EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Administrativt samarbejde på beskatningsområdet

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2011/16/EU om samarbejde mellem EU-medlemsstaternes skattemyndigheder

Ændring af direktiv (EU) 2021/514

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVERNE?

  • Direktiv 2011/16/EU (direktiv om administrativt samarbejde — DAC) opretter et system til sikkert administrativt samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder i Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater og fastsætter regler og procedurer for udveksling af oplysninger til skattemæssige formål.
  • Ændringsdirektiv (EU) 2021/514 (kendt som »DAC7«) indfører nye regler, der skal forbedre disse samarbejdsprocedurer, og omfatter indberetning af salg og tjenesteydelser udført via digitale platforme.

HOVEDPUNKTER

DAC gælder for alle former for skatter med undtagelse af følgende:

  • merværdiafgifter (moms) og toldafgifter
  • punktafgifter, der er dækket af anden EU-lovgivning om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne
  • obligatoriske sociale bidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller en underenhed i medlemsstaten eller til sociale sikringsinstitutioner, der er etableret i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser.

Dette blev ændret i DAC7 for at præcisere, at de oplysninger, der udveksles i henhold til DAC7-direktivet, kan anvendes til administration, fastsættelse og håndhævelse af moms og andre indirekte skatter.

Den relevante nationale myndighed etablerer et centralt forbindelseskontor, hvis rolle er at:

  • opretholde kontakt til Europa-Kommissionen og til lignende organer i andre medlemsstater, enten direkte eller via udpegede afdelinger og embedsmænd
  • behandle anmodninger om oplysninger.

Anmodninger om oplysninger håndteres på følgende måder.

  • De skal bekræftes, om muligt elektronisk, inden for syv hverdage.
  • De skal besvares så hurtigt som muligt og senest tre måneder efter modtagelse af anmodning. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at svare inden for tidsfristen, underetter den straks, og under alle omstændigheder inden tre måneder efter anmodningen, den bistandssøgende myndighed. Perioden må ikke overskrides med mere end seks måneder fra datoen for anmodningen.

Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger

Fra og med 2015 skal de nationale myndigheder, mindst én gang om året og hvis muligt, automatisk give relevante medlemsstater oplysninger inden for de følgende kategorier af indkomst og kapital for personer hjemmehørende i en anden medlemsstat:

  • erhvervsmæssig indtægt
  • bestyrelseshonorarer
  • livsforsikringsordninger
  • pensioner
  • ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom.

Ændringsdirektiv (EU) 2021/514 føjer en ny kategori af indkomst fra royalties til ovenstående liste. Før den 1. januar 2024 underretter medlemsstaterne Kommissionen om mindst fire kategorier, for hvilke den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Sådanne oplysninger skal vedrøre beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter. Fra og med 2017 skal de nationale myndigheder automatisk give relevante medlemsstater oplysninger om indehavere af finansielle konti, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

Fra og med 2017 skal de nationale myndigheder desuden, i henhold til direktiv 2016/881/EU, automatisk give relevante medlemsstater oplysninger om land for land-rapporter — rapporter fra multinationale koncerner med aktiviteter i EU. Disse omfatter oplysninger for hver af de skattejurisdiktioner, som koncernen er aktiv inden for, om deres samlede omsætning, overskud før selskabsskat, indbetalt og beregnet selskabsskat, antallet af ansatte, den vedtagne kapital, tilbageholdt overskud og materielle aktiver.

Fra og med 2018 skal myndighederne også have adgang til oplysninger om reelt ejerskab indsamlet i henhold til direktiv (EU) 2015/849, EU’s lovgivning om hvidvaskning af penge (se resumé).

Fra og med 2020 skal nationale myndigheder automatisk give medlemsstater oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger. Direktiv (EU) 2020/876 gjorde det muligt for mellemmænd og relevante skatteydere at forlænge tidsfristen for indberetning af obligatoriske oplysningskrav med højst seks måneder i henhold til DAC6 — ændringsdirektiv (EU) 2018/822.

