Forordning (EF) nr. 169/2009 fastsætter EU’s konkurrenceregler for transport af landeveje, jernbane og sejlbare vandveje.
Forordning (EF) nr. 718/1999 fastlægger sammen med forordning (EU) nr. 546/2014 med ændringer reglerne for en politik om EU’s flådekapacitet.
Direktiv 96/75/EF angiver trinene til opnåelse af frit forhandlede befragtningskontrakter og prisdannelse i EU.
Forordning (EF) nr. 1356/96 har til formål at sikre, at transportvirksomheder, der udfører godstransport eller personbefordring ad indre vandveje, har fri udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med denne transport mellem EU-lande.
Forordning (EØF) nr. 3921/91 fastsætter betingelserne for ikke-EU baserede transportvirksomheders adgang til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i EU.
Direktiv 87/540/EØF har til formål at etablere ensartede adgangsbetingelser for udøvelse af transportvirksomhed og fremme gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationer.
Forordning (EØF) nr. 2919/85 fastsætter betingelserne for adgang til den ordning, der i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til i Rhin-skibsfarten
EØF-Rådets forordning nr. 11 har til formål at afskaffe forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår.

HOVEDPUNKTER

Rammelovgivningen for indlandsskibsfarten i EU omfatter lovgivning med forskellige mål, der tilsammen har til formål at liberalisere transportmarkedet for transport ad indre vandveje ved at:

sikre, at transportvirksomheder i indlandsskibsfarten har fri adgang til alle indre vandveje i EU
afskaffe diskriminerende og urimelig markedspraksis, navnlig vedrørende priser og tariffer samt
skabe rimelige konkurrencebetingelser gennem fælles regler, herunder adgang til beskæftigelse som transportvirksomhed i indlandsskibsfarten.

Forordning (EF) nr. 169/2009 har til formål at harmonisere EU’s konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje ved at definere undtagelser fra kartelforbuddet, vedtagelser eller samordnede praksis med henblik på at opnå tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde ved:

ensartet anvendelse af normer og typer for materiel
udveksling eller fælles anvendelse af personale, materiel, transportmidler og faste anlæg
ordning og gennemførelse af forbindelsesbefordringer, supplerende befordringer, erstatningsbefordringer eller kombinerede befordringer, herunder konkurrencepriser
anvendelse af de mest hensigtsmæssige ruter
samordning af køre- og fartplaner for ruter, som følger efter hinanden
samling af enkeltladninger
opstilling af ensartede regler for befordringstarifferne, for så vidt som befordringspriser og -vilkår ikke fastlægges.

Forordningen fastsætter også undtagelser for visse små og mellemstore virksomheder.

Forordning (EF) nr. 718/1999 har til formål at fastsætte en politik for indlandsskibsfarten i EU.

Den dækker fartøjer, der transporterer varer i forretningsmæssigt øjemed med visse undtagelser, bl.a. for fartøjer, der udelukkende opererer på Donaufloden og fartøjer, der bruges til oplagring af varer eller til slamsugning.
Den kræver, at EU-lande med en flådetonnage på over 100 000 ton, og hvis vandveje er forbundet med andre EU-lande, opretter en indlandsskibsfartsfond. Hver fond skal råde over en reserve, der omfatter særskilte afdelinger for tørlastfartøjer*, tankskibe* og skubbebåde*. Disse fonde skal forvaltes af de nationale myndigheder.
Reserven kan bruges:
- i tilfælde af »alvorlige markedsforstyrrelser« i indlandsskibsfarten (i henhold til direktiv 96/75/EF, se nedenfor) på anmodning af et EU-land eller
- hvis de repræsentative organisationer for indlandsskibsfarten enstemmigt anmoder derom.

Forordning (EF) nr. 181/2008 fastsætter de praktiske bestemmelser om gennemførelse af kapacitetspolitikken for flåden i EU, herunder bidragssatserne til fonden.

Forordning (EU) nr. 546/2014 med ændringer udvider omfanget af tilgængelige foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 718/1999.

Direktiv 96/75/EF indeholder to sæt politiske foranstaltninger:

for at opnå frit forhandlet befragtningskontrakter og prisdannelse i EU ved at overgå fra det tidligere »turnusbefragtningssystem« for transport (til forud fastsatte priser baseret på den rækkefølge, hvori fartøjerne bliver ledige efter losning)
for at gøre det muligt for Europa-Kommissionen at skride ind i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser i indlandsskibsfarten, herunder navnlig foranstaltninger der sigter mod at hindre enhver yderligere forøgelse i transportkapacitet.

Forordning (EF) nr. 1356/96 har til formål at sikre, at transportvirksomheder, der udfører godstransport og personbefordring ad indre vandveje, kan udføre transport mellem EU-lande og udføre transitsejlads gennem disse uden forskelsbehandling begrundet i nationalitet eller etableringssted, hvis de:

er etableret i et EU-land og har tilladelse til at udføre international godstransport eller personbefordring ad indre vandveje og anvende fartøjer, der er registreret i et EU-land
opfylder betingelserne i forordning (EØF) nr. 3921/91.

Der gælder særlige regler for de rettigheder, som ikke-EU baserede transportvirksomheder har i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen (Mannheim-konventionen), konventionen om sejlads på Donau (Beograd-konventionen), eller for rettigheder, der følger af andre internationale aftaler eller traktater, som EU er part i.

