BSE: Statusoversigt marts 2003

Bovin spongiform encephalopati (BSE) er en overførbar og dødelig neurodegenerativ infektion, der tilhører gruppen af transmissible spongiforme encephalopatier, og som går ud over kreaturernes hjerner. Der er fremsat forskellige hypoteser for at forklare, hvordan og hvorfor det sygdomsfremkaldende agens er opstået, f.eks. at der er tale om spontan forekomst hos kvæg, hvis døde kroppe dernæst er kommet ind i foderkæden, eller at agenset er kommet ind i foderkæden via fårekroppe med en lignende sygdom, scrapie.

"Kogalskab" blev første gang diagnosticeret i Det Forenede Kongerige i 1986, og det udviklede sig til en epidemi, som til slut udgjorde et reelt folkesundhedsproblem, da man opdagede, at der muligvis er forbindelse mellem BSE og varianten hos mennesker, Creutzfeldt-Jakobs sygdom, som første gang blev diagnosticeret i 1996. Pr. 1. december 2003 var der registreret 151 bekræftede eller mulige tilfælde i EU, for det meste blandt unge. De fleste tilfælde er forekommet i Det Forenede Kongerige (143) og nogle få i Frankrig (6), Irland (1) og Italien (1). Sygdommen har ydermere utvivlsomt i høj grad rystet forbrugernes tillid og vist EU-reglernes begrænsninger.

Europa-Kommissionen har derfor siden 1997 været i gang med en fuldstændig omarbejdning af fødevaresikkerhedsbestemmelserne. Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse har således siden september 1999 været ansvarlig for foranstaltninger, der skal beskytte folkesundheden og garantere fødevaresikkerheden.

Den nuværende situation

Siden starten af 1990'erne er EU's veterinærkontrolpolitik blevet strengere og strengere som reaktion på de første BSE-tilfælde i Det Forenede Kongerige. Europa-Kommissionen har truffet mange hasteforanstaltninger for at hindre, at sygdommen spredes til de øvrige medlemsstater. Den har udstedt forbud mod eksport fra Det Forenede Kongerige af kvæg og kvægprodukter, og den har foreskrevet systematisk nedslagning af besætninger, hvor der er diagnosticeret et BSE-tilfælde. Siden januar 2001 har der været totalforbud mod at anvende kød- og benmel i foder i hele EU.

Skønt der som følge af den systematiserede kontrol konstateres nye sygdomstilfælde, er BSE-krisen nu klart på retur. Antallet af konstaterede BSE-tilfælde (EN) (over 182 000 tilfælde i Det Forenede Kongerige siden 1986 og over 3 800 tilfælde i andre lande, bl.a. i 13 medlemsstater) falder konstant, især takket være den forbedrede situation i Det Forenede Kongerige. I nogle medlemsstater er antallet dog steget som følge af anvendelsen siden juli 2001 af systematiske detektionstest. Men er det ikke bedre, at der konstateres nogle få tilfælde i lande, der foretager en aktiv overvågning, end at der ikke anmeldes tilfælde i lande, hvor overvågningen er mangelfuld? Frankrig har som det sidste EU-land i oktober 2002 hævet embargoen mod britisk oksekød, som det atter har været tilladt at eksportere siden 1999 under den datobaserede eksportordning.

Hvad angår EU-forskrifterne bliver alle de hasteforanstaltninger, der er truffet, nu erstattet af nogle grundlæggende bestemmelser, der styrker reglerne for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af alle transmissible spongiforme encephalopatier (TSE). Dette er formålet med forordning (EF) nr. 999/2001, hvori der fastsættes klare og ensartede regler for hele foder- og fødevarekæden, og som skulle give erhvervslivet og forbrugerne tillid til fremtiden. Denne nye forordning vil få afgørende betydning for dyresundheden i forbindelse med de seneste og fremtidige udvidelser af EU og overtagelsen af EU-retten.

