Mediekendskab i den digitale tidsalder

Medieproduktionen og medieforbruget i den digitale tidsalder har vendt op og ned på mediesektoren. Bredbåndsforbindelser bliver stadigt mere almindelige, og brugernes aktive medvirken i produktionen af online-indhold afføder enorme mængder af informationer og indhold. Det har foranlediget Kommissionen til at støtte initiativer vedrørende mediekendskab.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 20. december 2007 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - En europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø [KOM(2007) 833 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Mediekendskab er defineret som evne til at anvende medier, forstå og vurdere indholdet kritisk og selv fremstille indhold i medierne.

Mediekendskab er en nødvendig forudsætning for fuld og aktiv deltagelse i samfundslivet. Mediekendskab gør det lettere for de europæiske borgere at indkredse den kulturelle og økonomiske dimension af alle former for digitale medier (fjernsyn, film, video, websteder, radio, videospil og virtuelle fællesskaber).

Et solidt mediekendskab kan bidrage til at opfylde Lissabonmålsætningerne ved at fremme udviklingen af en videnbaseret økonomi og forbedre konkurrenceevnen i sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og mediesektoren.

Et bedre mediekendskab kan give den europæiske audiovisuelle politik et nyt afsæt. Kommissionens rapport om gennemførelsen af det nye direktiv om audiovisuelle medietjenester vil bl.a. omhandle udbredelsen af mediekendskab i samtlige medlemsstater frem til 2011. Direktivet vedrører også støtteprogrammet MEDIA 2007 med fokus på adgangen til audiovisuelle værker og fremme af den europæiske audiovisuelle kulturarv.

Hvordan sikrer vi os et reelt og effektivt mediekendskab?

Kommissionen opererer med mediekendskab på tre områder:

• online-indhold
• kommerciel kommunikation
• audiovisuelle værker.

Et effektivt mediekendskab sætter brugerne i stand til at vurdere online-indholdet med den nødvendige kritiske sans. Kommissionen foretrækker f.eks. at give befolkningen en kritisk holdning til reklamer frem for at forbyde visse former for reklamepraksis.

Mediekendskab skal generelt fremme e-tilgængeligheden for at sikre, at personer med handicap, vanskeligt stillede grupper og personer, der diskrimineres på grundlag af køn, etnisk oprindelse, alder, religion eller seksuel orientering, også får glæde af fordelene ved udviklingen af informationssamfundet.

Med hensyn til audiovisuelle værker drejer udbredelsen af mediekendskab sig om at gøre befolkningen bevidst om den europæiske kulturarv inden for film og om at støtte kreativiteten på det audiovisuelle område.

Den foreliggende meddelelse bygger på konklusionerne fra den omfattende offentlige høring, der blev indledt i oktober 2006 (pdf (DE) (EN) (FR)). Disse konklusioner fremhæver udbredelse af god lokal og national praksis inden for mediekendskab.

I lyset af disse vigtige opgaver opfordres medlemsstaterne til at:

• tilskynde de nationale myndigheder med ansvar for lovgivningen omkring audiovisuelle medier og elektronisk kommunikation til at involvere sig mere i de forskellige initiativer med henblik på udbredelse af mediekendskab
• sikre løbende opfølgning på initiativerne vedrørende mediekendskab ved at fastsætte nye evalueringskriterier
• udarbejde adfærdskodekser eller normer med inddragelse af alle berørte parter, dvs. de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, forbrugersammenslutninger, udbydere og producenter af audiovisuelt indhold, virksomhederne i den audiovisuelle sektor samt uddannelses-, kultur- og forskningsinstitutioner.

Kontekst

I henstillingen (esdeenfr)om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester understreges betydningen af mediekendskab.

De planlagte initiativer vedrørende mediekendskab gennemføres i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog.

Seneste ajourføring: 30.01.2008