Investeringsservice: Institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)

Den Europæiske Union ønsker på fællesskabsplan at samordne vilkårene for tilladelse til institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og således fremme den tværnationale handel ved at indføre en mere effektiv beskyttelse af investorerne. På den baggrund henvender dette direktiv sig til visse investeringsinstitutter. Ved direktivet indføres der en generel ordning med strenge krav til investeringer, egenkapital, oplysninger og opbevaring af aktiverne samt tilsynet med midlerne.

DOKUMENT

Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Med dette direktiv samordnes medlemsstaternes lovgivning om visse typer investeringsinstitutter. Det har også til formål at samordne markedsføringsvilkårene for investeringsinstitutternes andele og de aktiviteter, som investeringsinstitutternes administrationsselskaber udøver. Således har direktivet til formål at gøre det lettere at markedsføre investeringsinstitutternes andele i andre medlemsstater end det land, hvor den første tilladelse blev udstedt, og samtidig sikre investorerne et højt beskyttelsesniveau.

De berørte investeringsinstitutter skal, uanset om de er oprettet i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af et administrationsselskab) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab), opfylde følgende kriterier:

• de skal have som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer og/eller i andre likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden
• deres virksomhed bygger på princippet om risikospredning
• andele skal tilbagekøbes eller indløses for midler af disse institutters formue.

Når først investeringsinstitutterne er underlagt dette direktiv, kan de ikke ændre status. Mens investeringsselskaberne kun kan forvalte aktiver fra deres portefølje, kan administrationsselskaberne udøve andre aktiviteter, der ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde. Med andre ord finder direktivet kun anvendelse på aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for hele Fællesskabets område.

Til gengæld falder lukkede investeringsinstitutter, investeringsinstitutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden, investeringsinstitutter, hvor salget af andelene ikke har et kommercielt formål, eller investeringsinstitutter, der er fastsat ved lov, ikke ind under direktivets anvendelsesområde.

Investeringsinstitutternes aktivitet

Et investeringsinstitut skal for at kunne udøve sin virksomhed være godkendt på forhånd af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det pågældende investeringsinstitut er beliggende, eller i den oprindelige medlemsstat, dvs. den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted eller hovedadministrationen befinder sig. Den udstedte godkendelse er gyldig i alle medlemsstater.

Investeringsinstitutternes aktivitet og virksomhed er underlagt hjemlandsprincippet. Således er det hjemlandet, som fastlægger tilsynsreglerne for investeringsinstituttets virksomhed. Enhver ændring af investeringsinstituttets vedtægter meddeles den kompetente myndighed i hjemlandet.

Ligeledes gives der meddelelse om oprettelsen af en filial i værtslandet til den kompetente myndighed i hjemlandet, mens det eller de pågældende værtsland(e) sikrer den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser. I den forbindelse har hjemlandets kompetente myndighed en frist på tre måneder til at underrette værtslandet, som så har en frist på to måneder til at tilrettelægge tilsynsordningen.

I tilfælde af ulovligheder giver de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom, og de skal idømme sanktioner. Fortsætter disse ulovligheder alligevel, har værtslandets myndigheder også ret til at træffe enhver nødvendig foranstaltning.

For så vidt angår en investeringsfond, vedrører godkendelsen i princippet både administrationsselskabet og fondsbestemmelserne samt valget af depositar, og for så vidt angår et investeringsselskab, der ikke har udpeget et administrationsselskab, vedrører godkendelsen dets vedtægter og valget af depositar.

Administrationsselskaber - godkendelse og virksomhed

Anmodningen om godkendelse skal for administrationsselskabets vedkommende omfatte:

• en startkapital på 125 000 EUR for administrationsselskaber og 300 000 EUR for investeringsselskaber. I den forbindelse kan administrationsselskaberne blive forpligtet til at besidde yderligere egenkapital alt efter værdien af selskabernes porteføljer
• en aktivitetsplan
• navnene på lederne, der skal opfylde krav om godt omdømme og erfaring
• oplysninger om snævre forbindelser, der kan eksistere mellem disse ledere og fysiske eller juridiske personer, for så vidt som disse forbindelser ikke hæmmer de kompetente myndigheder i at varetage deres tilsynsopgaver.

