EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Medarbejderbeskyttelse i tilfælde af en insolvent arbejdsgiver

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2008/94/EF om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Det fastlægger sikring af betaling af arbejdstagernes løn, hvis deres arbejdsgiver bliver insolvent.
  • Det kræver, at EU-landene opretter garantiinstitutioner, og fastsætter procedurer, som finder anvendelse, når grænseoverskridende arbejdsgivere bliver insolvente.

HOVEDPUNKTER

Direktivet beskytter arbejdstagere, der har et løntilgodehavende over for arbejdsgivere, der er insolvente.

Insolvens følger en indgivelse af en konkursbegæring, som omhandler afhændelse af dele af eller alle arbejdsgiverens aktiver og udnævnelse af en bobestyrer, hvis den kompetente retsinstans har:

  • truffet afgørelse om indledning af bobehandlingen eller
  • konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt, og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning af bobehandlingen.

EU-landene kan undtagelsesvis udelukke visse kategorier af arbejdstageres tilgodehavender, såfremt der findes andre former for garanti, der sikrer arbejdstagerne en tilsvarende beskyttelse. EU-landene kan undtage tjenestefolk, der beskæftiges af en fysisk person.

Bortset fra disse undtagelser er alle arbejdstagere omfattet af dette direktiv, uanset varigheden af arbejdsaftalen eller ansættelsesforholdet. Det finder derfor anvendelse på deltidsansatte, personer med tidsbegrænset ansættelse og vikaransatte.

Garantiinstitutioner

EU-landene skal oprette garantiinstitutioner, som garanterer betaling af medarbejdernes tilgodehavender, og hvor relevant fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholdets ophør. De kan fastsætte lofter over garantiinstitutionernes betalinger. Disse lofter skal mindst være på et socialt niveau, der er foreneligt med dette direktivs sociale målsætning.

Minimumsperioden for udbetaling via garantiinstitutionen skal beregnes i forhold til:

  • en referenceperiode på mindst 6 måneder med mulighed for udbetaling af tilgodehavende i mindst 3 måneder
  • en referenceperiode på mindst 18 måneder med mulighed for udbetaling af tilgodehavende i mindst otte uger. De perioder, der er mest favorable for arbejdstagerne, lægges til grund for beregningen af minimumsperioden.

Arbejdsgiverne skal bidrage til finansieringen af institutionerne, medmindre disse sikres fuldstændigt af offentlige myndigheder.

Social sikring

EU-landene kan bestemme, at garanti for udbetaling ikke finder anvendelse på bidrag i henhold til:

  • sociale sikringsordninger
  • supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som ikke er omfattet af de nationale lovbestemte sociale sikringsordninger.

Hvis arbejdsgiveren ikke har betalt det tvungne socialsikringsbidrag, men det er fradraget den udbetalte løn, har arbejdstageren fuld ret til ydelser over for disse forsikringsinstitutioner.

Lønmodtagernes interesser beskyttes for så vidt angår ydelser i forbindelse med alderdom, herunder ydelser til efterladte, i henhold til supplerende forsikringsordninger. Denne beskyttelse gælder ligeledes arbejdstagere, der allerede havde forladt arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift før datoen for dennes insolvens.

Situationer, der er grænseoverskridende

Hvis den insolvente arbejdsgiver havde aktiviteter i mindst to EU-lande, er den ansvarlige myndighed for at dække tilgodehavender myndigheden i det land, hvor arbejdstageren sædvanligvis udførte sit arbejde.

Ligeledes fastslås omfanget af arbejdstagernes rettigheder i henhold til den lovgivning, der gælder for den pågældende garantiinstitution.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 17. november 2008. Direktiv 2008/94/EF kodificerede og erstattede direktiv 80/987/EØF og dettes efterfølgende ændringer. Det oprindelige direktiv 80/987/EØF skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden 1983.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (kodificeret udgave) (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36-42).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2008/94/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og anvendelsen af visse bestemmelser i direktiv 2008/94/EF om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (KOM(2011) 84 endelig af 28.2.2011).

seneste ajourføring 27.11.2020

Top