Grønbog om europæisk initiativ til større åbenhed

Grønbogen lancer en offentlig høring om tre områder, der har til formål at skal skabe større åbenhed om beslutningsprocessen, nemlig behovet for mere strukturerede rammer for det arbejde, der udføres af repræsentanter for interessegrupper (lobbyister), feedback på Kommissionens høringer af civilsamfundet og endelig obligatoriske oplysninger om modtagere af EU-støtte i forbindelse med delt forvaltning. Det har været hensigten at arbejde videre på en række foranstaltninger, som Kommissionen allerede har iværksat, navnlig vedrørende gennemsigtighed og åbenhed, siden hvidbogen om styreformer i EU.

DOKUMENT

Grønbog af 3. maj 2006 om et europæisk åbenhedsinitiativ [KOM(2006) 194 endelig – EU-Tidende C 151 af 29.6.2006].

RESUMÉ

Kommissionen skelnede ved lanceringen af sit initiativ om åbenhed den 9. november 2005 mellem følgende tre indsatsområder:

• øget information om forvaltning og anvendelse af EU-midler
• fagetik i EU's institutioner
• rammerne for lobbygruppers og civilsamfundsorganisationers* aktiviteter.

For det første har Kommissionen oprettet et websted, som skal gøre det lettere at følge med i, hvordan EU-midler under delt forvaltning anvendes.

For det andet har den ved en række foranstaltninger formået at sætte gang i debatten med de andre EU-institutioner om:

• fagetiske regler og standarder vedrørende politiske embeder i EU's institutioner
• en revision af lovgivningen om aktindsigt
• en revision af lovgivningsrammen for EU's kontor for bekæmpelse af svig (OLAF).

For det tredje har Kommissionen indkredset tre centrale områder under EU’s initiativ om større åbenhed, hvor der kan gøres en indsats på grundlag af en åben offentlig høring, der behandles i grønbogen.

Interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres mening om disse tre områder. Høringen blev indledt den 3. maj og afsluttet den 31. august 2006. Alle bidrag er offentliggjort på Kommissionens websted nedenfor.

Åbenhed og lobbyvirksomhed

Kommissionens politik for åbenhed om lobbyvirksomhed* er baseret på to forskellige kategorier af foranstaltninger. På den ene side har man de oplysninger, der gives til den brede offentlighed om forbindelserne mellem lobbyister og Kommissionen med henblik på ekstern kontrol. På den anden side findes der integritetsregler om, hvad der er korrekt adfærd for de personer, der er genstand for lobbyvirksomhed, og for lobbyisterne* selv.

Der er en række måder, hvorpå man kan overveje at styrke den eksterne kontrol med lobbyvirksomhed:

• man kan give mere fyldestgørende oplysninger om de personer, der har bidraget til at udarbejde en politik eller en lovgivningsramme, eller
• man kan indføre en ordning, hvor man frivilligt kan vælge at lade sig registrere.

For så vidt angår mere fyldestgørende oplysninger ønsker Kommissionen, at der i forbindelse med offentlige høringer indføres en ordning, hvor interessegrupper systematisk bliver bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema, hvor de giver oplysninger om deres mål, finansieringskilder og interesser.

Kommissionen overvejer ligeledes at indføre og forvalte en ordning på internettet, hvor alle interessegrupper og lobbyister, der ønsker at blive hørt om EU-initiativer, frivilligt kan lade sig registrere. For at kunne blive registreret skal interessegrupperne eller lobbyisterne oplyse, hvem de repræsenterer, hvad deres opgave er, og hvordan de finansieres. De skal ligeledes tilslutte sig en adfærdskodeks.

Kommissionen mener ikke, at en obligatorisk registreringsordning er den bedste løsning og hælder mere til en frivillig ordning. Den foreslår i stedet, at man efter et stykke tid undersøger, om den frivillige ordning fungerer, eller om der skal indføres en obligatorisk ordning.