Forordning (EF) nr. 999/2001

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 147 af 31.5.2001], der blev vedtaget i maj 2001, udgør nu retsgrundlaget for alle BSE-forskrifter. I overensstemmelse med de generelle principper for fødevaresikkerhed er der tale om en konsolidering af bestemmelser, der tidligere havde været spredte, fordi de havde været for sektoropdelte, og forordningen bygger på nyeste videnskabelige rådgivning og anbefalinger fra relevante internationale organisationer (Verdenssundhedsorganisationen, De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation og Det Internationale Kontor for Epizootier). Under hensyntagen til BSE-krisens alvor er forordningens retsgrundlag artikel 152, Folkesundhed, i EF-traktaten. Der fastsættes foranstaltninger til forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder.

I forordningen fastsættes bl.a. følgende:

• proceduren, kriterierne og kategorierne for bestemmelse af medlemsstaters og tredjelandes BSE-status
• karakteren og behandlingen af specificeret risikomateriale (SRM)
• det aktive overvågningssystem
• forbud vedrørende foder.

Klassificering af medlemsstaterne med hensyn til BSE

På Kommissionens foranledning har EU's Videnskabelige Styringskomité (VSK) gennemført en evaluering af den "geografiske risiko" med hensyn til BSE-situationen i medlemsstaterne og i tredjelande. Metoden, der ligger til grund for evalueringen, der har været i gang i over 2 år, bygger på dokumentation, som de pågældende lande har indsendt som reaktion på en henstilling fra Kommissionen i 1998. I henstillingen opstilles, hvilke oplysninger der er nødvendige, for at evalueringen kan gennemføres. Det drejer sig bl.a. om import af kvæg og kød- og benmel fra Det Forenede Kongerige og andre lande med BSE, normer for bortskaffelse af animalske biprodukter, anvendelse af specificeret risikomateriale (SRM) og anvendelse af kød- og benmel til fodring af drøvtyggere.

VSK har opstillet fire kategorier på grundlag af evalueringerne af de geografiske risici:

• Niveau I: land, hvor BSE er meget usandsynlig
• Niveau II: land, hvor BSE er usandsynlig, men ikke udelukket
• Niveau III: land, hvor BSE er sandsynlig, men ikke bekræftet eller bekræftet på et lavere niveau
• Niveau IV: land, hvor BSE er bekræftet på et højere niveau.

VSK har vurderet/vurderer stadig tredjelandenes geografiske BSE-risiko på samme måde som EU-landenes. Denne geografiske BSE-risiko er den eneste faktor, der har betydning for bestemmelsen af det fornødne beskyttelsesniveau. Den geografiske risikovurdering har hidtil vist, at BSE-forekomst er meget usandsynlig i 17 tredjelande: Argentina, Australien, Botswana, Brasilien, Chile, Costa Rica, El Salvador, Island, Namibia, New Zealand, Nicaragua, Ny Kaledonien (fransk territorium), Panama, Paraguay, Singapore, Swaziland, Uruguay og Vanuatu. De pågældende lande er derfor ikke omfattet af restriktioner. Ingen EU-lande har endnu fået samme status. WTO-reglerne er samtidig blevet overholdt, idet EU's BSE-foranstaltninger er blevet behørigt meddelt til tredjelande.

I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001, der trådte i kraft den 1. juli 2001, skal landene opdeles i fem kategorier for BSE-status, som er baseret på den gældende OIE-kodeks. Kommissionen er i gang med at udarbejde denne klassificering, der opfatter to trin: Første trin er en risikovurdering, der foretages under hensyntagen til specifikke forud fastsatte faktorer. I næste trin vurderes supplerende kriterier. Indtil BSE-status er blevet bestemt, anvendes der midlertidige foranstaltninger. De er baseret på de klassiske geografiske BSE-risikovurderinger, som Den Videnskabelige Styringskomité har foretaget.

Specificeret risikomateriale (SRM)

Eksperterne kom meget tidligt på den tanke, at visse væv meget vel kunne indeholde smitstoffet prioner, og altså kunne overføre BSE. Ved systematisk at fjerne disse væv fra foder- og fødevarekæden synes det muligt i betydeligt omfang at reducere risikoen for overførsel af sygdommen.

