Udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer under arbejdet

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2004/37/EF — beskyttelse mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Direktivet fastsætter Den Europæiske Unions (EU) regler om minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for deres sundhed og sikkerhed, som opstår eller kan opstå ved, at de under arbejdet udsættes for kræftfremkaldende stoffer*, mutagener* eller reproduktionstoksiske stoffer* (CMR’er) under arbejdet, herunder forebyggelse af sådanne risici.
• Det fastsætter særlige minimumskrav og grænseværdier på dette område.
• Det er blevet ændret flere gange, senest i 2022 ved direktiv (EU) 2022/431, som tilføjede reproduktionstoksiske stoffer til direktivets anvendelsesområde og tilføjede eller ændrede grænseværdierne for eksponering for visse kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

• Direktivet finder anvendelse på et stof eller en blanding, der opfylder kriterierne for klassificering som et kræftfremkaldende stof i kategori 1A eller 1B, kimcellemutagent i kategori 1A eller 1B eller reproduktionstoksisk stof i kategori 1A eller 1B, som fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 (se resumé).
• Det finder derudover anvendelse på et stof, en blanding eller en proces, der er nævnt i bilag I til direktivet, samt stoffer eller blandinger, der frigøres under i samme bilag omhandlede processer.
  • fremstilling af auramin
  • arbejde, som indebærer udsættelse for polycykliske aromatiske carbonhydrider, der forekommer i stenkulssod, stenkulstjære eller stenkulsbeg
  • arbejde, som indebærer udsættelse for støv, røg eller tåge, der udvikles under ristning og elektrolytisk raffinering af nikkelråsten
  • fremstilling af isopropylalkohol ved stærk surproces
  • arbejde, som indebærer udsættelse for træstøv fra løvtræ
  • arbejde, som genererer respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid
  • arbejde, der indebærer, at huden udsættes for mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele
  • arbejde, der indebærer udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer.
• Det gælder ikke for arbejdstagere, der kun udsættes for stråling, som omfattes af bestemmelserne i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
• Det gælder for arbejdstagere, der udsættes for asbest, når direktivets bestemmelser giver større beskyttelse af sikkerhed og sundhed under arbejdet end bestemmelserne i direktiv 2009/148/EF (se resumé).
• Direktiv 89/391/EØF (se resumé) finder i fuld udstrækning anvendelse, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i direktiv 2004/37/EF.

Bestemmelse af udsættelse og vurdering af risici

• For enhver aktivitet, hvor der kan være risiko for, at arbejdstagerne udsættes for CMR’er, skal arten, graden og varigheden af udsættelsen bestemmes, således at enhver risiko for deres sikkerhed og sundhed kan vurderes, og således at det kan afgøres, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Alle eksponeringsveje skal tages i betragtning, f.eks. optagelse i og/eller gennem huden.
• Der skal rettes særlig opmærksomhed på særligt følsomme arbejdstagere, og arbejdsgivere bør overveje ikke at beskæftige dem på områder, hvor de kan komme i kontakt med CMR’er.
• Arbejdsgivere skal, på anmodning, give myndighederne de oplysninger, der er lagt til grund for vurderingen.

Arbejdsgivernes forpligtelser

• Begrænsning og substitution. Arbejdsgivere skal reducere brugen af CMR’er på arbejdsstedet, navnlig ved, hvis det er teknisk muligt at erstatte det med et stof, en blanding eller en proces, som under anvendelsesbetingelserne herfor ikke er farligt eller er mindre farligt for arbejdstagernes sundhed eller sikkerhed.
• Forebyggelse eller nedsættelse af udsættelse Når risikovurderingen afslører en risiko for arbejdstageres sikkerhed og sundhed, skal udsættelsen undgås. Hvis det ikke er teknisk muligt at erstatte CMR’et med et stof, som ikke er eller er mindre farligt, sikrer arbejdsgiveren, at fremstillingen og brugen af CMR’et finder sted i et lukket system, hvor dette er teknisk muligt. Hvis det ikke er teknisk muligt, skal arbejdsgiveren sikre, at udsættelsen for CMR’et er på et så lavt niveau, som det er teknisk muligt.
• Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende reproduktionstoksisk stof med nedre grænse i et lukket system, sikrer arbejdsgiveren, at risikoen i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for dette stof reduceres til et minimum. Dette gælder også for andre reproduktionstoksiske stoffer end reproduktionstoksiske stoffer uden nedre grænse og reproduktionstoksiske stoffer med nedre grænse, for hvilke arbejdsgiveren ved risikovurderingen tager højde for, at der muligvis ikke findes et sikkert niveau af eksponering for arbejdstageres sundhed og fastsætter passende foranstaltninger i denne henseende.
• Udsættelsen for CMR’er må ikke overstige den grænseværdi, der er fastsat i bilag III.
• Når der anvendes CMR’er, indeholder direktivet en række foranstaltninger, som alle skal anvendes af arbejdsgiveren (begrænsning af anvendte mængder, begrænsning af antal udsatte arbejdstagere, planlægning af arbejdsprocesser osv.).