Endvidere skal der for at sikre en sund og forsigtig forvaltning også gives oplysninger om navnene på aktionærer eller selskabsdeltagere i administrationsselskabet og størrelsen af deres kapitalandel.

Hjemlandets kompetente myndigheder træffer beslutning om godkendelsen inden seks måneder efter indgivelsen af ansøgningen. Ethvert afslag skal begrundes. Godkendelsen kan også inddrages.

Administrationsselskaberne skal også i deres ansøgning om godkendelse fremlægge oplysninger om valget af den depositar, der opbevarer investeringsfondens formue. Depositaren skal have hjemsted i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsbestemte hjemsted, og depositaren er underlagt offentligt tilsyn. Virksomhed som administrationsselskab og som depositar må ikke udøves af samme selskab. Depositaren skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed både med hensyn til udførelsen af sin virksomhed og over for deltagerne.

Investeringsinstitutternes virksomhed

Investeringsinstitutterne tilbagekøber eller indløser deres andele på en deltagers forlangende, medmindre der er tale om særlige undtagelsestilfælde.

Loven, fondsbestemmelserne og vedtægterne fastlægger betingelserne for værdiansættelse af aktiverne, beregningsmåden for emissionsprisen, salgsprisen, prisen ved tilbagekøb eller indløsning af andele i et investeringsinstitut. I den forbindelse må andele i et investeringsinstitut kun emitteres, hvis der foretages en indbetaling til investeringsinstituttets formue svarende til emissionsprisen. Disse love og bestemmelser fastsætter også vederlag og berettigede omkostninger.

Administrations- og investeringsselskaberne såvel som depositaren må ikke optage lån, medmindre der er tale om midlertidige lån, og for så vidt angår investeringsselskaber lån, der er en absolut nødvendighed for at drive disse virksomheder. De kan heller ikke yde kredit eller optræde som garant på tredjemands vegne eller foretage handel uden dækning med værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller andre finansielle instrumenter.

De investeringsinstitutter, som markedsfører deres andele i en anden medlemsstat end den, hvor de er beliggende, skal underrette de kompetente myndigheder i den eller de berørte medlemsstater herom ved at fremsende deres fuldstændige og forenklede prospekter. Myndighederne i værtslandet har kun ret til indsigt med hensyn til retningslinjer for markedsføring af investeringsinstituttet på værtslandets territorium og bestemmelser, der skal lette tegning og tilbagekøb af andele i et investeringsinstitut. Markedsføringen kan begynde inden for to måneder efter meddelelsen til de kompetente myndigheder.

Investeringsinstitutternes investeringspolitik

Investeringsinstitutternes investeringer må udelukkende bestå af:

• værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der har fået adgang til eller handles på et nationalt reguleret marked eller på et andet marked i en medlemsstat, eller nyemitterede værdipapirer, såfremt der opnås optagelse til officiel notering på en fondsbørs eller på et andet reguleret marked inden udløbet af et år efter begæringen
• andele i investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til dette direktiv, eller andre institutter for kollektiv investering, som er underlagt bestemmelser, der svarer til kravene til investeringsinstitutter
• indskud i kreditinstitutter, der skal tilbagebetales på anfordring eller kan trækkes tilbage og forfalder inden for højst 12 måneder
• finansielle afledte instrumenter, som handles på et reguleret marked eller handles "over-the-counter" (OTC)
• andre pengemarkedsinstrumenter, der opfylder kravene om beskyttelse af investorer og opsparing, og som er udstedt eller garanteret af visse kategorier af emittenter.

I princippet må et investeringsinstitut højst investere:

• 5 % af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent
• 20 % af sin formue i indskud hos den samme enhed.

Grænsen på 5 % kan dog forhøjes afhængig af, hvilken emittent og hvilke obligationer der er tale om.