I april 1996 anbefalede en ekspertgruppe under Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at alle dyr - og produkter heraf - med tegn på transmissibel spongiform encephalopati skulle udelukkes fra foder- og fødevarekæden. Samme år anbefalede Den Videnskabelige Veterinærkomité ligeledes, at sådanne væv og specificerede risikomaterialer (SRM) i henhold til forsigtighedsprincippet systematisk skulle fjernes og destrueres for at fjerne al risiko for genanvendelse af TSE-agenser.

Specificeret risikomateriale er for øjeblikket omfattet af overgangsforanstaltninger. De gælder indtil der er vedtaget en EF-beslutning om BSE-klassificering af lande. I forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes procedurer for bortskaffelse af specificeret risikomateriale, og det fastsættes, hvad der er omfattet:

• kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne, tonsiller, rygsøjle, med undtagelse af halens ryghvirvler, lænde- og brysthvirvlernes tværtappe og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier og rygmarv fra kvæg på over 12 måneder samt tonsiller, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder
• kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller som har en frembrudt blivende fortand, samt milt og ileum fra får og geder uanset alder.

Ud over det nævnte specificerede risikomateriale betegnes følgende væv som specificeret risikomateriale i Det Forenede Kongerige og i Portugal (med undtagelse af den selvstyrende region Azorerne): hele hovedet, med undtagelse af tungen, men med hjerne, øjne, trigeminusganglier og tonsiller, brissel, milt og rygmarv fra kvæg på over seks måneder.

Bestemmelserne kan fraviges, således at der gives tilladelse til anvendelse af rygsøjle og dorsalrodsganglier fra kvæg, der er født, opdrættet og slagtet i medlemsstater, for hvilke det gennem en videnskabelig evaluering er fastslået, at forekomsten af BSE er meget usandsynlig. Det samme gælder for kvæg, der er født efter, at forbuddet mod fodring af drøvtyggere med pattedyrsproteiner trådte i kraft, og som stammer fra medlemsstater, hvor der er konstateret BSE. For at få en sådan fravigelse bevilget skal Det Forenede Kongerige, Portugal og Sverige indsende videnskabeligt bevismateriale. Den eventuelle fravigelse gælder ikke for kvæg på over 30 måneder fra Det Forenede Kongerige og Portugal (undtagen Azorerne).

Knogler fra kvæg, får og geder må ikke bruges til fremstilling af maskinudbenet kød. Udtagning af hovedkød og rygsøjle af kvæg på over 12 måneder og tunger af kvæg uanset alder skal ske i henhold til specifikke fremgangsmåder.

Specificeret risikomateriale skal fjernes på slagterier, på opskæringsvirksomheder, for så vidt angår rygsøjle hos kvæg, og hvis det er relevant, på de godkendte anlæg, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Alt specificeret risikomateriale eller produkter heraf farves med et farvestof eller mærkes, umiddelbart efter at det er fjernet. De anvendes og destrueres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002. Medlemsstaterne foretager hyppig officiel kontrol til sikring af, at bestemmelserne anvendes korrekt, og at der i hele sektoren træffes foranstaltninger for at undgå kontaminering.

Aktivt overvågningssystem

BSE's inkubationstid er ca. 4 til 5 år. I det tidsrum udviser de kreaturer, der har været udsat for det sygdomsfremkaldende agens, ingen symptomer. For at følge epidemiens udvikling gennem tiden er det altså nødvendigt med et aktivt overvågningssystem. Kommissionen godkender og giver tilskud til de nationale TSE- og scrapieudryddelses- og -overvågningsprogrammer og til specifikke foranstaltninger (testkit, slagtning, genotypebestemmelse) i medlemsstaterne samt Cypern, Estland, Malta og Slovenien.