Oplysninger til den ansvarlige myndighed

• Hvis resultaterne af risikovurderingen afslører, at der er risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal arbejdsgiveren, når de ansvarlige myndigheder anmoder om det, stille oplysninger til rådighed for disse myndigheder om:
  • antallet af udsatte arbejdstagere
  • de forebyggende foranstaltninger, der er truffet og
  • de aktiviteter og/eller industrielle processer, der er udført, herunder årsagerne til brugen af CMR’er.

Uforudselig udsættelse

• I tilfælde af en uforudselig begivenhed eller et uheld, der kan medføre en unormal udsættelse af arbejdstagerne, underretter arbejdsgiveren arbejdstagerne herom.
• Indtil de normale forhold er genoprettet ved at fjerne årsagerne til den unormale udsættelse, må kun det antal arbejdstagere, der er nødvendigt til udførelse af reparationer og andet fornødent arbejde, arbejde i det berørte område. I disse situationer:
  • skal der bæres beskyttende arbejdstøj og personligt åndedrætsværn
  • udsættelsen må ikke være konstant og skal begrænses til det strengt nødvendige for hver arbejdstager og
  • ikke-beskyttet personale må ikke arbejde i det berørte område.

Forudsigelig udsættelse

• Hvor der er en forudsigelig risiko for en betydelig større udsættelse, f.eks. i løbet af vedligeholdelsesarbejde, og når alle andre tekniske forebyggende foranstaltninger til begrænsning af arbejdstagernes udsættelse er truffet, skal arbejdsgiveren begrænse varigheden af arbejdstagernes udsættelse til et strengt minimum og sikre deres beskyttelse ved at stille det nødvendige beskyttende arbejdstøj og personlige åndedrætsværn til rådighed, som arbejdstagerne skal bære, så længe den unormale udsættelse varer ved. Udsættelsen må ikke være konstant og skal begrænses til det strengt nødvendige for hver arbejdstager.
• Alle områder, der benyttes til disse aktiviteter, skal være tydeligt afgrænsede og afmærkede, og personer uden tilladelse må ikke få adgang til disse områder.

Adgang til risikoområder

• Arbejdsgiverne skal begrænse adgangen til risikoområder til de arbejdstagere, som skal færdes på sådanne områder på grund af deres arbejde.

Hygiejneforanstaltninger og individuel beskyttelse

• Arbejdsgiverne skal træffe følgende foranstaltninger for alle aktiviteter, hvor der er risiko for kontaminering med CMR:
  • sikre, at arbejdstagerne ikke spiser, drikker eller ryger i arbejdsområder, hvor der er risiko for CMR-kontaminering
  • stille hensigtsmæssigt beskyttende arbejdstøj eller anden hensigtsmæssig særlig beklædning til arbejdstagernes rådighed
  • stille særskilte opbevaringssteder til arbejdstøj eller beskyttende tøj og det normale gangtøj til rådighed
  • stille passende vaske- og toiletfaciliteter til rådighed
  • opbevare beskyttelsesudstyret korrekt, kontrollere og rense det om muligt før og under alle omstændigheder efter hver brug
  • reparere eller udskifte defekt beskyttelsesudstyr, før det atter tages i brug.
• Omkostningerne ved disse foranstaltninger må ikke pålægges arbejdstagerne.

Underretning, oplæring og høring af arbejdstagerne

Arbejdsgiverne skal sikre, at:

• arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter modtager baseret på samtlige disponible oplysninger, bl.a. i form af oplysninger og instruktioner, hensigtsmæssig og passende oplæring vedrørende:
  • potentielle og yderligere sundhedsrisici (tobaksrygning)
  • foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge udsættelse
  • hygiejneforskrifter
  • beskyttelsesudstyr og beskyttende arbejdstøj
  • de foranstaltninger, som arbejdstagerne, herunder redningsmandskabet, skal træffe i tilfælde af uheld og til forebyggelse af uheld
• oplæringen skal tilpasses for at tage højde for alle nye eller ændrede risici, når arbejdstagere er eller sandsynligvis vil blive eksponeret for nye CMR’er eller for et antal forskellige CMR’er, herunder sådanne der er indeholdt i farlige lægemidler, eller i tilfælde af skiftende arbejdsrelaterede omstændigheder
• oplæring gives regelmæssigt i sundhedsplejesammenhænge til alle arbejdstagere, der eksponeres for CMR’er, navnlig hvor nye farlige lægemidler indeholdende disse stoffer anvendes, og oplæringen gentages om nødvendigt regelmæssigt i andre sammenhænge.

Arbejdsgiverne er forpligtet til at informere arbejdstagere om installationer og hertil knyttede beholdere indeholdende CMR’er og til at sørge for en klar og letlæselig mærkning af alle beholdere, emballager og installationer, der indeholder CMR’er, og til at anbringe klart synlige advarselsskilte.

Hvor der er fastsat en biologisk grænseværdi* i bilag IIIa, er helbredskontrol obligatorisk for arbejde med det pågældende CMR, i overensstemmelse med procedurerne i det bilag. Arbejdstagerne informeres om dette krav, inden de pålægges den opgave, der indebærer risiko for eksponering for dette CMR.

Foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter:

• kan kontrollere, om bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse, eller medvirke ved denne anvendelse, især med hensyn til hvilke følger, valg og anvendelse af beskyttelsesbeklædning og -udstyr vil kunne få for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, og de foranstaltninger, som arbejdsgiveren træffer vedrørende forudsigelig udsættelse, idet dog ansvaret for at afgøre effektiviteten af beskyttelsesbeklædningen og -udstyret samt foranstaltninger vedrørende forudsigelig udsættelse påhviler arbejdsgiveren
• hurtigst muligt underrettes i tilfælde af unormal udsættelse om årsagerne hertil og om de foranstaltninger, der er eller vil blive truffet til afhjælpning af situationen.

Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at:

• arbejdsgiverne fører en ajourført liste over de arbejdstagere, der udfører det arbejde, som kan indebære en risiko for deres sundhed og sikkerhed, om muligt, hvis oplysningerne er tilgængelige med angivelse af udsættelsen
• den ansvarlige læge og/eller myndighed samt enhver anden person med ansvar for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen har adgang til ovennævnte liste
• enhver arbejdstager har adgang til de oplysninger i listen, som vedrører hans person
• arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter har adgang til ikke-personlige, kollektive oplysninger.
• arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter høres om og inddrages i alle spørgsmål vedrørende udsættelse for CMR i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF.

Diverse foranstaltninger

Helbredskontrol

• EU’s medlemsstater fastlægger ordninger til kontrol af arbejdstagernes sundhed eller sikkerhed i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, således at deres sundhed, hvis det er relevant, kontrolleres på passende vis før udsættelse og med regelmæssige mellemrum efterfølgende, sålænge det anses for nødvendigt for at beskytte sundheden. Lægen eller myndigheden med ansvar for overvågning af arbejdstagernes sundhed kan tilkendegive, at helbredskontrollen skal fortsætte efter eksponeringens ophør i så lang tid, som de anser det for nødvendigt for at sikre den pågældende arbejdstagers sundhed.
• Disse sundhedskontrolordninger skal gøre det muligt uden videre at iværksætte individuelle og arbejdsmedicinske foranstaltninger. Når der udføres helbredskontrol, skal der føres en personlig helbredsjournal. Lægen eller myndigheden skal foreslå, hvilke beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger der skal træffes for den enkelte arbejdstagers vedkommende.
• Arbejdstagerne skal modtage oplysninger og rådgivning om enhver helbredskontrol, som de kan gennemgå efter udsættelsens ophør.
• Hvis der hos en arbejdstager konstateres en anomali, som formodes at være resultatet af eksponering for CMR’er, eller hvis det konstateres, at en biologisk grænseværdi er blevet overskredet, kan den læge eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrollen af arbejdstagerne, kræve, at andre på lignende måde eksponerede arbejdstagere gennemgår helbredskontrol.
• Der er praktiske retningslinjer om kontrol af arbejdstagernes sundhed i bilag II.
• Alle tilfælde af kræft, skadelige virkninger på den seksuelle funktion og frugtbarhed hos voksne mandlige eller kvindelige arbejdstagere eller udviklingstoksicitet hos afkommet, der i overensstemmelse med national ret eller praksis kan tilskrives erhvervsmæssig eksponering for et CMR, indberettes til den ansvarlige myndighed. Medlemsstaterne skal tage disse oplysninger i betragtning i de rapporter de indsender til Europa-Kommissionen i henhold til direktiv 89/391/EØF.

Opbevaring af journaler

• Hvad angår kræftfremkaldende stoffer og mutagener, skal den ajourførte liste over arbejdstagere, der har været udsat, og som arbejdsgiveren skal føre, og personlige helbredsjournaler opbevares i mindst 40 år, efter at udsættelsen er ophørt.
• For reproduktionstoksiske stoffer skal den ajourførte liste over arbejdstagere, der udfører et arbejde, der kan indebære en risiko for deres sundhed og sikkerhed med hensyn til udsættelse, og helbredsjournalen opbevares i mindst fem år, efter at udsættelsen er ophørt.
• Disse dokumenter skal stilles til rådighed for den ansvarlige myndighed i tilfælde af virksomhedsophør.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

• Direktivet skulle være gennemført i national lovgivning den 31. december 1992. Reglerne skulle træde i kraft den 20. maj 2004.
• Ændringsdirektiv (EU) 2022/431 skulle være gennemført i national lovgivning inden den 5. april 2024.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Direktiv 2004/37/EF — kræftfremkaldende stoffer eller mutagener på arbejdspladsen (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur).

Direktiv 2004/37/EF kodificerer og erstatter direktiv 90/394/EØF og efterfølgende ændringer, direktiv 97/42/EF og 1999/38/EF.

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50-76). Tekst offentliggjort i berigtigelse (EUT L 229 af 29.6.2004, s. 23-34).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2004/37/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28-36).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1-1355).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1-8).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 01.06.2022