Handlingsplan til sikring af biodiversiteten

Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan, hvis målsætning er at standse tabet af biodiversiteten. Planen fremlægger en række foranstaltninger, som skal sikre, at denne målsætning nås frem til 2010. Handlingsplanen er baseret på en vurdering af tabet af biodiversitet i Europa og resten af verden og en vurdering af de foranstaltninger, som Den europæiske Union til dato har truffet for at imødegå problemet.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 22. maj 2006: "Stop for tab af biodiversitet inden 2010 - og fremover - opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden" [KOM(2006) 216 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan, hvis målsætning er at bevare og stoppe tabet af biodiversitet * i Den europæiske Union og i resten af verden.

Der er et presserende behov for at standse ødelæggelsen af økosystemerne * og for i fremtiden at beskytte naturen, dens rekreative og kulturelle værdier og økosystemfunktionerne *. Disse systemer er nødvendige for konkurrencedygtigheden, væksten og beskæftigelsen og for at kunne forbedre levevilkårene globalt.

Handlingsplanen opstiller 10 prioriterede målsætninger for indsatsen fordelt på fire hovedområder: biodiversitet i EU, biodiversitet globalt set, biodiversitet og klimaændringer og videnbasen om biodiversitet. Planen peger på fire vigtige ledsageforanstaltninger (finansiering, beslutningstagen, etablering af partnerskaber og uddannelse, folkeoplysning og deltagelse) og foranstaltninger med henblik på overvågning, evaluering og revurdering. Handlingsplanen er rettet mod EU såvel som medlemsstaterne. De planlagte foranstaltninger skal iværksættes frem til 2010 og skal videreføres efter dette tidspunkt.

Biodiversitet i EU

Handlingsplanen tager sigte på at bevare de vigtigste levesteder og arter i EU. Gennemførelsen af denne målsætning skal ske ved at styrke Natura 2000-nettet (identificering og forvaltning af beskyttede områder, sammenhæng i interventioner, forbindelser i nettet), ved at øge bestanden af de mest truede arter i EU og gennem beskyttelsesforanstaltninger i yderregioner.

En varig beskyttelse af biodiversiteten rækker videre end Natura 2000 og de truede arter. Handlingsplanen skal derfor bidrage til at bevare og retablere biodiversitet og økosystemfunktioner i landdistrikter i EU generelt. Her drejer det sig bl.a. om at sikre en effektiv anvendelse af bestemmelserne i den fælles landbrugspolitik for at bevare landbrugsjord og skove med høj naturværdi.

På samme måde skal handlingsplanen sikre bevaring og retablering af biodiversitet og økosystemfunktioner i EU's havmiljø generelt. Her drejer det sig om at retablere fiskebestande, mindske virkningerne på ikke-målarter og begrænse skaderne på marine levesteder, bl.a. inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

En anden målsætning i handlingsplanen er at styrke regional og territorial udviklings forenelighed med biodiversitet i EU, især gennem en bedre planlægning på nationalt, regionalt og lokalt plan, der tager større hensyn til biodiversitet (miljøvurderinger, projekter finansieret af EU-fonde, partnerskaber mellem de ansvarlige for planlægning og udvikling.

En anden målsætning i handlingsplanene er at reducere invasive fremmede arters og genotypers virkning på biodiversiteten i EU drastisk. Der bør her opstilles en sammenhængende strategi på området ledsaget af specifikke aktioner som f.eks. et tidligt varslingssystem.

EU og den globale biodiversitet

For at gøre den internationale styring af biodiversitet og økosystemfunktioner væsentlig mere effektiv foreslås det i handlingsplanen at fokusere på at styrke konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og andre relevante aftaler.

Endvidere foreslås det at yde væsentlig mere støtte til biodiversitet og økosystemfunktioner inden for rammerne af EU's eksterne bistand på det finansielle plan og i sektormæssige og geografiske programmer.

Det er desuden vigtigt at mindske den internationale handels virkning på den globale biodiversitet og økosystemfunktionerne væsentligt, navnlig for at begrænse skovrydning i de tropiske egne.

Der bør ske en bedre samordning mellem disse tre områder: styring, handel og udviklingssamarbejde. Endvidere er det absolut nødvendigt at der i medlemsstaternes oversøiske departementer og territorier gøres en indsats for sikre EU's troværdighed.

Biodiversitet og klimaforandringer

Handlingsplanen understreger, at biodiversitet potentielt vil kunne bidrage til at begrænse drivhusgasserne i atmosfæren gennem kulstofudskillelse. Desuden understreges klimaforandringernes indvirkning på biodiversiteten; derfor insisteres der i handlingsplanen på begrænsning af drivhusgasserne med henblik på at mindske det fremtidige pres på biodiversiteten. Det er desuden nødvendigt at støtte biodiversitetens tilpasning til klimaforandringerne ved at sikre forenelighed med Natura 2000-nettet og ved at minimere de potentielle skadevirkninger på biodiversiteten, som skyldes foranstaltninger til afbødning af klimaforandringer.

