsen af planerne.

Finansielle bestemmelser

Bestemmelserne i forordningen om finansiering af den fælles landbrugspolitik finder anvendelse på foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne, undtagen for visse foranstaltninger, der henhører under mål 2.

Da finansieringsplanen indgår i programmeringen, tildeler Kommissionen medlemsstaterne foreløbige bevillinger, fordelt på de enkelte år på grundlag af behovet og den indsats, der skal gøres. Bevillingerne kan tilpasses på grundlag af medlemsstaternes faktiske udgifter og reviderede udgiftsoverslag.

Med hensyn til medfinansieringssatserne skal Fællesskabet bidrage med mindst 25 % af de støtteberettigede offentlige udgifter, dog højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Ifølge de generelle bestemmelser for strukturfondene ligger satsen med hensyn til foranstaltninger vedrørende miljøvenligt landbrug på 85 % i mål 1-regioner og på 60 % i de andre regioner. For indtægtsskabende investeringer gælder der også særbestemmelser.

Overvågning og evaluering

Ved hjælp af fysiske og finansielle indikatorer, der er fastsat ved fælles aftale med Kommissionen, og eventuel oprettelse af overvågningsudvalg sikrer medlemsstaterne, at der foregår en effektiv overvågning af, hvordan programmeringen af udviklingen af landdistrikterne gennemføres. Resultaterne af denne overvågning forelægges Kommissionen i årlige rapporter.

Evalueringen foretages efter bestemmelserne i forordningen om finansieringen af den fælles landbrugspolitik.

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen skal på et senere tidspunkt fastlægge de nærmere bestemmelser om betingelserne for tildeling af støtte, beregning af godtgørelserne, tidsfrister og øvrige vilkår. Det samme gælder for gennemførelsesbestemmelserne for planer for udviklingen af landdistrikterne, revision af programmerne, finansieringsplan, overvågning og evaluering samt sammenhængen mellem udviklingen af landdistrikterne og markedsordningerne.

For yderligere information henvises der til rubrikken “udvikling af landdistrikterne” på netstedet for Generaldirektoratet for Landbrug.

I perioden 2000-2006 tager EU-initiativet Leader+ sigte på at fremme iværksættelse af originale integrerede strategier for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Der lægges vægt på lokalt partnerskab og netsamarbejde mellem landdistrikterne.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1257/99 [vedtagelse: CNS/1998/102]

3.7.1999

-

EFT L 160 af 26.6.1999

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1783/2003

28.10.2003

-

EUT L 270 af 21.10.2003

Forordning (EF) nr. 567/2004

1.5.2004

-

EUT L 90 af 27.3.2004

Forordning (EF) nr. 583/2004

1.5.2004

-

EUT L 91 af 30.3.2004

Forordning (EF) nr. 2223/2004

25.12.2004

-

EUT L 379 af 24.12.2004

Forordning (EF) nr. 1698/2005

22.10.2005

-

EUR L 277 af 21.10.2005

See also

For yderligere information henvises der til rubrikken vedrørende politikken for udvikling af landdistrikterne i perioden 2000-2006 på netstedet for Generaldirektoratet for Landbrug.

Seneste ajourføring: 23.08.2007

Top