Hver medlemsstat gennemfører et årligt program for overvågning af BSE og scrapie, der omfatter et screeningprogram med anvendelse af hurtige test. Bilag III indeholder nærmere bestemmelser om det overvågningssystem, der skal etableres i forbindelse med de to sygdomme. Foruden den obligatoriske undersøgelse af alle dyr, der viser tegn på BSE, har der fra den 1. januar 2001 skullet gennemføres hurtige BSE-test efter slagtning på:

• Alle kreaturer på over 24 måneder, der er bestemt til konsum, og som nødslagtes.
• Alle kreaturer på over 30 måneder, der slagtes som normalt med henblik på konsum eller som led i foranstaltninger til udryddelse af BSE.Sverige kan fravige denne bestemmelser og foretage stikprøvebaserede test.
• Alle kreaturer på over 24 måneder, som ikke er bestemt til konsum, som er døde eller slået ned, dog ikke i forbindelse med en epidemi som f.eks. mund- og klovesyge.Medlemsstaterne kan fravige disse bestemmelser i fjerntliggende områder, hvor der er en lille belægningsgrad, og hvor der ikke arrangeres indsamling af døde dyr. De underretter Kommissionen herom. Fravigelsen må højst omfatte 10 % af kvægbestanden i medlemsstaten.
• Alle nødslagtede dyr eller dyr, der ved undersøgelsen før slagtning er fundet syge.
• Alle dyr på over 42 måneder og født efter den 1. august 1996.
• En stikprøve, der omfatter mindst 10 000 dyr pr. år.
• Alle får og geder, som ikke er bestemt til konsum, der er over 18 måneder eller har mere end to frembrudte, blivende fortænder, og som er døde eller er blevet slået ned, dog ikke i forbindelse med en sygdomsudryddelseskampagne.Medlemsstaterne udtager repræsentative stikprøver af fortrinsvis selvdøde dyr.
• Siden den 1. oktober 2003 - dyr på over 12 måneder eller med én frembrudt blivende fortand på grundlag af en repræsentativ stikprøve.
• Alle andre dyr.Medlemsstaterne kan indføre overvågningsprogrammer for dyr, der anvendes i mælkeproduktionen, dyr, der kommer fra besætninger inficeret med TSE, eller som er afkom af BSE-inficerede hundyr, dyr, som har spist potentielt kontamineret foder.

Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig rapport, der bl.a. indeholder oplysninger om antal tilfælde af mistanke om smitte pr. dyreart, for hvilken der er indført begrænsninger for flytning.

I alt er over 8,5 mio. kreaturer blevet testet i 2001, og over 10 mio. kreaturer i 2002. Kommissionen er med til at finansiere testprogrammet med et tilskud, der for øjeblikket udgør 10,5 EUR pr. test. Yderligere oplysninger om de praktiske tests og antallet af konstaterede tilfælde findes på Europa-Kommissionens websted " Fødevaresikkerhed ".

Forbud vedrørende foder

Meget hurtigt efter, at BSE var opstået, fik britiske videnskabsmænd mistanke om, at kvægets indtagelse af kød- og benmel var skyld i epizootiens spredning. I juli 1988 forbød Det Forenede Kongerige at anvende proteiner fra pattedyr i foder til drøvtyggere. Forbuddet trådte i kraft i EU i juni 1994, hvor man vedtog den første EU-beslutning herom [beslutning 94/381/EF, ophævet ved forordning (EF) nr. 1326/2001].

Ved forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes der foranstaltninger vedrørende foder, og den indeholder også forbud mod fodring af drøvtyggere med animalsk protein og foder, der indeholder animalsk protein. Det er forbudt at fodre opdrættede dyr, bortset fra kødædende pelsdyr, med forarbejdet animalsk protein, gelatine fremstillet af drøvtyggere, blodprodukter, hydrolyseret protein, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse.

Forbuddene gælder ikke for følgende typer foder og proteiner, som, hvis det er relevant, forarbejdes efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum:

• foder til andre dyr end drøvtyggere: fiskemel, hydrolyserede proteiner fremstillet af andre dyr end drøvtyggere og af huder og skind af drøvtyggere, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat
• foder til drøvtyggere: mælk, mælkebaserede produkter og colostrum, æg og ægprodukter, gelatine fremstillet af andre dyr end drøvtyggere
• foder til fisk: blodprodukter og blodmel fremstillet af andre dyr end drøvtyggere.