Videnbasen

I handlingsplanen anser Kommissionen det for nødvendigt at styrke videnbasen væsentligt for at sikre bevarelse og bæredygtig brug af biodiversitet, både i EU og globalt. Dette skal navnlig ske gennem styrkelse af det europæiske forskningsrum, infrastrukturerne for forskning, kommunikation og kompatible data og gennem indsamling af uafhængig forskningsbaseret rådgivning og videnskabelig rådgivning af de politisk ansvarlige. Kommissionen planlægger i denne forbindelse at etablere en mekanisme, der skal gøre det muligt at samle uafhængig forskningsbaseret rådgivning

En effektiv støtteramme omkring handlingsplanen

For at sikre gennemførelsen af målsætningerne i handlingsplanen har Kommissionen indkredset fire hovedområder, hvor der bør sættes ind med støtteforanstaltninger:

• sikring af tilstrækkelig finansiering via de disponible finansielle instrumenter og inden for rammerne af de finansielle overslag 2007-2013,
• styrkelse af beslutningsprocessen i EU, især med hensyn til koordinering og samordning mellem EU, medlemsstaterne og regionerne; øget hensyntagen til biodiversitet og miljøomkostninger,
• etablering af partnerskaber mellem det offentlige, den finansielle sektor, akademiske kredse, den private sektor (herunder jordejere og bevaringseksperter),
• undervisning, folkeoplysning og deltagelse

Langsigtede perspektiverne for biodiversiteten

Ud over handlingsplanens målsætninger for 2010 foreslår Kommissionen en debat om de videre perspektiver for biodiversiteten som politisk ramme. I overensstemmelse hermed bør vores afhængighed af naturen anerkendes ved opstilling og udmøntning af Fællesskabets politikker, og det samme gælder behovet for at finde en ny balance mellem økonomisk og social udvikling og bevarelse af naturen.

Nødvendigheden af at beskytte biodiversiteten

Biodiversiteten bør beskyttes af to årsager:

• Den er en værdi i sig selv: naturen er en kilde til oplevelser og inspiration og grundlaget for mange rekreative, turistmæssige og kulturelle aktiviteter,
• den opfylder en række økosystemfunktioner: naturen skaffer os de ting, der er nødvendige for vores liv og velvære (fødevarer, medikamenter, vand, luft, osv.). der er grænser for, hvor meget menneskets opfindsomhed og teknologi kan erstatte dette naturlige livsunderstøttelsessystem.

Kommissionen understreger den alarmerende fart, hvormed levestederne nedbrydes og arterne uddør. Den opstiller en liste over de farer, som truer biodiversiteten:

• ændringerne i landanvendelsen, der medfører fragmentering, nedbrydning og ødelæggelse af levestederne. Disse ændringer skyldes hovedsagelig befolkningstilvæksten og den enkeltes øgede forbrug (to faktorer som vil stige i betydning i fremtiden og øge presset),
• klimaændringerne, som ødelægger visse levesteder og organismer, forstyrrer den normale formeringscyklus, tvinger de mobile organismer til at søge andre steder hen, osv.,
• andre vigtige problemer er rovdriften på de biologiske ressourcer, udbredelsen af invasive fremmede arter, forureningen af de naturlige miljøer og levesteder, globaliseringen, som øger presset gennem samhandelen samt den manglende styring (manglende erkendelse af de økonomiske værdier, som naturkapital og økosystemfunktioner repræsenterer).

Bevarelsen af biodiversiteten er en nøglemålsætning i strategien for en bæredygtig udvikling og i det sjette miljøhandlingsprogram.

Endvidere har EU allerede vedtaget foranstaltninger vedrørende biodiversitet:

• I EU's miljøpolitik: EU's strategi og handlingsplan for biodiversitet danner generel ramme om foranstaltningerne til fordel for biodiversitet. Endvidere har direktiverne om "vilde fugle" og "levesteder" skabt Natura 2000-nettet, som tager sigte på at beskytte levesteder og arter. Der findes andre særlige EU-bestemmelser, som tager sigte på at beskytte vilde dyr og planter,
• I EU's indre politik: biodiversiteten er en faktor, som indgår i landbrugspolitikken (reform af den fælles landbrugspolitik i 2003, forordningen i 2005 om udvikling af landdistrikter), i regionalpolitikken (konsekvensanalyser og strategiske vurderinger samt i fiskeripolitikken (reform af den fælles fiskeripolitik),
• I EU's eksterne politik: EU og medlemsstaterne er part i adskillige internationale konventioner, som vedrører biodiversitet, men gennemførelsen af disse konventioner bør styrkes. Kommissionen påpeger desuden, at det er nødvendigt at øge finansieringen til fordel for udviklingsprojekter, som vedrører biodiversitet og fastholde på hensynet til biodiversiteten i udviklingsbistanden.

Målsætningerne og støtteforanstaltninger i handlingsplanen er baseret på omfattende høring af eksperter og af offentligheden.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse af 3. juni 2011 - Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 [KOM(2011) 244 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 02.09.2011