Forordning (EØF) nr. 3921/91 bygger på de almindelige principper om ligebehandling og fri udveksling af tjenesteydelser, hvorved ikke-EU-baserede transportvirksomheder skal have lov til at udføre nationale transportydelser (»cabotage«) på indre vandveje i EU. Den fastsætter følgende betingelser:

transportvirksomheder må midlertidigt udføre cabotage uden at have hjemsted, forudsat at de er etableret i et EU-land i overensstemmelse med landets lovgivning, og at de har ret til at transportere varer og befordre personer internationalt ad indre vandveje
transportvirksomheder må kun bruge fartøjer, der er ejet af:
- EU-borgere eller
- juridiske personer med hjemsted i et EU-land, og hvor EU-borgere har kontrollerende indflydelse.

I henhold til direktiv 87/540/EØF skal personer og virksomheder have kvalifikationer, der er anerkendt af myndighederne eller en instans, der er udpeget af hvert EU-land, inden for følgende områder:

retlige forhold
virksomhedsledelse, erhvervsmæssigt og finansielt
adgang til markedet
tekniske forhold, herunder driften
sikkerheden
emner, som kræves kendskab til for at udføre internationale transporter.

Myndigheden udsteder et certifikat på baggrund af et eksamensbevis, deltagelse i et kursus eller godkendt praktisk erfaring. Hvis transportvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne, kan certifikatet inddrages.

Forordning (EØF) nr. 2919/85. Den reviderede konvention om sejlads på Rhinen (ændret ved tillægsprotokol nr. 2) fastsætter, at sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til Rhin-skibsfarten.

Et skib hører til Rhin-skibsfarten, hvis det medbringer et dokument, der er udstedt af en kompetent myndighed i et Rhin-land (dvs. Belgien, Frankrig, Nederlandene, Schweiz og Tyskland). Forordningen udvider anvendelsen af konventionen til alle EU-lande og sikrer derved ligebehandling af skibe fra hele EU.

EØF-Rådets forordning nr. 11/1960 har til formål at gennemføre artikel 79, stk. 3, i Romtraktaten (i dag artikel 95 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Forordningen:

forbyder enhver forskelsbehandling af transportvirksomheder — i form af forskellige fragter og transportvilkår på de samme trafikforbindelser for de samme godsarter — alt efter disses oprindelsesland eller bestemmelsessted
omfatter transport af alle varer ved forskellige transportmåder, f.eks. med jernbane, ad landevej eller indre vandveje
fastsætter regler om dokumentationskrav til transportdokumenter
kræver, at EU-landene fører tilsyn med overholdelsen af forpligtelserne.

HVORNÅR GÆLDER LOVGIVNINGEN FRA?

Forordning (EF) nr. 169/2009 trådte i kraft den 25. marts 2009.
Forordning (EF) nr. 718/1999 trådte i kraft den 29. april 1999.
Direktiv 96/75/EF trådte i kraft den 30. november 1996 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 1. januar 1997.
Forordning (EF) nr. 1356/96 trådte i kraft den 2. august 1996.
Forordning (EØF) nr. 3921/91 trådte i kraft den 5. januar 1992.
Direktiv 87/540/EØF trådte i kraft den 12. november 1987 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning senest den 30. juni 1988.
Forordning (EØF) nr. 2919/85 trådte i kraft den 22. oktober 1985.
Forordning nr. 11/1960 trådte i kraft den 5. september 1960.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Indre vandveje (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Tørlastfartøjer: fartøjer, der transporterer tørlast (f.eks. korn).

Tankskibe: fartøjer, der transporterer flydende last (f.eks. olie).

Skubbebåde: fartøjer, der skal skubbe andre fartøjer såsom skibslægtere, men som ikke selv transporterer last.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 169/2009 af 26. februar 2009 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (kodificeret udgave) (EUT L 61 af 5.3.2009, s. 1-5).

Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1-5).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 718/1999 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets direktiv 96/75/EF af 19. november 1996 om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national og international varetransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 12-14).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 1356/96 af 8. juli 1996 om indførelse af fælles bestemmelser vedrørende godstransport og personbefordring ad indre vandveje mellem medlemsstaterne med henblik på fri udveksling af tjenesteydelser for denne transport (EFT L 175 af 13.7.1996, s. 7-8).

Rådets forordning (EØF) nr. 3921/91 af 16. december 1991 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 1-3).

Rådets direktiv 87/540/EØF af 9. november 1987 om adgang til udøvelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette erhverv (EUT L 322 af 12.11.1987, s. 20-24).

Rådets forordning (EØF) nr. 2919/85 af 17. oktober 1985 om fastsættelse af betingelserne for adgang til den ordning, der i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til i Rhin-skibsfarten (EFT L 280 af 22.10.1985, s. 4-7).

EØF-Rådet: Forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79 stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EFT 52 af 16.8.1960, s. 1121/60-1126/60).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — afsnit VI — Transport — artikel 95 (tidl. artikel 75 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 86).

Kommissionens forordning (EF) nr. 181/2008 af 28. februar 2008 om visse gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (kodificeret udgave) (EUT L 56 af 29.2.2008, s. 8-12).

seneste ajourføring 22.12.2020

Top