Medlemsstaterne har siden den 1. november 2003 skullet fremsende en ajourført liste over EU-godkendte slagterier for andre dyr end drøvtyggere til de øvrige medlemsstater og Kommissionen. De skal ligeledes fremsende en liste over godkendte forarbejdningsanlæg, der fremstiller ovennævnte typer foder og proteiner.

Eksport til tredjelande af forarbejdede animalske proteiner fremstillet af drøvtyggere og produkter, der indeholder sådanne proteiner, skal ske i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder på Fællesskabets område. Bestemmelseslandet skal skriftligt og på forhånd forpligte sig til at anvende og/eller geneksportere produkterne i overensstemmelse med det formål, hvortil de er endeligt bestemt. Den medlemsstat, der tillader eksporten, underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Bestemmelserne om animalsk affald gør forbuddet mod anvendelse af kød- og benmel mere effektivt. I den forbindelse anvendes fra maj 2003 forordning (EF) nr. 1774/2002 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 273 af 10.10.2002] om animalske biprodukter, der ikke er bestemt til konsum. Heri fastsættes strenge kontrolbestemmelser i forbindelse med indsamling, transport, opbevaring, behandling og bortskaffelse af 16 mio. tons materiale pr. år, som ikke er egnet til konsum. Forordningen indeholder desuden et forbud mod genanvendelse inden for samme art for at undgå kannibalisme.

BSE - FORSKNING OG UDVIKLING

Europa-Kommissionen har siden 1990 støttet forskning i transmissible spongiforme encephalopatier (TSE). Forskningsindsatsen blev hurtigt væsentligt intensiveret, efter at den britiske regering i marts 1996 havde meddelt, at forekomsten af 10 tilfælde af en ny variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom kunne hænge sammen med eksponering for BSE.

I april 1996 opfordrede Kommissionen professor Charles Weissmann til at lede en gruppe, der skulle foretage en kortlægning af den eksisterende viden om BSE og foreslå de fremtidige forskningsprioriteringer. Professor Weissmanns rapport blev offentliggjort i oktober 1996 og dannede grundlag for en meddelelse fra Kommissionen til Rådet (KOM(96) 582 endelig udg.), hvor den foreslog en TSE-handlingsplan. Handlingsplanen tog også hensyn til henstillingerne fra Den Tværfaglige Videnskabelige Komité og til igangværende forskning på nationalt plan og på EU-plan. Den omfattede to niveauer:

• Koordinering af medlemsstaternes aktiviteter med henblik på harmonisering af dataindsamling og af diagnosekriterier.
• En særlig indkaldelse af forslag, som havde til formål at stimulere forskningsindsatsen på EU-plan.

Den første indkaldelse af forskningsforslag under dette initiativ blev gennemført i december 1996, den sidste i marts 1998. I alt blev der under handlingsplanen gennemført 54 projekter, der fik en samlet støtte på 50,7 mio. EUR. Støtten kom fra Biomed-, Biotech- og Fair-programmerne. Handlingsplanen resulterede således i en mobilisering af sagkundskab inden for en lang række videnskabelige discipliner fra over 120 laboratorier i medlemsstaterne og associerede lande.

I november 2000 anmodede Rådet (forskning) Kommissionen om at nedsætte en TSE-ekspertgruppe, der skulle undersøge TSE-forskningens status, tilskynde til udveksling af videnskabelige informationer mellem forskningsteams og pege på, hvilke igangværende forskningsaktiviteter der skulle styrkes, og hvilke nye forskningsaktiviteter der skulle iværksættes. Gruppen bestod af repræsentanter udnævnt af medlemsstaterne og associerede lande, nogle medlemmer af Den Videnskabelige Styringskomités TSE/BSE-ad hoc-gruppe samt nogle koordinatorer fra EU-forskningsprojekter. I april 2002 blev gruppen på grund af den kommende udvidelse udvidet til at omfatte medlemmer fra lande i Central- og Østeuropa.

