Forbrugere og de finansielle tjenesteydelser (grønbog)

De finansielle tjenesteydelser i detailleddet udgør et vigtigt aspekt af EU-borgernes dagligliv. Disse tjenesteydelser er blevet væsentligt mere integrerede i de senere år, men der kræves dog fortsat en stor indsats, før et egentligt indre marked inden for denne sektor kan realiseres

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 30. april 2007 om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked [KOM(2007) 226 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Kommissionen lancerer med denne grønbog en strategi inden for området finansielle tjenesteydelser i detailleddet * for at få en bedre forståelse af de problemer, som forbrugerne og virksomhederne støder på inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet.

I grønbogen præsenteres Kommissionens målsætninger, og der lanceres en høring på dette område (afsluttet den 16. juli 2007), som tager udgangspunkt i en række analyser, hvoraf den seneste er Kommissionens sektorundersøgelse af detailbankforretninger (PDF) (EN).

I denne grønbog gøres der status over de igangværende initiativer på områder såsom realkredit, flytning af bankkonti og finansiel uddannelse. Endvidere belyses de områder, hvor der endnu mangler at blive taget initiativer som f.eks. forsikring eller pensionsopsparing.

Kommissionen agter i løbet af efteråret 2007 at udgive en endelig rapport om "Single Market Review", hvori der også tages hensyn til den aktuelle høring.

HINDRINGER FOR INTEGRATIONEN AF DE FINANSIELLE TJENESTEYDELSER I DETAILLEDDET

I grønbogen nævnes fire hovedelementer i integrationen af de finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked: beskedne grænseoverskridende aktiviteter, store prisudsving på denne type tjenesteydelser, begrænset forskellighed mellem produkter og udvalg af produkter og store forskelle i markedsresultater.

Endvidere udgør de forskellige retlige rammer og fragmenterede infrastrukturer juridiske og økonomiske hindringer for adgang til markedet. Forbrugernes adfærd kan også udgøre en hindring for integrationen af de finansielle tjenesteydelser, idet de foretrækker lokale produkter.

Følgende foranstaltninger kan bidrage til en øget integration af markederne for tjenesteydelser i detailleddet:

• fremme åbne markeder og konkurrence for at give forbrugerne produkter, der opfylder deres behov i form af valgmuligheder, værdi og kvalitet
• øge forbrugertilliden ved at sikre forbrugerne en større beskyttelse og mere troværdige udbydere
• hjælpe forbrugerne i beslutningstagningen ved at fremme en korrekt information og initiativer, der sigter mod at forbedre deres finansielle forståelse.

LAVERE PRISER OG ET STØRRE UDVALG FOR FORBRUGERNE

Skærpet konkurrence

Kommissionen sigter mod at skabe gunstige regler for konkurrencen ved hjælp af gældende konkurrenceregler eller via overtrædelsesprocedurerne. Endvidere understreges det i grønbogen, at hindringerne for kundernes mobilitet vil blive fjernet, f.eks. gebyrer for opsigelse af konti. Kommissionen undersøger ligeledes muligheden for at fjerne de kunstige udgifter, der øger udgifterne for forbrugerne i tilknytning til betalingskort, og muligheden for at øge adgangen til låneregistre og til clearing- og afregningssystemer for betalinger.

Flere valgmuligheder

Andre af Kommissionens initiativer sigter mod at fremme en fjernelse af markedsprotektionismen, der forhindrer, at et produkt eller en tjenesteydelse tilbydes i et andet fællesskabsland (f.eks. på grund af forskelle mellem de nationale juridiske systemer). Kommissionen agter også at mindske unødvendige reguleringsomkostninger og foreslår, at der oprettes valgfrie, forenklede og standardiserede finansielle tjenesteydelser, såsom almindelige bankkonti.

Blandt de igangværende initiativer opfordrer Kommissionen betalingssektoren til at gennemføre selvregulerende foranstaltninger for at skabe et fælles eurobetalingsområde (SEPA) senest i 2010.

ØGET FORBRUGERTILLID

I EU-lovgivningen inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet er der fastlagt minimumsbestemmelser for beskyttelse af forbrugerne, mens medlemsstaterne har lov til at fastsætte strengere regler. Derfor er forbrugerbeskyttelsen på dette område ikke harmoniseret, og konkurrencebetingelserne mellem medlemsstaterne er forskellige. I øjeblikket er medlemsstaterne ikke enige om omfanget af den nødvendige harmonisering.

Ydelse af retssikkerhed for forbrugerne

Når forbrugeren undertegner en kontrakt om levering af varer eller tjenesteydelser, er denne normalt underlagt lovgivningen i det land, som udbyderen har valgt. I den kommende forordning om kontraktlige forpligtelser [KOM(2005) 650] bestemmes det, at det er loven på forbrugerens sædvanlige opholdssted, der finder anvendelse på forbrugeraftaler.

Sikring af adgang til passende erstatning

Kommissionen oprettede i 2001 FIN-NET, der fremmer den udenretslige bilæggelse af grænseoverskridende forbrugertvister inden for finansielle tjenesteydelser.

Fremme af solide og sikre finansielle institutioner i detailleddet

Kommissionen understreger behovet for en ramme, der beskytter forbrugerne og øger deres tillid til de finansielle institutioner. Endvidere bør forbrugerne være omfattet af et højt beskyttelsesniveau, såfremt de finansielle institutioner måtte gå konkurs.

STYRKELSE AF FORBRUGERNE

Udvikling af forbrugernes finansielle forståelse

Forbrugernes finansielle forståelse er en opgave for medlemsstaterne. Kommissionen har dog allerede finansieret nogle initiativer såsom Dolceta-programmet. Kommissionen mener, at forbrugerne mangler finansiel forståelse og agter at fremme en uddannelse af høj kvalitet på dette område ved at udarbejde nye retningslinjer og fremme bedste praksis og angive innovative metoder.

Formidling af den rette information til rette tid

For at forbedre kvaliteten af den information, som forbrugerne får. De berørte områder er f.eks. realkredit, forbrugerkredit, betalingstjenester og investeringsfonde (UCITS).

Forbrugerrådgivning

Den finansielle rådgivning skal være objektiv og tage hensyn til kundens profil og skal stå i rimeligt forhold til, hvor indviklede produkterne og de dermed forbundne risici er. Kommissionen er i stigende grad opmærksom på den rolle, som finansielle formidlere, der rådgiver forbrugeren, spiller. Den har lanceret en undersøgelse af den ramme, inden for hvilken formidlerne opererer for at påvise eventuelle negative konsekvenser for forbrugerne. På grundlag af denne undersøgelse vil Kommissionen analysere, hvorvidt det er nødvendigt at foreslå en passende juridisk ramme. Den agter endvidere at ændre direktivet om forsikringsformidling [direktiv 2002/92/EF].

See also

Yderligere oplysninger findes på generaldirektoratet for det indre markeds websted (EN).

Seneste ajourføring: 13.09.2007