Ud over ekstern kontrol med kontakten til lobbyister udgør integritetsreglerne et andet vigtigt bidrag til åbenhed omkring lobbyvirksomhed. Efter Kommissionens mening kunne frivillige adfærdskodekser være et vigtigt supplement. I meddelelsen fra 1992 om særlige interessegrupper blev lobbyisterne opfordret til selv at fastlægge en adfærdskodeks på grundlag af Kommissionens minimumskriterier. Kommissionen mener, at der er behov for at følge op på dette initiativ og indføre sanktioner i tilfælde af ukorrekt registrering og/eller brud på kodeks.

Feedback om anvendelsen af mindstekrav til høringer

Kommissionen vedtog i december 2002 en meddelelse om mindstekrav til høringer. Formålet var at fastlægge nogle generelle rammer for høringer, som er gennemskuelige og sammenhængende. Det overordnede formål var at sikre, at de interesserede parters synspunkter tages behørigt i betragtning, når Kommissionen skal formulere sin politik.

Mindstekravene har været gældende siden starten af 2003. De vedrører de generelle principper for høringer, såsom medbestemmelse, åbenhed, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng.

Kommissionen vurderer, at dens tjenestegrene i perioden 2003-2005 har overholdt størstedelen af mindstekravene. Den mener dog ikke, at de bidrag, der er indkommet ved åbne offentlige høringer systematisk er blevet lagt på internettet, og i visse tilfælde har der heller ikke været tilstrækkelig feedback på, om Kommissionen i sit endelige strategiforslag har taget hensyn til de bemærkninger, der er blevet fremsat under høringerne.

Offentliggørelse af navne på modtagere af EU-støtte

Kommissionen understreger i denne grønbog, at den ønsker at skabe større kendskab til, hvad EU-midlerne anvendes til bl.a. ved at informere bedre om, hvad EU gør, og hvorfor det er vigtigt.

Hovedparten af EU-budgettet anvendes imidlertid ikke direkte og fra centralt hold af Kommissionen, med derimod i partnerskab med medlemsstaterne. Derfor er det medlemsstaterne, der ligger inde med flest oplysninger om, hvem der modtager EU-støtten. Der er dog stor forskel på, hvor mange oplysninger medlemsstaterne lægger frem for offentligheden.

Ofte henvender folk i medlemsstaterne sig til Kommissionen for at få oplysninger om støttemodtagerne, selv om disse oplysninger kun findes på regionalt eller nationalt plan. Det kan bringe Kommissionen i en lidt uheldig situation, fordi den enten ikke har oplysningerne eller ikke kan videregive dem uden først at have indhentet tilladelse fra den pågældende medlemsstat. Når visse medlemsstater er lidt forsigtige med at videregive oplysninger, bunder det ofte i deres nationale praksis eller lovgivning om beskyttelse af oplysninger.

Kommissionen mener derfor, at der er behov for at udarbejde en ny lovgivningsramme, som gælder umiddelbart i medlemsstaterne, og som sikrer, at alle modtagere af EU-støtte behandles ens.

Kontekst

Kommissionen understreger betydningen af en "høj grad af åbenhed" for at sikre, at EU "er åben over for offentligheden og kan drages til ansvar for det arbejde, den udfører". Efter Kommissionens opfattelse bør en høj grad af åbenhed være en naturlig del af enhver moderne administration. Kommissionen lancerede på den baggrund "Det Europæiske Åbenhedsinitiativ" i november 2005.

Det har været hensigten, at dette initiativ bygger videre på en række foranstaltninger til at skabe større åbenhed, som Kommissionen allerede har iværksat, navnlig dem, der er iværksat som led i de generelle reformer, der er gennemført siden 1999, og dem, som er omhandlet i hvidbogen om styreformer i EU. De vigtigste resultater på dette område er:

• lovgivning om aktindsigt (forordning (EF) nr. 1049/2001)
• oprettelse af databaser med oplysninger om de rådgivende organer og ekspertgrupper, der rådgiver Kommissionen (CONNECS)
• brede høringer af interesserede parter og grundige konsekvensanalyser forud for lovforslag
• Kommissionens kodeks for god administrativ adfærd, som udgør dens reference for god service over for offentligheden.

See also

Yderligere oplysninger findes på netstedet om European Transparency Initiative (EN).

Seneste ajourføring: 15.09.2008