Et investeringsinstitut kan ikke erhverve aktier med stemmeret, som har indflydelse på emittentens uafhængighed. Det kan ikke erhverve mere end 10 % af aktier uden stemmeret, obligationer eller pengemarkedsinstrumenter fra en og samme emittent, eller 25 % af andelene fra et og samme investeringsinstitut eller et andet institut for kollektiv investering. Dog kan grænsen forhøjes til 20 % eller 35 % i særlige tilfælde for investering i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent, når målet for investeringsinstituttets investeringspolitik er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktie- eller obligationsindeks.

Endvidere kan investeringsinstituttet få tilladelse til at investere op til 100 % af sin formue i forskellige emissioner (højest seks) af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt og garanteret af en offentlig myndighed. Beskyttelsen af deltagerne formodes at svare til den beskyttelse, som gælder for investeringsinstitutter under hensyntagen til direktivets generelle forpligtelser.

Desuden kan et investeringsinstitut på visse vilkår erhverve andele i andre investeringsinstitutter eller institutter for kollektiv investering.

I den forbindelse skal risikostyringen give mulighed for at overvåge og måle risikoen i henhold til en proces, der sikrer en nøjagtig og uafhængig vurdering af risici i forhold til aktivernes værdi. De kompetente myndigheder skal regelmæssigt holdes underrettet om vurderingen. Under alle omstændigheder må den samlede risiko ikke overstige porteføljens samlede værdi.

Påkrævede oplysninger i forbindelse med tilladelse og regelmæssige oplysningsforpligtelser

Med henblik på at beskytte deltagerne skal administrationsselskaberne og investeringsselskaberne fremlægge oplysninger i form af prospekter og beretninger, som skal fremsendes til de kompetente myndigheder.

Prospekterne, både det forenklede og det fuldstændige, giver investorerne mulighed for at vurdere selskabet, danne sig et skøn over den investering, der tilbydes dem, og de dermed forbundne risici. Oplysningerne, i summarisk form i det forenklede prospekt og detaljerede i det fuldstændige prospekt, handler om investeringsinstituttet, dets investeringspolitik, betingelserne for salg og køb af andele og andre elementer af skattemæssig art. Det forenklede prospekt kan anvendes som et markedsføringsværktøj.

Årsberetningen og halvårsberetningen, der dækker de første seks måneder af regnskabsåret, viser status for selskabet, dets udvikling og resultaterne af dets aktiviteter. Årsberetningen omfatter en balance eller en formueopgørelse, en grupperet opgørelse over indtægter og udgifter og en beretning over aktiviteterne i det forløbne regnskabsår.

Emissionsprisen, salgsprisen, prisen ved tilbagekøb eller ved indløsning af andelene skal også offentliggøres mindst to gange om måneden.

Kompetente myndigheder, der udsteder tilladelse og fører tilsyn

De kompetente myndigheder, der udsteder tilladelse og fører tilsyn, er offentlige myndigheder eller organismer, der er udpeget af de offentlige myndigheder, som har ansvaret for kontrol og tilsyn med investeringsinstitutter. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, har kompetence til at føre tilsyn med investeringsinstituttet og kan i givet fald idømme sanktioner. Myndighederne i de øvrige medlemsstater har ret til at handle, når et investeringsinstitut markedsfører sine andele på deres område, og de kan i den forbindelse også idømme sanktioner.

Hvis et administrationsselskab udøver virksomhed i flere medlemsstater ved levering af tjenesteydelser eller ved oprettelse af filialer, skal de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder samarbejde og give hinanden oplysninger om administrationsselskabet.

De forskellige medlemsstaters kompetente myndigheder skal imidlertid samarbejde snævert under hensyntagen til tavshedspligten. Dette direktiv fastsætter strenge regler for videregivelse af oplysninger. Nærmere bestemt kan videregivelse af oplysninger kun ske med udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har fremsendt dem.