Blandt handlingsplanens [KOM(96) 582 endelig udg.] mål var det hensigten at udbygge og regelmæssigt opdatere oversigten over TSE-forskningsaktiviteter i medlemsstaterne. Kommissionen har offentliggjort en særlig meddelelse herom [KOM(2001) 323 endelig].

Den seneste udgave af Weismann-rapporten (april 2001) resulterede i en særlig indkaldelse af forslag, som skulle afhjælpe hullerne i den europæiske TSE-forskningsindsats. 15 nye forskningsprojekter til i alt 21 mio. EUR blev godkendt efter denne indkaldelse af forslag. Under det femte rammeprogram for forskning og udvikling (1998-2002) er ydet ca. 30 mio. EUR i EF-støtte til 26 projekter: 11 projekter på grundlag af generelle indkaldelser af forslag og 15 på grundlag af den særlige indkaldelse i 2001.

Blandt det sjette rammeprogram for forskning og udviklings (2002-2006) prioriterede områder er "fødevaresikkerhed og sundhedsrisici", hvortil der er afsat 685 mio. EUR. Det tværgående mål er at etablere et videnskabeligt og teknologisk grundlag for at fremstille og distribuere sikrere, sundere og mere varierede fødevarer. Det er fra denne del af rammeprogrammet, at TSE-forskningen skal finansieres.

DEN INTERNATIONALE DIMENSION OG UDVIDELSEN

Under tiltrædelsesforhandlingerne har alle kandidatlandene forpligtet sig til fuldt ud at overholde EU-reglerne om bekæmpelse af BSE. Der er således allerede opnået betydelige fremskridt: F.eks. er alle landene allerede i gang med at fjerne specificeret risikomateriale fra fødevarekæden, og de fleste tester alt sundt kvæg på over 30 måneder. I 2003 foregår 40 % af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets (FVO (esdeenfr)) kontrolbesøg i de kommende medlemsstater for at kontrollere de foranstaltninger, der er truffet på fødevaresikkerhedsområdet, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af BSE. Kommissionen er desuden med til at finansiere testkit og yder teknisk bistand som led i Phare -programmet.

På det internationale plan har EU oparbejdet et tæt samarbejde med følgende internationale organisationer: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE).

Siden 1991 har WHO afholdt 11 eksperthøringer om spørgsmål vedrørende TSE hos mennesker og dyr. Gruppen af uafhængige eksperter, som WHO har nedsat, foretager løbende en ajourføring af viden, efterhånden som der fremkommer nye videnskabelige oplysninger. Der er etableret et neutralt forum, der skal behandle, evaluere og drøfte videnskabelige spørgsmål vedrørende TSE. WHO fremmer forskning på området, idet den har offentliggjort en liste på 11 prioriterede område, bl.a. vedrørende tidlig diagnose og epidemiologi. Endelig er WHO med til at udvikle den systematiske overvågning af Creutzfeldt-Jakobs sygdom og varianter heraf, så man kan få en bedre forståelse af dens geografiske fordeling i verden. Yderligere oplysninger findes på WHO's websted i afsnittet om BSE (ES) (EN) (FR).

Under FAO har der siden 1990 været et rådgivende BSE-udvalg. I samarbejde med WHO og OIE mødes her regelmæssigt videnskabelige eksperter, som gør status over forskningen på området.

Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) (ES) (EN) (FR) har hjemsted i Paris og har siden 1924 været den internationale dyresundhedsorganisation. Det har til formål at sikre gennemsigtighed, når det drejer sig om status for dyresygdomme i verden, herunder BSE. Det indsamler, analyserer og formidler veterinærvidenskabelige oplysninger og bidrager med sin internationale ekspertise til kampen mod dyresygdomme. Det er garant for sundhed i verdenshandelen, idet det udarbejde sundhedsbestemmelser for den internationale samhandel med dyr og animalske produkter.

See also

Supplerende oplysninger

- Europa-Kommissionen: netstedet om fødevaresikkerhed under Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse

-Ministerrådets websted (Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik og Landbrug og fiskeri)

- Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (DE) (EN) (FR) (IT).

Seneste ajourføring: 08.04.2008