Nye indberetningspligter for digitale platforme

Ændringsdirektiv (EU) 2021/514 indfører også nye indberetningspligter for operatører af digitale platform i og uden for EU, som gør det muligt for visse sælgere at blive sat i forbindelse med andre brugere med henblik på at udføre de følgende grænseoverskridende eller nationale aktiviteter:

  • udlejning af fast ejendom
  • personlige tjenesteydelser
  • salg af varer
  • udlejning af et hvilket som helst transportmiddel.

Digitale platforme i EU, som opfylder visse betingelser i mere end én medlemsstat, kan udvælge én af disse medlemsstater, i hvilken denne vil opfylde indberetningspligten. Operatører af digitale platforme uden for EU, der har indberetningspligt under DAC7, skal lade sig registrere i en medlemsstat.

Operatører af digitale platforme uden for EU kan blive fritaget for deres DAC7-indberetningspligt, hvis de skal opfylde en tilsvarende indberetningspligt i en kvalificeret jurisdiktion uden for Unionen, og den jurisdiktion udveksler disse tilsvarende oplysninger med alle relevante EU-medlemsstater i overensstemmelse med en specifik aftale.

Et nyt bilag V indeholder procedurer for passende omhu, indberetningskrav og andre regler for operatører af platforme.

Spontane oplysninger

Nationale myndigheder skal spontant udveksle oplysninger med deres modparter andre steder i EU, så snart det er muligt, dog senest en måned efter de er blevet tilgængelige, hvis:

  • de formoder, at der kan opstå et skattetab i en anden medlemsstat
  • en person i et land opnår skattenedsættelse eller -undtagelse, der ville medføre skatteforhøjelse i et andet land
  • forretninger mellem to personer i to forskellige lande kan indebære skattebesparelser for enten den ene eller begge parter
  • fiktive overførsler af overskud inden for grupper af virksomheder kan føre til skattebesparelser
  • de modtager oplysninger fra en anden myndighed, som kan anvendes ved skatteansættelsen.

Nationale myndigheder:

  • kan i to eller flere medlemsstater aftale at udføre samtidige kontroller af skatteydere, som de begge har en interesse i
  • som er blevet bedt om oplysninger, eller som spontant har leveret oplysninger, kan bede om feedback fra brugerne af oplysningerne — denne skal fremsendes inden for tre måneder
  • der modtager oplysninger fra et ikke-EU-land, kan dele disse med deres modparter i EU, hvis de finder dem brugbare — så længe de meddeler det pågældende land om deres hensigt om at dele dem (og dette land har ret til at nægte).

Alle oplysninger, som videregives til andre nationale myndigheder, er omfattet af tavshedspligt.

De nationale myndigheder skal hvert år indgive statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger af oplysninger, og de skal, når det er muligt, vurdere omkostningerne og fordelene.

Fælles revisioner

Ændringsdirektiv (EU) 2021/514 indfører et nyt afsnit, der præciserer de retlige rammer og principper, som finder anvendelse på gennemførelsen af fælles revisioner mellem to eller flere medlemsstater. Medlemsstaterne skal vedtage og offentliggøre disse regler senest den 31. december 2023, og de skal træde i kraft senest den 1. januar 2024.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

  • Direktiv 2011/16/EU trådte i kraft den 11. marts 2011 og skulle indarbejdes i medlemsstaternes lovgivning med virkning fra den 1. januar 2013.
  • Ændringsdirektiv (EU) 2021/514 skal være indarbejdet i medlemsstaternes lovgivning senest den 31. december 2022 og træder i kraft den 1. januar 2023.

BAGGRUND

  • De nationale skattemyndigheder står over for skatteydernes øgede bevægelighed, flere grænseoverskridende transaktioner og nye finansielle instrumenter og skal derfor øge det administrative samarbejde for at sikre overholdelse af skattereglerne og reducere skatteunddragelse, skatteundgåelse og skattesvig.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1-12).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2011/16/EU er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1-26).

seneste ajourføring 06.12.2021

Top