Endvidere bistås Kommissionen af Det Europæiske Værdipapirudvalg med hensyn til fortolkninger og forbedringer af dette direktiv.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner [Den Europæiske Unions Tidende L 79 af 20.3.2007]. Ved dette direktiv præciseres definitionen af visse finansielle instrumenter, så de berørte parter får en hjælp til at finde frem til, hvilke aktiver blandt de aktiver, der er opstået på de finansielle markeder efter vedtagelsen af direktiv 85/611/EØF, der falder ind under sidstnævnte direktivs anvendelsesområde. Blandt de instrumenter, der berøres heraf, kan nævnes værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter og likvide finansielle aktiver. Derudover opstiller direktivet grundlæggende kriterier for at fastslå, om en bestemt kategori af finansielle instrumenter falder ind under denne eller hin definition.

Henstilling 85/612/EØF af 20. december 1985 vedrørende artikel 25, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 85/611/EØF [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 375 af 31.12.1985]. Ifølge denne henstilling skal medlemsstaternes kompetente myndigheder - hver gang begrebet "betydelig indflydelse" i en anden medlemsstats lovgivning er udtrykt ved en grænse angivet i tal - sørge for, at denne medlemsstat forlanger, at disse grænser overholdes af de investeringsselskaber og administrationsselskaber, som er beliggende på deres område, når disse selskaber erhverver aktier med stemmeret, der emitteres af et selskab, som er etableret i en medlemsstat, hvor disse grænser er gældende. Medlemsstater, som lemper sådanne grænser, skal give Kommissionen meddelelse herom, hvorefter Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 30. marts 2004 - Regler for depositarer for investeringsinstitutter i medlemsstaterne: gennemgang og mulig udbygning [KOM(2004) 207 (es de en fr) endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Kommissionens henstilling 2004/383/EF af 27. april 2004 om brug af finansielle derivatinstrumenter i institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EØS-relevant tekst) [Den Europæiske Unions Tidende L 144 af 30.4.2004]

Kommissionen har udarbejdet henstillinger om en tilpasset anvendelse af direktiv 85/611/EØF for så vidt angår risikostyring og fastlagt, at den skal tilpasses investeringsinstituttets risikoprofil. Henstillingerne omhandler især:

• risikostyringssystemer
• begrænsningerne i investeringsinstitutternes risikoeksponering
• tilpassede standarder til markedsrisikovurdering
• tilpassede standarder til gearingsvurdering
• anvendelse af passende standarder og anerkendte risikoformindskelsesteknikker for at begrænse modpartsrisikoen
• brug af hensigtsmæssige metoder ved begrænsninger af udstederrisici
• anvendelse af relevante dækningsregler med finansielle derivatinstrumenter, både noterede og OTC.

Kommissionens henstilling 2004/384/EF af 27. april 2004 om visse oplysningselementer i det forenklede prospekt omhandlet i skema C i bilag I til Rådets direktiv 85/611/EØF (EØS-relevant tekst) [Den Europæiske Unions Tidende L 144 af 30.4.2004] Med det formål at forbedre investoroplysningen og bl.a. gøre den fuldt tilgængelig for den gennemsnitlige investor indeholder denne henstilling en præcisering af de oplysningselementer, der skal indgå i det forenklede prospekt i skema C i bilag I til direktiv 85/611/EØF.

Grønbog af 12. juli 2005 om en forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde [ KOM(2005) 314 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Formålet med grønbogen er at evaluere virkningerne af EU-lovgivningen om investeringsinstitutter for at styrke udviklingen heraf på tværs af grænserne. Integrerede, effektive europæiske markeder for investeringsfonde er af strategisk betydning, og den gældende lovgivning skal ændres og forbedres for at udfylde de eksisterende huller. I den forbindelse skal der ske en yderligere tilnærmelse af de nationale lovgivninger. EU-lovgivningen bør også kunne leve op til den hurtige udvikling på finansmarkederne. Endelig bør man i dette forløb respektere det høje niveau for investorbeskyttelse.

Seneste ajourføring: 05.06.2008